Tag: Sony RX100 Mark II

  • Nikon AF-S 300mm f/4E PF ED VR

    Nikon AF-S 300mm f/4E PF ED VR

    Kan der være så meget i sådan en lille bandit? Første gang jeg fik en Nikon 300mmE PF ED VR i hånden var jeg noget forbløffet…  Men én ting er størrelse og specs, noget andet er jo, hvad grejet præsterer!

     

     

    OM TESTEN

    Jeg går med alvorlige overvejelser omkring at udvide min fotoudrustning med en længere tele da min nuværende 200mm er lidt for kort i nogle situationer. Derfor har jeg sat mig for at teste et par forskellige teleobjektiver, som helst ikke skal blive alt for store og tunge.

    Jeg har allerede testet Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR, som på mange måder var et fantastisk objektiv, men jeg følte mig ikke rigtig hjemme med et midste blændetal på f/5.6. Næste testobjektiv er Nikon 300mmE PF ED VR!

    Som altid har jeg testet objektivet, som jeg ville bruge det i min dagligdag, og altså ikke skudt testark, murstensvægge eller krumningskurver – kun rigtige billeder 😉

    Jeg har på godt 10 dage skudt cirka 3100 billeder – alle med Nikon D4.

     

    Nikon AF-S 300mm f/4E PF ED VR

    Nikon beskriver selv dette objektiv som den ultimative balance mellem kompakt konstruktion, stor rækkevidde og høj billedkvalitet – det er jo ikke så lidt, og det lyder jo nærmest for godt til at være sandt. Men fakta er, at dette er tæt på at være det perfekte objektiv – at kalde det lille, det er en underdrivelse, og billedkvaliteten er fantastisk!

    Men hvordan har Nikon formået at mase alt det ned i så lille og let et rør? Svaret er “phase fresnel“, en teknik som Nikon her for første gang har forsøgt sig med i et fullframe F-mount objektiv!

    Phase fresnel gør det muligt, at lave et meget lettere og kortere objektiv, uden at kompromittere billedkvaliteten synderligt meget!

     

    24-70mm-vs-300mm

    Nikkor AF-S 300mmE PF ED VR vejer omkring halvdelen af sin forgæger, og den er kun marginalt større end Nikons 24-70mm f/2.8 – meget fint for en 300mm!

     

    Sølle 755 g er alt, hvad de 147,5mm vejer. Den lave vægt kunne måske tyde på, at objektivet var skrøbeligt, men det er bestemt ikke mit indtryk. Tværtimod, så virker det robust og vel forseglet. Jeg ville ikke være bekymret for at tage det med en tur ud i et tropisk regnskyl!

    Med 300mm er objektivet ikke en “lang” tele, men når man kommer fra en 70-200mm (som i praksis har en max brændvidde på omkring 180mm) så er 300mm en mærkbar forskel. Men de 300mm vil for nogle nok være en anelse for kort, specielt hvis man arbejder meget med fugle.

     

    BYGGEKVALITET OG HÅNDTERING

    Håndteringsmæssigt er det simpelthen en fornøjelse at arbejde med dette objektiv. Det er så let og så lille at det nærmest forsvinder. Jeg har ved flere lejligheder haft objektivet med på hyggetur og det er fantastisk. Den lille og lette størrelse gør, at man vælger at tage dette objektiv med, også selvom det egentligt ikke er en decideret fototur, for det betyder ikke noget at have det over skulderen!

    Og trods den dryppende kliche, så er det bedste kamera (og objektiv) dét som man har med! Det giver bare bedre og flere billeder!

    Nikon 300mmE PF ED VR ligger godt i hånden, og fokusringen er let og glidende at arbejde med. Den har en fin størrelse, også selv om man har handsker på.

    Selve byggekvaliteten er der intet at sætte en finger på: robust, stilren og lækker!

     

    OPTISK KVALITET

    Det er jo den mørke tid på året, så langt størstedelen af de billeder jeg har lavet, er lavet på ret høj ISO – det er ikke de optimale omstændigheder, når man skal bedømme den optiske kvalitet af et objektiv, men det var, hvad jeg havde at arbejde med.

    De billeder jeg har lavet har optisk levet 100% op til mine forventninger, dette objektiv tegner meget meget flot! Det er tæt på at være noget af det bedste jeg har arbejdet med, og når man holder dette op imod pris og størrelse, så er det svært at få armene ned igen, for hold da helt op!

