24. Dec – Juleaften!

af Brian - fotomalia.dk

Så kom dagen vi alle har glædet os til – hygge med familien, dejlig mad og gaver, ja det er en herlig dag!

Som lovet, så har vi også lidt gaver til jer derude!

 

JULEKALENDEREN

Julekalenderen har igen i år været et kæmpe hit – vi har fået flere lodder ind end nogensinde før, og det varmer vores julehjerter – men det betyder selvfølgelig også at det sætter et vist press på udtrækningen!

Inden vi kommer helt så langt, så skal i selvfølgelig også have lidt lodder i dag! Det første gemmer sig i den videoen herunder.

Ja den var jo nem – vi er jo blevet kaldt alverdens ukvemsord i løbet af julekalenderen,  bare fordi nogle få syntes vores lodder har været alt alt for nemme. Derfor kommer her et lod som forhåbentligt kan give jer lidt at tygge på helt frem til den 31. december!

 

LODDET TIL ALLE DEM DER IKKE VED HVAD DE SKAL FÅ DEN NÆSTE UGE TIL AT GÅ MED

Først en lille kort quizz, alle tingene her, kan i finde på bloggen, og primært i julekalenderen, så har du fulgt nok med? 😉

 

Note, noget at skrive med og på, er en klar fordel, ellers er du snart lost, samt alt er ikke som det ser ud, nogle gange skal du under kølerhjelmen… 😉

 

Men for at det ikke skal være for svært, kommer er lige et par lede tråde.

  1. Det er Tips & Tricks
  2. Kun torsdag
  3. Du skal kun bruge ET for at deltage i lodtrækningen
  4. Ard kan ikke rigtigt lide det
  5. I aften er det …….
  6. Det sker på fotofestivallen, Brian og Ard og Jon gør det.

Fra resultatet kan skal du bruge et ord (nå ja, en række bokstaver), beklager du må selv finde det, men det står i række følge.

For at finde Bitly-Ordet, skal du bruge ordet ovenfor, samt et tal du skal bruge på ordet, lad os kalde den nøgletallet.

For at finde nøgletallet, skal du finde tre andre tal:

  • De store (X)
  • Det tal du finder der, hvor man har lyst til at lege sneboldskamp (Y). Husk alt med måde, også selv om det er set før.
  • Hvor mange børn aka. ynglings motiver har Brian? (Z). (Hint, hun har været mange gange på bloggen…)

Nøgletallet = (X-Y+Z)

Bitly-Ordet = (Ordet fra quizzen) og noget med Nøgletallet

Og så kender du rutinen: http://bit.ly/Bitly-ordet

God Jagt!

DAGSPRÆMIEN

Først og fremmest, så skal vi jo lige finde ud af hvem der vandt i går! Vi har trukket et navn op af hatten, og den heldige vinder er…

 

Per Teilmann

 

Også hurtigt videre til dagen i dag – for i dag er der selvfølgelig også gaver!

Den første dagspræmie i dag er som i går et års Backup af dine billeder hos BackupBox!

backupBox

Hvad BackupBox selv siger om deres service –

“Det er ubegrænset backup – Som i ubegrænset. Data er opbevaret i England, hurtige hastigheder, og understøtter både lokale filer på hdd og eksterne hdd.” – “Perfekt til Fotografen!”

 

Læs mere om præmien her

 

 

Dagspræmie nummer to er en billet til fotofestival 2016 – Som du sikkert allerede har opfattet, så er vi, på FotoMalia, helt pjattet med Fotofestival, og i år havde Ard og jeg (Brian) faktisk fornøjelsen af at lave en lille men MEGET hyggelig og intim workshop.

Det var et par intense timer med fotografering på nogle få kvadratmeter midt i Viborg, som resulterede i store smil på hele flokken, og ikke mindst en hel række fede billeder!

Her kan du se Fotofestivals video fra workshoppen:

 

 

Vi er blevet spurgt om vi vil prøve at gentage successen med endnu en snu plan, og det overvejer vi alvorligt for Fotofestival er, som sagt, SÅ hyggeligt! – Så hvis du vinder – ja så ses vi ganske sikkert!

