(T-DaG) – Drop navlepilleriet og kom til pointen! (Asser Øllgaard)

af Ard Jongsma

Det er Throwback-Thursday og når jeg lader mit blik glide tilbage igennem indholdet af Fotomalia gennem tiderne bliver jeg altid fanget igen af dette indlæg af Asser Øllgaard, formidler i Randers Regnskov og manden som har den uheld (og stamina) at dele kontor med Brian til daglig. I sit gæsteindlæg for et par år siden gjorde han leverpostej af alt fotografisk nørderi på allerherligste vis. Her kommer den igen. Læs og nyd! 

 

Drop navlepilleriet og kom til pointen!

Bokeh……..

Dobbelteksponering…….

Blændekompensation……

 

Jeg er sgu da skide ligeglad!!

DET VIGTIGSTE I VERDEN

Hej. Jeg hedder Asser, og jeg hører ikke til her på bloggen. Jeg er ikke en del af segmentet, og det meste af indholdet er aldeles spildt på mig – jeg finder det ganske enkelt ikke interessant.

Dette er ikke et sted for mig.

Det er et sted for DIG. Den inkarnerede entusiast, for hvem alt hvad der handler om foto er fantastisk vedkommende og interessant, og vildt og voldsomt vigtigt.

Måske det vigtigste i verden.

I hvert fald lige nu, hvor du sidder og læser om din hobby i stedet for at vaske op, hygge med familien, løbe en tur eller måske endda gå i seng for at få nok søvn, for en gangs skyld.

Du slubrer ivrigt blogindlæggene i dig, mens du drømmer dig hen til næste gang du selv skal ud at lege fotograf (for SÅ skal der satme tages billeder!), og du smager på alle nuancerne i diskussionen om hvor vidt det er i orden at flytte på et død, grønlandsk fjeld-ko for at få et billede med den helt rigtige National Geographic-smag.

For det er er jo vigtigt.

Måske det vigtigste i verden.

DU ER EN NØRD

Du er sgu en nørd.

Tag endelig ikke fejl, det er en stor kompliment herfra! Jeg er skam også forstadskreativ, og nyder at udforske teksturen i mit eget navlefnuller lige så meget som den næste.

Bare ikke indenfor for foto.

Jeg fatter måske ikke hvad min gode ven og kollega Brian fabler om når han sidder og mental-onanerer over hvor godt det føles at pille ved hvidbalancen for at få en åh så dybblå himmel, men jeg ser lyset i hans øjne og genkender den dirrende lyst til at dykke dybere ned i materien og smage på alle nuancerne i nørderiet.

Jeg kender og elsker følelsen. Og jeg respekterer trangen.

Men jeg kan ikke bruge det til en skid.

 

_DSC1665-Edit-2(600)

Grej: Jeg er sgu da ligeglad! Indstillinger: Jeg er sgu da endnu mere ligeglad!

Brian har vundet en fotokonkurrence med dette billede. Og det er da pænt – men formidlingsmæssigt er det tæt på ubrugeligt. Man får ikke en reel fornemmelse af hvordan kræet faktisk ser ud, der er kun en ganske lille procentdel af billedet der faktisk forærer information til beskueren frem for at kræve en koncentreret indsats.

 

SMÅ, MUNDRETTE VIDENSHAPSERE

Jeg er formidlingsleder i Randers Regnskov, og arbejder tæt sammen med Brian hver dag. Det er dejligt.

Et af mine ansvarsområder er skiltene i Regnskoven. Her formidler vi om naturens forunderlighed igennem et stykke tekst, og et billede til at fange gæsternes opmærksomhed og underbygge budskabet. Det er ikke leksikonviden til nørderne, men små, mundrette videnshapsere til vores gæster, der som oftest ikke er nørdede naturfetichister, men derimod ganske almindelige, glade mennesker der nyder at bruge et par timer i Randers Regnskov sammen med deres nærmeste.

Hvis jeg har en ambition om at de skal have lidt naturviden med hjem skal jeg derfor ikke servere store, seje vidensbøffer for dem, som skal tygges på i evigheder for at glide ned.

Det skal være let og hurtigt at få lidt information. Teksten skal være kort og præcis, og uden for mange dikkedarer. Jeg skal undgå tekniske betegnelser. Jeg skal lade være med at udfordre læseren med kunstfærdige formuleringer – også selv om det er sådan jeg personligt synes at det er sjovest.

Jeg skal droppe navlepilleriet og komme til pointen.

Det samme gælder for billedet der skal akkompagnere teksten. Og det er så her balladen opstår.

For det er Brian der skal tage billederne til mig.

 

ELLERS ER DET IKKE SJOVT

Og Brian er en fotonørd. Lige som dig. Faktisk har han ligefrem en blog om fotografering, at tænke sig, så meget brænder han for sin lidenskab!