    2015_november_07_

    Det er et intenst blik den unge jaguarkilling Balám her giver mig – jeg tror ikke han var synderligt imponeret over hverken objektiv, kamera eller fotograf (Nikon D4 – 300mm – f/4 – 1/250sek – ISO2000)

     

    Jeg arbejder næsten altid på størst mulige blændeåbning, og det har jeg faktisk også gjort med dette objektiv (jeg elsker bokeh!) derfor kan jeg ikke udtale mig om, hvordan objektivet opfører sig når man bevæger sig rundt i blænderækken – men mon ikke det kun bliver bedre hvis man blænder en anelse ned?

    Men hvem ville dog gøre det 😉

    2015_november_15_

    Solsort  (Nikon D4 – 300mm – f/4 – 1/640sek – ISO400)

     

    Jeg har svært ved at sige så meget andet end, at Nikon 300mm f/4E PF ED VR  virker virkelig, virkelig godt!

     

    AUTOFOKUS

    Tja du har nok gættet det, her er der heller ikke meget at sætte fingre på. Det virker bare! Er det det bedste jeg nogensinde har prøvet? Nej måske ikke, men det er godt!

    Jeg har arbejdet med objektiver der var hurtigere, men autofokus er præcis og under fornuftige lysforhold ret sikker!

    2015_november_08_-4

    Det kan være svært at få autofokusen til at virke igennem tæt bevoksning, men det ser ud til, at det er lykkedes. Hvidkindet tourako  – (Nikon D4 – 300mm – f/4 – 1/125sek – ISO1600)

     

    Efter min test af  Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR var jeg en anelse bekymret for, hvad jeg ville syntes om et f/4 objektiv, ville dette også være for mørkt? Men jeg har faktisk ikke oplevet de helt store problemer. Jeg syntes faktisk, at det har været ganske godt at arbejde med, og jeg må bare erkende, at der sker en hel del når man fordobler lysmængden!

    Nu må det ikke forstås som, at Nikon 300mm F/4E PF ED VR altid rammer perfekt, for som med alle andre objektiver så lider den også lidt, når mørket falder på og kontrasten forsvinder!

     

    VR

    Også her er der ikke meget at udsætte, VR virker som forventet godt. Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt så imponeret som jeg var med Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR, men det betyder bestemt ikke at Nikon 300mm F/4E PF ED VR gør det skidt, det betyder bare at jeg var meget imponeret over Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR!

    Man kan uden de store anstrengelser lave skarpe billeder ned omkring 1/50 sek, hvilket er ret vildt på 300mm.

    2015_november_07_-2

    Objektivet er også skarpt ud i hjørnerne – musefuglen tjekker lige efter (Nikon D4 – 300mm – f/4 – 1/125sek – ISO6400)

     

    Udover at VR formindsker rystelser, og derved giver skarpere billeder, så giver det også en mere rolig søger – dette gør det ofte nemmere at komponere sit færdige billede.

    Nikon 300mm F/4E PF ED VR har et nyt VR-mode – “SPORT” – som skulle være bedre i aktive situationer. Jeg har ikke testet denne feature.

     

    BOKEH

    Så er vi nået til mit hjertebarn… Jeg elsker fnider-fnadder i mine billeder, jeg elsker en lille dybdeskarphed. Ja, kort sagt, jeg elsker bokeh!

    Og igen må jeg erkende, at Nikon 300mm F/4E PF ED VR gør det ret godt! Specielt når man kommer lidt tættere på motivet og udnytter den lille nærgrænse (1.4m) giver objektivet en dejlig rendering af de uskarpe områder længere bagved.

    2015_november_08_-3

    Intens øjenkontakt med en hammerhovedfugl (Nikon D4 – 300mm – f/4 – 1/4000sek – ISO3200)

     

    Men, men, men… træerne vokser, som du ved, sjældent ind i himlen, og jeg må være ærlig, Nikon 300mm F/4E PF ED VR, laver ikke den pæneste bokeh jeg nogensinde har set. Den er god og faktisk må man være lettere nørdet for ikke at være godt tilfreds, men jeg er nørdet og jeg har set pænere.

    Én af de ting der arbejder imod den “pæneste” bokeh kunne vel være lige præcist dét, som gør dette objektiv så let (og dermed spændende): phase fresnel elementet. Der synes at være en lidt “takket” rendering af tekstur tæt på fokusområdet, og det giver altså en lidt lav bokeh rating! Du kan se hvad jeg mener på næsen af jaguaren, men også, omend lidt mindre tydeligt, i fjerene tættest på hammerhovedfuglens næb. I galleriet nedenunder kan du også se det på næsen af den sort-hvide colubusabe. Grunden til, at jeg tror at det måske er phase fresnel elementet, der er kilden er, at jeg ikke har set det på andre objektiver før.

