FotoMalia tilbyder lige nu to spændende fotoworkshops af længere varighed, hvor du kan gå i dybden med dit fotografi
I løbet af otte hverdags-eftermiddage/aftener har du en helt unik mulighed for at arbejde mere fokuseret med dit visuelle sprog.
Her kan du fordybe dig i fotografiet, blive inspireret og mødes i et intimt forum sammen med din underviser og workshopkolleger.
De to workshops foregår henholdsvis i København og i Randers. Start i København er tirsdag d. 13. november og i Randers d. 14. november. Begge steder foregår undervisningen i tidsrummet 17.30 – 21.00.
Gå i dybden med fotografiet
På begge workshops gælder det, at du får muligheden for at gå et spadestik eller to dybere med dit fotografi, end det normalt er muligt på endags- eller weekendworkshops.
Det er tiltænkt dig, som gerne vil udvikle dit fotografi i en mere personlig retning og samtidig have indsigt i forskellige, fotografiske genrer og fotografisk historie. Dig, som vil noget mere end lidt hyggefoto i weekenden i ny og næ, og som har ambitioner med dit fotografi og vælger at investere og prioritere din tid efter det.
Der findes masser af fotoworkshops her i landet, hvor hovedfokus ligger på teknik. Men der findes ikke mange muligheder for fotografen, der har lidt større fotografiske ambitioner, uden at det nødvendigvis kræver en uddannelse eller et langt og dyrt forløb på en fotoskole.
Du kan passe hverdagen samtidig
I FotoMalia forsøger vi med disse to workshopforløb at finde en balance, der gør det muligt at være med uden at blive ruineret og samtidig passe sin dagligdag.
Hvis du har fotografiske ambitioner og samtidig lever et liv, som de fleste af os gør, med travl hverdag, fuldtidsarbejde osv., så giver disse to workshop-forløb dig nogle helt enestående muligheder for at kombinere hverdagen med et dybere fotografisk arbejde.
Forskelligt indhold
I København kan du ”gå til foto” hos fotograf Jakob Æbeløe Kjøller fra FotoMalia. Han tager dig i hånden og lærer dig bl.a. at tage magten over dit kamera og at fokusere på billedet frem for på teknikken. Samtale om fotografi og billeder er rigtigt vigtigt og vil være en indbygget del af forløbet.
I Randers kan du ”tage fotografiet personligt” sammen med journalist og fotograf Jon Detlefsen fra FotoMalia. Fra et personligt udgangspunkt arbejder du med storytelling og udforsker dit visuelle sprog. Her kommer også et par spændende gæsteundervisere undervejs i forløbet.
Fællesnævneren på de to workshopforløb er fotografisk fordybelse og at være sammen i en intim gruppe med en fælles interesse. Indholdsmæssigt er de forskellige. Læs mere om hver workshop via links her under.
Læs mere og tilmeld dig fotoworkshop-forløbet i København her og i Randers her.
(Forsidefoto: Jakob Æbeløe Kjøller)