Læs mere om den her

 

Hvis nogen af ovenstående præmier lyder som noget du godt gad vinde, så er det faktisk ganske ganske nemt, du skal bare skrive BackupBox og/eller Fotofestival i kommentarfeltet herunder så er du med i lodtrækningen om en (eller to) af de to præmier!

Det er juleaftensdag, og vi ved du har travlt, så vi strækker dagspræmie racet helt frem til den 31. december – så ingen stress – nu skal der hygges!

Hov – fik vi sagt at der er 4 lodder i dagens indlæg? 🙂

Relateret indlæg

12 Kommentarer

Søren Skovsgaard december 24, 2015 - 2:24 pm

Nu inden julefreden for alvor indfinder sig, kan jeg da blive den første til at ønske jer alle sammen herinde og fra Fotomalia en glædelig jul og tak for den store indsats med julekalenderloddejagten igen i år.

Jeg indrømmer gerne at jeg måske har været knap så aktiv i år som i tidligere år, men et bevidst valg da en uge af december foregik i Kina, hvor alt der hedder internet er enten censureret eller bare langsomt. Men hvem ved, måske er det netop taktikken til at blive den heldige vinder i år.

Nu vil jeg lige finde de nemme lodder og så starten julen for mit vedkommende.

Glædelig jul

P.s.- BackupBox & Fotofestival 🙂

Besvar
Kim december 24, 2015 - 2:40 pm

BackupBox og Fotofestival 🙂 Tak for underholdningen i December, og for at der kom en smule udfordring her til sidst 😉 Glædelig Jul til Alle 🙂

Besvar
perteilmann december 24, 2015 - 5:07 pm

Yes jeg vandt 😀 og tak for det!!
Gratis BackupBox i et helt år og opsparingen til årets Fotofestival kan begynde 😉
Alle i og omkring Fotomalia ønskes en rigtig glædelig jul 😀

Besvar
jramskov december 25, 2015 - 10:01 am

Håber alle har og får en dejlig jul også dem hos BackupBox 😉

Besvar
Anja Robanke december 25, 2015 - 11:41 am

Hahaha… hvor vildt en video og forstår godt, der skulle noget mod til at lade sig “strømme” 😀 😀
Jeg vil gerne sige tak for en helt fantastisk julekalender. Hvor har den bare været alle tiders og jeg har fået en par ekstra pyntende grå hår 😉 Og i samme ombæring, vil jeg da gerne være med i konkurrencen om billetten til Fotofestivalen. (BackUp der har jeg Bob, og det kører bare, så der skal jeg ikke være med 😉 ) Pøj pøj til alle derude angående lodtrækningen 🙂

Besvar
Jacob Almtoft december 25, 2015 - 3:54 pm

Avs for en satan! Man må sige at julekalenderen har krævet sine ofre 🙂

Kunne godt tænke mig at prøve Backupbox og skal da helt klart også forbi fotofestival

Besvar
Theis december 25, 2015 - 9:34 pm

Vist mest Mads og Kasper der syntes de var ofre 🙂

Besvar
Erik Poulsen december 25, 2015 - 9:58 pm

Fotofestival – selvfølgelig

Besvar
Jacob Almtoft december 26, 2015 - 12:15 am

Jeg så den her lige bagefter https://www.youtube.com/watch?v=576HwhU6PMM 🙂 Utroligt hvad gruppepres kan få folk til 🙂

Besvar
lynelektriker december 26, 2015 - 12:18 am

Jeg vil gerne ønske alle på Fotomalia samt alle andre på bloggen, glædelig jul og godt nytår.
Det har været en sand fornøjelse at Julekalenderen er vendt tilbage.
er meget spændt på udtrækningen, hvis den følger i tråd med videoen fra d. 24. av av

Besvar
Jørgen Lawaetz december 26, 2015 - 3:04 pm

Tak for endnu en fantastisk hyggelig julekalender 🙂 Glædelig jul og godt nytår til alle 🙂

Besvar
Janne Tofte december 27, 2015 - 8:48 pm

Nu har jeg jo været den heldige vinder af BackupBox, så jeg prøver da lykken på fotofestival – det lyder for fedt..

Besvar

Smid en kommentar til os