    Men som sagt, det er übernørdet og det er nok de færreste der nogensinde ville ligge mærke til det. Det gjorde du sikkert ikke en gang første gang du så jaguarbilledet 😉

    Hvis du kan leve med tæt på perfekt, så går du ikke galt i byen med denne bokeh.

     

    KONKLUSION

    Wow… Der er ikke så meget andet at sige om dette objektiv – jeg er blæst bagover!

    Vægt, størrelse og pris taget i betragtning, så tror jeg simpelthen ikke der findes noget bedre!

    Bliver dette min nye tele?

    Det kunne det meget vel, jeg mangler bare lige at teste Nikon 300mm f/2.8 ED VRII – men jeg har svært ved at se, hvad den skal kunne gøre så meget bedre, at den retfærdiggør den ekstra merpris. Det må tiden vise!

     

    Galleri

    Til slut får du lige et lille galleri med et par billeder skudt med Nikon AF-S 300mm f/4E PF ED VR. Tjek dem ud, og se hvad du synes!

     

    Jeg håber du kunne bruge denne lille anmeldelse til noget, og håber at du vil dele eventulle erfaringer, spørgsmål eller roser  i en kommentar.

  • And the winner is…

    And the winner is…

    Så er det vist på tide at vi finder ud af hvem der har vundet hvad!?!

    Hvis du har leget med, så kan det jo være du har vundet noget – tjek det ud!

    (mere…)

  • 24. Dec – Juleaften!

    24. Dec – Juleaften!

    Så kom dagen vi alle har glædet os til – hygge med familien, dejlig mad og gaver, ja det er en herlig dag!

    Som lovet, så har vi også lidt gaver til jer derude!

    (mere…)

  • 23. dec – Der var en gang

    23. dec – Der var en gang

    Nu nærmer sig den søde juletid, og der er nu kun én dag tilbage til juleaftensdag. Så, hvis du er frisk, så kan du få et at de sidste lodder med i posen i dag.

     

    (mere…)

  • 22. dec. Fang et Nikon D5 inden det rammer butikken!

    22. dec. Fang et Nikon D5 inden det rammer butikken!

    Nu ikke mere pjat. D5-eren er på vej og det skal fejres på behørlig maner. Hvis I vil læse noget seriøst har jeg skrevet rigeligt til en halv Juleferie og kan I bare gå her eller her.

    (mere…)

  • 21. Dec. – (Quips) – Hold styr på ISOen – Tip til Nikon D7100

    21. Dec. – (Quips) – Hold styr på ISOen – Tip til Nikon D7100

    Kender du det, at man har taget en hel dags billeder på ISO 4000, bare fordi man lige skulle skyde lidt aftenbilleder dagen før?

    I dag giver jeg et hurtigt “Quip” til, hvordan du nemt kan holde styr på dine ISO-indstillinger uden at tage øjet fra søgeren!

    (mere…)

  • 20. Dec. – Gave orgie!

    20. Dec. – Gave orgie!

    Så er der kun fire dage til juleaften, men her på FotoMalia har vi faktisk svært ved at vente, så vi begynder allerede at dele gaver ud fra i morgen af!

    Vil du have en gave?

    (mere…)

  • 4. Søndag i advent – Nu med nye præmier!

    4. Søndag i advent – Nu med nye præmier!

    Så er det igen blevet søndag, og det betyder selvfølgelig vi skal se hvem der har vundet den sidste uges advents konkurrence!

    Også sætter vi selvfølgelig gang i den fjerde og sidste i denne omgang!

    (mere…)

  • 18. December – Hvor mange koder har du?

    18. December – Hvor mange koder har du?

    Nu har julekalenderen kørt nogle uger, og du har sikkert indsendt et lod eller to.

    Men hvor mange af de svære lodder har du fundet?.

    (mere…)

  • En dag med giftslanger

    En dag med giftslanger

    Det er langt fra alle dage der er ens på mit job, og det er en af de ting jeg nyder allermest – men selv om der er langt imellem dagene der ligner hinanden så er der stadig dage der virkelig skiller sig ud

    I dag var en anderledes dag!

    (mere…)