Så når jeg beder Brian om at tage et præcist formidlingsbillede uden for mange dikkedarer og uden kunstfærdige krumspring, bliver jeg ramt i nakken af hans nørderi som en tung, tilsavlet sutteklud.

Når han hører ordet ”billede” hører han nemlig ikke det samme som mig. Ordet betyder noget andet. Samtlige nerveceller i hans svulstige kreative hjernecenter bliver aktiveret, og de sitrer som en flok forårskåde køer der kommer på græs – for SÅ skal der satme tages billeder!

Alle teknikkerne skal tages i brug, samtlige objektiver skal prøves af, der skal sættes lys og leges med eksponering og hvidbalance, og sættes noget krimskrams op i forgrunden for at give en spændende bokeh, og der skal fremkaldes stemninger, åh ja der skal! Der skal leges!

Ellers er det ikke sjovt. Ellers gør det ondt.

 

NO BULLSHIT BILLEDER

Men det kan jeg ikke bruge til en skid.

For alle de detaljer og nuancer som er nødvendige for at sætte Brians små grå i orgastiske dopaminsvingninger er faktisk lidt i vejen for det klokkeklare budskab.

Det er støj.

Formidling af natur handler i høj grad om at simplificere noget komplekst, og så skal der snarere skæres et par hjørner af virkeligheden end tilføres detaljer.

Billedet skal ikke være attraktionen i sig selv, det skal bare være et middel til at fange gæsternes opmærksomhed og understøtte et budskab. Jeg har brug for no bullshit billeder, som klart og tydeligt hjælper budskabet på vej – jeg har ikke brug for kunst.

Hvis man som beskuer tænker for meget på selve fotografiet så har fotografen fejlet.

Derfor skal fotografen glemme sig selv og være professionel. Sætte al lidenskaben og den indre nørd til side og gøre hvad der skal til for at budskabet brænder igennem.

 

Hvis man som beskuer tænker for meget på selve fotografiet så har fotografen fejlet.

 

_D201680(600)

Grej: Det er ligegyldigt. Indstillinger: Det er heller ikke relevant.

Uhhh, action, drama og dynamik! Dette billede skal bruges til at fortælle at kongekobraen, verdens længste giftslange, lever af andre slanger. Og Brian er tydeligvis faldet helt ned i bunden af krukken med motion blur, hvilket muligvis er nørdespændende, men det er jo ikke til at se hvad det drejer sig om for os almindelige mennesker!

Kongekobra---AØ

Grej: Pyt med det. Indstillinger: Stadig lige meget.

I stedet for Brians fancypants billede brugte jeg faktisk dette – mit eget billede. Wow, tænker du sikkert. Og ja, der er en ufattelig dybde i farverne og jeg har virkelig haft held med at lægge mit kunstige lys så det ser HELT naturligt ud – eller noget….. I det mindste er det tydeligt hvad der foregår. Og de gæster der ser billedet vil få en fornemmelse af hvad slangen spiser. Også selv om de ikke læser teksten.

 

MOTORVEJSANALOGIEN

Forestil dig at du kører på motorvejen. Fuldt koncentreret, hænderne på ti og to. Øjnene fokuseret på vejen foran dig, kun afbrudt af at du med kørelærer-korrekte intervaller kigger i bakspejlet.

Ud af din højre øjenkrog aner du en lind strøm af vedkommende budskaber fra Vejdirektoratet. Sdr. Borup 1200 meter. 110 km/t. I tydelig skrift og genkendelige farvekoder. Designet til at bypasse din alt for omkostningstunge bevidsthed og gå direkte ind til den del af hjernen der får dig til at reagere hurtigt, effektivt og konsekvent.

Dit liv afhænger af det. Tænk hvis du overså det gule M……

Ja ja, det er måske at karikere de reelle forhold en smule, men sammenligningen mellem motorvejsskilte og billederne på vores skilte i Randers Regnskov er faktisk ikke helt ved siden af.

Vores gæster er nemlig også dybt fokuseret på noget ganske andet når de går og hygger sig i kuplerne. De er ikke taget i Randers Regnskov for at studere Brians billeder. De har ikke sat sig med iPad’en i den magelige sofa og trykket på billedet for at kigge nærmere på det i ro og mag. De har ikke købt et gulrandet, glittet fotopornomagasin for at suge de saftige detaljer til sig. De stiller sig ikke op i et kirkeagtigt kunstmuseum og stryger sig tænksomt på hagen i 10 minutter mens de andægtigt anskuer værket, og føler efter i maven hvad det gør ved dem.

De går derimod rundt og hyggesnakker med hinanden omgivet af et sansemæssigt bombardement fra de brusende vandfald, det fugtige, varme klima, aberne der springer frit omkring, papegøjerne der skræpper – og så selvfølgelig alle de andre gæster der også hyggesnakker.

