I sidste weekend var to venners og min familie en tur i Lalandia. Christian, som den ene hedder, havde sit poloraidkamera med, og da han havde 3-4 film med, der var ved at udløbe, var det bare om at skyde løs.
Dengang jeg var dreng….
Jeg kan huske dengang tilbage i 80’erne, hvor jeg var en lille dreng. Min onkel havde et polaroidkamera liggende inde på sit kontor. Det var simpelthen bare magi, når jeg fik lov til at låne det til familiefester, og jeg tror, uden at lyve, at jeg har ødelagt langt flere billeder, end jeg fik resultater. For der gik lidt inden jeg fandt ud af, at de skulle skærmes for lyset den første tid.
Men vildt var det. Man “popper” det op, trykker på knappen, tager imod billedet, og ca. 15 min. senere har man et billede. Hvor vildt var det lige??
Gammelt og umoderne
Efter 60 års tro tjeneste så polaroid sig slået af digitalt, og i 2008 valgte de at lukke for produktionen af film. I bund og grund tror jeg mange var rimelig ligeglade.
Men ligesom med alt andet var der en flok, der på ingen måde var færdig med polaroidkameraet. Kort efter Polaroid havde lukket maskinerne ned, valgte et par fotografer at samle penge ind til at købe den sidste poloraidfabrik, og gå på jagt efter de mest dedikerede af Polaroids medarbejdere. Som fuglen Føniks rejser sig fra asken, kom “The impossible project” til verden, og 17 mdr. senere kom de første film ud af maskineriet. Læs mere om det her.
Nyt eller gammelt og brugt?
Som projektet tog fat kom der også konkurrenter med i billedet. Både Fuji og Polaroid har meldt sig i kampen, dog er de mere digitaliserede, samt billederne er mindre og har ikke den klassiske kendte form.
Jeg er mest til de gamle kameraer, og har selv et Polaroid sx-70 sonar. SX-70 er et super lækkert, klassisk kamera, men jeg har planer om at finde et POLAROID IMAGE2, da flashen kan hjælpe en hel del på at få gode resultater ud af kameraet.
Efter at have startet den lange diskussion omkring digital vs. analog, og hvorfor analog er gammelt, skal man bare huske en ting, et polaroidbillede kommer ud af kameraet, det ender ikke sine dage på computere eller på en Facebookvæg.
Tilbage til weekenden
Kameraet sad rimeligt løst på Christian, og til trods for nogle fejlskud kom der da lidt til køleskabslågen (jojo, det er faktisk det eneste fruen herhjemme vil have på køleskabet). Heldigvis kunne han ikke have det med i badelandet, så jo Brian, jeg har tøj på!
Er der nogle, der kan genkende ham helt ude til venstre?
Det er ikke alle billeder, der faktisk lykkedes. Det er en del af charmen ved Polaroid.
En sidste kommentar
Inden du løber ud og køber et, så vil jeg som sagt anbefale et med flash og brug lige 10 min. på at læse brugsvejledningen. Hvorfor? Jo, det er ca. 14 kr. pr. billede, så helt gratis er det ikke.
Hvad syntes i, er Polaroid værd at bruge tid på, eller er det en gammel traver, der bare skal udø?
3 Kommentarer
Shit mand… Det er jo lige som at træde tilbage i mine glade 60ere…
Hvis det er sådan at Brian skal se dig med mindre tøj på kroppen, må du jo vise ham videoen fra Vandrutchebanen…
Uden at have prøvet produktet kan jeg umiddelbart se mere fidus i Fuji’s Instax Share printer.