Tryk af billeder

af Carsten Krog Pedersen

Som fotograf skal man vise sine billeder, ellers er man ikke fotograf!

Jeg ved ikke om ovenstående passer, men det var en udtalelse, jeg hørte sidste år under en debat på kulturmødet på Mors.

Her handlede det blot om kunstnere. Tanken var; at man som kunstner var forpligtet til at udstille, for hvis ingen andre havde adgang til at se dine kunstværker, så var man slet ikke kunstner!

Den betragtning kan der vel godt være noget rigtigt i. Så kast jer over alle de sites der findes på nettet; facebook, Flicker, Instagram, google+, twitter, linkedIn, youtube, Pinterest, Getty, Vimeo og hvad ved jeg – Jeg er næsten på det hele og har også prøvet Knallert benzin, fristes men næsten til at sige!

Alligevel føler jeg der er en smule utilfredsstillende og meget stressende!

Billeder i fysisk form

Derfor har jeg besluttet at nu skal det være. Nu laver jeg den udstilling. Ikke fordi jeg ikke har lavet udstillinger før. Det har jeg og har prøvet en del forskellige udtryk af. Ud over det, har jeg set en masse forskellige udstillinger og udtryk gennem mine mange år med fotofestival.
Men nu vil jeg altså lave udstillingEN.

Jeg har været så heldig at få muligheden for at se på CEWE´s produkter, da de har valgt at sponsorere et billede. Jeg har i den forbindelse set på CEWE galleri tryk.

Produktet ses her fra siden, med Alu pladen, Plexiglas og en beskyttende film, som naturligvis fjernes når billedet har nået sit endelige mål.

CEWE er mest kendt for deres fotobøger, men de har et par gange hjulpet mig med udstillinger bl.a. i forbindelse med Fotofestival. Jeg har været meget tilfreds i den forbindelse.

CEWE har en app, man henter til sin computer i hvert fald, hvis det er mac. Med PC ved jeg ikke hvordan man gør, men forestiller mig det er samme proces, men det er de sikkert nogle af jer derude der ved, så fortæl os gerne om det, evt. i en kommentar herunder.

Her efter har man altså et program på sin computer, som godt kan være lidt speget i første omgang. Men man lærer ret hurtigt, hvordan det fungerer og så er der direkte adgang fra hele din billedsamling til CEWE´s produkter. Så pas på, måske bliver du lige så afhængig af det som knallert benzin.

Screenshot fra CEWE´s App.

Pakken fra postbudet

Fotografens slikbutik

Jeg fik efter en lille uge et kæmpe billede hjem. Lidt overrasket over, hvor stort 80 x 120 cm. egentlig er.
Via denne App kan du altså vælge et væld, af forskellige formater og størrelser. Du kan se priserne og du kan se om dit billede har pixel nok, til det format du har valgt. Her ud over kan du vælge hvad dit billede skal fremstilles på. Du har med andre ord adgang til et slaraffenland af muligheder. Det eneste du mangler er en fysisk butik, for som jeg kender fotografer, så skal de gerne hen og pille lidt ved bilederne, for at se lidt nærmere på materialet. Vi sparker med andre ord dæk, hver gang vi ser et fysisk billede.

Det er også en lærerig proces, at “sparke dæk” men min oplevelse er at produkterne fra CEWE er af en kvalitet, som du godt kan sætte din lid til. Om priserne så svarer til konkurrenternes, det har jeg ikke undersøgt nærmere, men det er naturligvis et par søgninger værd.

Prøveplacering i vores køkken.

Det billede jeg har bestilt er som sagt et galleritryk på 80 x 120 cm. En gigant, som jeg var lidt spændt på. Billedet er trykt på alu, og med et lag plexiglas foran og jeg må sige jeg er imponeret. Plexiglasset ved jeg ikke rigtigt om jeg vil bestille næste gang, det giver trods alt lidt refleksioner, men det beskytter også den lidt sarte aluprint også kaldet dibond.

Jeg glæder mig til at komme i gang med de næste billeder, som i løbet af sommeren ruller ud i forskellige lokaler rundt omkring i landet. Det bliver helt sikkert en stor oplevelse (ikke mindst for mig selv!)
Med andre ord, så kan det være jeg har fundet en vej ud, af misbruget af knallert benzinen.

Relateret indlæg

8 Kommentarer

Bente Fyrstenberg februar 1, 2018 - 6:54 pm

Jeg har også brugt cewe et par gange til større print, som jeg har brugt til udstilling. Blot har jeg fået print som posters, og derefter sat dem i rammer. Bortset fra, at glasset giver nogle refleksioner, så har jeg altid været fuldt tilfreds med printene, og bruger dem gerne igen. Jeg har en enkelt gang fået lavet et tryk på alu-dibond, som jeg brugte som gave – også absolut flot udført.
Fotobøgerne er ligeledes fine – og lette at lave.

Besvar
Carsten Krog Pedersen februar 5, 2018 - 5:12 pm

Super Bente. De der posters, er det sådan plakat agtigt eller er det nærmere et print, som på fotopapir? Jeg kunne godt ønske mig muligheden, for at vælge nogle print på deres side, hvor man også selv valgte, hvilken papirtype man fik dem printet på.

Besvar
Nina Høj februar 7, 2018 - 1:22 pm

Flot værk Carsten. Hvor skal du udstille?

Jeg kan anbefale Xprint som kun har gode erfaringer med.

dbh Nina

Besvar
Carsten Krog Pedersen februar 9, 2018 - 11:16 am

Hej Nina.
Tak sal du have 🙂 Jeg har flere steder jeg skal udstille, men fotodagene i Viborg bl.a. På Mors og Her lokalt på Kirsten Kjærs Museum.
Det er rart at have lidt forskellige muligheder at vælge i mellem. Så det er super, hvis vi kan samle lidt anbefalinger her.

Besvar
Tina Kragh Kristensen februar 8, 2018 - 10:18 am

Jeg kan også anbefale bestcanvas.dk/ hvor man kan få print på lærred og tilkøbe svæverammer… Alt sammen monteret inden levering. Super flotte resultater !
Jeg modtager nyhedsbreve fra dem og de sender næsten dagligt super gode tilbud.

Besvar
Carsten Krog Pedersen februar 9, 2018 - 11:18 am

Hej Tina
Tak fordi du deler denne anbefaling med os her. Dejligt at vi kan samle lidt til folk der gerne vil i gang med at få printet lidt billeder.

Besvar
Tina Kragh Kristensen februar 10, 2018 - 8:25 am

De fleste af billederne i vores hjem er mine kreationer, som både er printet hos Click i Ribe og ved Pixum.dk, hvilket jeg også varmt kan anbefale.

Besvar
karsten marts 13, 2018 - 9:26 am

. . . og her gik jeg og troede at fotografer printer selv 😉

Højest på min ønskeliste står stadig Canons A3+, der kan printe på mange forskellige medier. Er ganske vist begrænset i formatet, men så er der mindre risiko for problemer med konen, når jeg har plastret alle væggene til i mit hjem med storformat-print. Selvom prisen på Canons flagsskib er kommet meget ned i pris, skal der stadig printes en del, før den er tjent ind. Så jeg vil helt sikkert kigge på nogle af jeres forslag, til at få produceret ude i byen.

TAK ❤️

Besvar

Smid en kommentar til os