De ser måske et skilt ud af øjenkrogen, og på et splitsekund afgøres det – ganske ubevidst – om det er er værd at forholde sig til. En lynhurtig cost/benefit analyse, om man vil: Gider jeg at bruge energi på at stoppe op og læse hvad der står?

Fik jeg i øvrigt sagt at skiltet er pakket ind i fotograf-fjendsk og farvemætningsdræbende mat laminat for at undgå forstyrrende refleksioner fra den der sol?

Dårlige odds.

Men det er under netop sådanne forhold at billedet skal udføre sin funktion: At fange vores gæsters opmærksomhed og understøtte budskabet i teksten.

 

_D4A4012(600)

Grej: Ligeglad. Indstillinger: Meget ligeglad.

Sådan ser skiltene i Regnskoven typisk ud. En kortfattet videnshapser af en tekst, og et billede til at underbygge historien. Hvis dyret kan være svært at få øje på i kuplerne går vi efter at billedet skal vise hvordan det ser ud. Hvis dyrene er ganske nemme at se kan billedet bruges til at fremhæve en detalje som historien på skiltet handler om.

 

DEN RØVSYGE KONKLUSION

Så spar mig for alle dine subtile nuancer af himmelblå, og alt det der uskarpe dillerdaller omkring motivet for at gøre det spændende at se på og skabe stemninger. Jeg er ligeglad med din sensibilitet overfor tekstur og flimrende bokeh detaljer. Jeg er helt og aldeles græsk-katolsk overfor hvordan virkeligheden faktisk var og hvordan DU oplevede den da du tog billedet.

Jeg vil bare have et billede der kan understøtte mit budskab.

Så drop navlepilleriet og kom til pointen.

 

EPILOG

Jeg skylder at bemærke at dette blogindlæg er et kondensat – selvfølgelig temmelig simplificeret – af mange timers hyggelig, sjov og til tider ophedet debat Brian og jeg imellem, en diskussion som har været en jævnlig gæst på vores fælles kontor de sidste mange år. Jeg agerer den sure bussemand der slår alt hvad der er smukt ihjel, og Brian er æstetikkens ædle forkæmper.

Men i sidste ende vil vi jo det samme, og den historie vi sammen prøver at formidle til vores gæster vinder over både hans nørderier og mine. Og Brian er selvfølgelig top professionel, så han bider smerten over at skulle trække hovedet ud af nørdenumsen i sig og leverer altid fantastiske formidlingsfotos!

Tak, Brian!

_D4A1794(600)

Grej: Et eller andet kamera. Indstillinger: Noget med nogle knapper.

Brian og jeg har netop været på tur sammen i den ecuadorianske regnskov, og manden kan jo ikke se skoven for bare motiver! Vi var her i en tågeskov, hvor der var sat foder op til kolibrierne, og de var der bare, sådan lidt over det hele. De var ikke mystisk gemt væk bag en busk, som billedet antyder. Så må man jo skabe mystikken selv med noget bokeh krimskrams. Onani hvis du spørger mig. Hvilket der ikke er noget galt med, men hvis man vil involvere andre end onani-nørder rammer man nok mere præcist med det næste billede:

_D4A1531-Edit(600)

Grej: Sikkert det samme som på sidste billede. Indstillinger: Sikkert noget andet end på sidste billede.

Den – for mig at se – gyldne middelvej! Her er der stadig nørdespændende bokeh-dillerdaller, men det er også nemt at se dyret for alle os der faktisk er interesseret i andet end selve fotografiet. Lækkert billede af et lækkert dyr!

 

Relateret indlæg

2 Kommentarer

Per Askholm Madsen marts 30, 2017 - 9:54 pm

hø-hø.
Fedt indlæg, der sætter prikken på, hvad fotografen synes er et fedt foto, og hvad bestilleren har brug for.
Selv om han måske oplevelsesmæssigt er enig med fotografen.
Brian er nu nr. 1 for mig, men jeg abonnerer jo også på en foto-nørd-side….
Var selv ude for noget af det samme,da jeg skulle tage fotos på en messe i en stor hal.
Umulige lysforhold med et par søvnige lysstofrør 15 meter ovenover.
Så den stod på flash og nærbilleder.
Arrangørerne ville selvfølgelig gerne have oversigtsbilleder med mange mennesker…
Ikke nogen stor succes.
For mig eller for dem.
Heldigvis er jeg bare amatør.

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 1, 2017 - 7:08 pm

Hej Per

Tusind tak for kommentaren, og nej det er ikke nemt når man ikke bare kan lave det man selv ved – men på den anden side er det også en god måde at udvide sit billedsyn på!

Igen tak for kommentaren!

Besvar

Smid en kommentar til os