(QuipS) Oldschool flash

af Brian - fotomalia.dk

Hvis du som jeg også er flittig bruger af speedlights (flash), så kan dagens quip være lige noget for dig – det er nemlig et quip der giver dig en nem og effektiv måde at bruge din flash som slave, også under udfordrende lysforhold!

I dagens quip kigger vi på SU-4 mode!

 

OPTISK SLAVE

Nikon har længe været kendt for sin flashstyring på speedlights, og Nikon CLS-system har i mange år været toppen af poppen – men det er ikke i alle lysforhold at CLS virker helt som der står på pakken.

Heldigvis har Nikon gemt et gammelt trick i skjorteærmet på Nikon SB900 (og SB910) – SU-4 mode!

SU-4 mode er Nikons smarte ord for “en god gammeldaws optisk slave” – altså en funktion der udløser SB900’eren, når den ser et lysglimt fra en anden flash.

SU-4 mode er 100% manuel – funktionen gør altså ikke andet, end at den udløser flashen når det optiske øje “ser” et lysglimt. Flashudladningen skal altså styres manuelt på selve enheden, og man er med andre ord nødt til at bevæge sig væk fra kameraet, hvis flashen ikke er indstillet til den ønskede lysmængde!

Nikon-SB900_frontNikon SU-4 mode er godt at kende, og godt at lege med, da de 100% manuelle indstillinger tvinger brugeren til, at lære at bruge lyset rigtigt!

 

Ja, indstillingen kræver, at man har styr på at bruge sine flash i manuel (både den på huset og den “trådløse”), men ellers er der faktisk ikke de store ben i det – det er bare om at komme ud og lege!

Nu sidder du måske og tænker  – hvad skal jeg dog bruge dagens Quip til, jeg har jo en radiotrigger og den virker jo på samme måde, eller bedre…. Helt rigtigt, så er det ikke meget du kan bruge dagens indlæg til, altså med mindre din trigger løber tør for strøm, du glemmer dem, du har flere flash end triggere, du taber den eller du på anden måde laver lort iden – og hvis du er lige som mig, så vil dette tidspunkt komme før eller senere 😉

 

OPSÆTNING

For at sætte en SB900 op til at køre i SU-4 mode, skal man bare:

  1. Tænde for enheden og sætte den i “remote”
  2. Trykke på og holde “OK” nede til menuen kommer frem
  3. Finde SU-4 mode via scrollhjulet – tryk på OK
  4. Scroll til ON og tryk OK
  5. Tryk på EXIT for at komme ud af menuen

Så er du i SU-4 mode, og du er nu klar til at lege – du skal bare huske, at du SKAL styre flashudladningen manuelt!

 

 

SÅ ER DET OP TIL DIG!

Så er bolden på din banehalvdel, og jeg glæder mig til at se om du kan “oversætte” dagens Quip til din flash. Hvis opsætningen er den samme på din model, så smid også gerne lige en kommentar så andre kan se, hvilke modeller har samme opsætning!

Husk der er street kredit på spil!

 

Relateret indlæg

1 Kommentar

Lars Holst Hansen februar 19, 2014 - 8:57 pm

Fakstisk har SB-800 også SU-4 mode (http://strobist.blogspot.dk/2007/08/unlock-superslave-in-your-nikon-sb-800.html). SU-4 Mode er opkaldt efter enheden SU-4 som stadig fås (http://www.nikonusa.com/en/Nikon-Products/Product/Flash-Adapters/3070/SU-4-Wireless-Remote-TTL-Flash-Controller.html). Det er en ganske imponerende dims der ud over Manual slave også kan virke som TTL eller auto slave controller – i alle tilfælde til filmkameraer som ikke bruger preflash. Enheden vil registrere når master flashen begynder sin udladning og straks starte slaven. Når master flashen så får besked af sin egen auto sensor eller af kameraets TTL flash sensor om at filmen er tiltrækkeligt belyst (af både master og slave) stoppes udladningen. Dette stop registreres af SU-4 som så også lukker ned for slaven. Ganske simpelt men uhyre effektivt – SU-4 enheden skal dog helst være indenfor 7 m af masteren ( http://www.nikonusa.com/pdf/manuals/Speedlights/SU4.pdf). Jeg har stadig selv en SU-4 og fik da brugt den en smule med de gamle fimkameraer inden den digitale revolution. Faktisk blev den lidt uanvendelig allerede i filmdagene da pre-flash TTL kom med SB-25 og F90 i 1992. Man kunne dog stadig inaktivere preflashene. Nu ligger den og samler støv sammen med en del andet film SLR grej…

Besvar

Smid en kommentar til os