Så er vi blevet smidt på gaden – noget, vi ser meget frem til, når det er i selskab med fotograf Flemming Molte Karlsen.
Varmt velkommen til ugens gæsteblogger:
MINE STREET BILLEDER OG NOGET OM UDSTYR
Jeg startede i det små, men langsomt tog det fart, og det havde uden tvivl en positiv effekt på mit fotografi. Større kamera og meget dyrere objektiver var nødvendigt for at kunne fotografere ordentligt. Det blev tungere og tungere, og efterhånden blev det meste altid hjemme. Jeg gad simpelthen ikke slæbe på det. Desuden oplever jeg, at det har en voldsomt negativ effekt på mange mennesker, når jeg retter et stort spejlreflekskamera med et kæmpe objektiv mod dem. Det virker intimiderende på mange. Det gik faktisk ud over min kreativitet og lyst til at fotografere.
Det var en tilfældighed, at jeg nu stod med et Fuji X100 i hånden. En kollega havde forelsket sig et dette lækre retrokamera, men han var ikke klar over at det var uden zoom, hvilket jeg gjorde opmærksom på. Han endte med at købe sig en X10’er i stedet. Nu sad jeg der og kiggede på det der smukke kamera og blev mere og mere solgt.
Det er ikke mange, der bemærker den lydløse Fuji X100, og hvis den bliver bemærket, så er det som regel af folk, der godt ved hvilket kamera det er. Nu var det igen muligt at komme tættere på, men det er noget, der tager tid og mod at gå tæt på et menneske/mennesker. Det gør det for mig. Men når det så lykkes at komme tæt på, er det en helt ubeskrivelig følelse.
Jeg blev yderligere udfordret på kamerasiden inden en fotoworkshop i New Delhi, Indien. Det endte med, at jeg tog af sted uden det tunge spejlreflekskamera og diverse objektiver. Sikke en lettelse at vide, at det nu var ét kamera med ét objektiv (Jeg snød dog lidt og medbragte også et Fuji X-E1 med en fast 18mm). At Indien så var en så voldsom kontrast, det er en helt anden sag. Jeg var rystet og ude af stand til at fotografere i de første dage. Men jeg kom langsomt i gang, og mit indtryk af New Dehli er, som billederne viser.
Jeg har fuldstændigt overgivet mig til de små og meget lette spejlløse kameraer og har truffet beslutningen om at sælge mit ”tunge fotogrej”.
Men det stopper ikke her. Min mobil har fået sin sag for, og det samme har min lyst til at lave billeder med mobilen. De fleste har den altid på sig, og efterhånden er kvaliteten så høj, at du sagtens kan få lavet flotte forstørrelser og fine billeder til nettet.
Man kan mene hvad man vil om diverse applikationer. Nogle elsker at hade dem, og andre elsker at bruge dem. Personligt står jeg lidt med et ben i hver lejr. Men det er altså genialt at kunne bruge sin mobil på en ny og kreativ måde. Det har fået en høj stjerne hos mig efter denne vinters tur til Vietnam.
Det er efterhånden en tyndslidt frase: “Det bedste kamera er dét, du har med.”
For mig virkede det i Vietnam. Mobilen gav mig en masse sjove, underfundige og specielle billeder, der, for mig, er nogle seværdige billeder, jeg gerne viser frem. Personligt bliver jeg meget mere modig når det ”bare” er mobilen, der kommer frem. Den har alle jo i hånden det meste af tiden, og den er der ingen, der hæfter sig ved mere.
Hjemme bliver jeg lidt mere reserveret og kommer ufrivilligt til at tage fysisk afstand. Ikke bevidst. Hvorfor ved jeg ikke helt endnu. Tit finder jeg skygger og refleksioner frem for mennesker, men udfordringen for 2015 må være at turde gå tættere på.
Tak til Brian og Fotomalia for invitationen til at vise mine billeder frem.
FOTOMALIA SIGER TAK
– Wow – sikke spændende billeder! Vi siger også mange tak til Flemming. Det håber vi også, at I gør. Og smid da lige en kommentar – det er god stil:)
2 Kommentarer
Fantastisk side!!!! Taler til mit hjerte, lige mig.
Takker – vi er glade for at du kan lide det vi laver!