Uge 12 har været særlig god ved os her på FotoMalia, for vi er virkelig blevet forkælet med lækre læserbilleder!
Traditionen tro har jeg valgt tre billeder ud!
LÆSERNES GALLERI
Jeg syntes det er en super fed tradition vi har fået startet her, og jeg er virkelig glad for, at så mange af jer vil lege med, og dele jeres lækre skud, for ellers ville LÆSERNES GALLERI være en fesen omgang!
Jeg har som altid valgt tre billeder ud. Det er billeder, som for mig ramte plet, og gjorde noget specielt for mig – dette betyder nødvendigvis ikke, at det er de bedste billeder, de ramte bare mig.
Det første billede jeg har valgt ud, er lidt lækker leg i Photoshop. Max-Emil har leget Fruit Ninja i Photoshop og lavet denne fede manipulation – virkelig flot arbejde, og kæmpe ros for både idé og udførsel, selv vores egen PS ninja-Mads var imponeret!
Uge 12 – Max Emil – AnanasChop
Billede nummer to er fra Lars, og sikke et billede – det gad jeg sgu godt selv have i mit portfolio! Man fornemmer virkelig det barske vejr, og forstår, hvorfor “forlæns og baglæns” har den lange pels!
Lækkert billede Lars, det har du sgu gjort godt – men jeg er ikke vild med vandmærket, håber kun det er fordi det ligger her 😉
Uge12 – Forlæns og baglæns i Grønland – Lars Holst Hansen
Ugens sidste billede er fra Johnny Møller. Jeg er vild med det her billede, og for mig er det den orange flyder midt i billedet der sætter prikken over I’et – et billede der er en væg værdig!
Flot arbejde.
Uge 12 – Morning haze – Johnny Møller
Det var ugens udvalgte – tak til alle dem der legede med, vi håber I er klar på en uge mere, og at der i denne uge er endnu flere der vil give den gas!
Hvis du vil se alle de billeder der er kommet ind i denne uge, så smut ind i galleriet for uge 12 lige her
VIL DU VÆRE BLANDT DEM DER BLIVER SET?
Har du lyst til at lege med? Det eneste du skal gøre er, at uploade dit billede herunder, så er du en del af FotoMalias “Læsergalleri” – Men husk, kun et billede om ugen, så det handler om at vælge det fedeste 😉
HUSK AT ANGIVE
Uge # – Billede Titel – Dit Navn/evt. Web
[ngg_uploader id=48]
ALT DET MED SMÅT
Nu ved vi jo allerede, at vi har verdens bedste læsere, og vi ved at I laver nogle rigtig fede billeder, men hvis der skulle snige sig noget ind i galleriet, som vi ikke syntes høre hjemme, pga. manglende kvalitet eller upassende indhold, så forbeholder vi os retten til at slette uden varsel.
BILLEDER FOR UGE 13
[nggallery id=48]
Hvis du mod forventning ikke kan se det billede du har uploaded i galleriet herover, så smid lige en kommentar, så ser vi lige om der er gået noget galt i maskinrummet!
BRIAN’s BILLEDE UGE 12
I denne uge har jeg faktisk fået lavet lidt flere billeder end de sidste mange uger, og det har været skønt. Ugen startede med et lidt anderledes babybillede (tjek FB), men dette er ikke ugens billede, det var bare hyggeligt at lave.
Ugens billede er meget atypisk for mig, igen taget med et Canon-kamera… Og inden I bliver urolige, så er jeg på ingen måde i gang med et skift, jeg testede bare Tamrons nye 70-200mm som jeg havde fået til test, og den var kun kommet med Canon-fatning – jeg bliver vist aldrig rigtig gode venner med alle de knapper der sidder helt forkert på sådan et Canon-kamera, så et skift er ikke i farvandet 😉
Canon 7d – Tamron 70-200mm – 200mm – 1/200sek – f/2.8 – ISO800
Jeg har valgt ovenstående billede som “ugens billede”, fordi jeg er helt vild med den bokeh jeg fik lavet i bag/forgrunden. Heldigvis var fuglen meget samarbejdsvillig, så jeg brugte lang tid (over en time) på at få det hele til at falde på plads – jeg syntes selv det lykkedes helt ok, jeg ville dog gerne have haft min dejlige FX sensor, da det ville have givet det billede jeg gerne ville have (mindre fugl, mere baggrund).
En lille side note – jeg er ret skræmt over støjforholdet i Canon 7D, jeg havde forventet, at den ville klare ISO800 langt pænere, den efterlader ikke meget plads til fejl, det er dog muligt, at det er mig der ikke behandler filerne ordentligt! Er der nogen 7D ejere der kan give et hint til, hvordan de syntes 7D er i forhold til støj?
Det var ugens billeder for denne uge, jeg håber I vil lege med igen, og måske smide en kommentar til billederne!
8 Kommentarer
Halløj og god søndag! Hyggeligt at være med i ugens billede! Er selv rigtig glad for billedet af forlæns og baglæns og andre jeg tog den dag hvor lyset og vejret var rigtig lækkert. Vandmærker er jo ikke kønne men desværre nødvendige hvis man vil undgå copyright-brud… Jeg ser det som et nødvendigt onde især når man forsøger at sælge sine billeder. Det er rigtig nok lækkert dit fuglebillede men jeg ærgrer mig over at fuglens hale lige er blevet klippet lidt.
Mange tak og god søndag til dig!
.
Jeg forstår fuldt ud hvorfor du har sat Copyright på dit billede, og det var ikke ment som kritik, det pynter jo bare ikke 😉
.
Jeg syntes det er svært med vandmærker, for de er ofte meget nemme at fjerne hvis man vil – men okay det gør det selvfølgelig mere bøvlet.
.
Men hensynt til mit billede, så er jeg helt enig i at hale skulle med, men den er faktisk ret lang – det var mest bokehen jeg arbejdede med, fuglen var bare statist i mit eksperiment 😉
.
Jeg ventede faktisk på at fuglen strittede med halen, så den kom med på billedet – men den gjorde det kun en enkelt gang (der kommer et indlæg omkring billedet senere på ugen)
.
Tak for kommentaren!
Max Emil… hatten er taget af! Anede ikke at ananas kunne se SÅ rå ud… måske jeg skulle komme ud over dåsestadiet 😉
Forlæns og baglæns er virkelig også et af de skud man gerne selv ville have skudt… vandmærket er dog alt for nemt at fjerne når det er i bunden og på ensfarvet baggrund. Det er en skam at det er nødvendigt, for de pynter ikke. Hvis de skal virke, skal de dække vitale dele af billedet, og dét er sku’ blasfemi og justitsmord.
Broen kunne se rigtig godt ud i stort på badeværelset. Lækker ro i billedet, og strukturen i brædderne virker rigtig godt.
Fuglen burde have sin hale, men nøj for en lækker baggrund, med et hint af palmeblade…
Hygge!
Ja ja, den skulle have sin hale, men den kunne ikke være der for min lækre bokeh!
Mange tak Jacob 🙂
Og tak til Mads for råd og tips!
Tak for kommentaren Jacob. Kunne da godt være at man skulle overveje en forstørrelse på væggen 🙂
“Max Emil… hatten er taget af! Anede ikke at ananas kunne se SÅ rå ud… måske jeg skulle komme ud over dåsestadiet 😉
Forlæns og baglæns er virkelig også et af de skud man gerne selv ville have skudt… vandmærket er dog alt for nemt at fjerne når det er i bunden og på ensfarvet baggrund. Det er en skam at det er nødvendigt, for de pynter ikke. Hvis de skal virke, skal de dække vitale dele af billedet, og dét er sku’ blasfemi og justitsmord.
Broen kunne se rigtig godt ud i stort på badeværelset. Lækker ro i billedet, og strukturen i brædderne virker rigtig godt.
Fuglen burde have sin hale, men nøj for en lækker baggrund, med et hint af palmeblade…”
Øhhhh… var der nogen som allerede havde stjålet mine ord? Tak Jacob! 🙂
Hold kæft hvor niveauet fik et ordentligt nøk opad i denne uge! Vildt godt!
Og Brian, skid være med den hale Det var jo dér vandmærket sad og jeg kan godt forstå at du fik skåret det væk 😀 PIS, en fed bokeh! Ved første øjekast kunne jeg ikke forstå hvordan man kunne få det uden at krydsbestøve for- og baggrund, men så så jeg på fuglens slørede halebensområde at du hár lyttet efter i timen og det fik et stort smil på læben her. Jeg er i gang med et større blogindlæg på baggrund af det Fotofestival foredrag. Har nu også purløgificeret 85mm-eren, og Zeiss’ Makro-Planar oveni, så måske skulle vi oversætte lidt af det til dansk og smide det op her.
Hej Ard.. Selvfølgelig lytter jeg da efter når der falder guldkorn af fadet – andet ville da være helt gak.
.
Jeg har faktisk arbejdet med “ard-teknikken” i mange år, men uden at vide hvorfor eller hvad det præcis var der skete, så dit foredrag fik lige en masse brikker til at falde på plads!
.
Vi vil helt sikkert gerne have artiklen her på bloggen, så sig endelig til!!