I en ideal verden ville alle ansigter få deres eget lys. Så hvad gør man hvis man man skal fotografere en serie portrætter som skal fremstå som en sammenhængende serie?
Portrætfotografering – Den gyldne mellemvej?
Jeg har nogle større kunder som skal have lidt af det hele i løbet af et år: Portrætfotografering, produktbilleder, events, reklamebilleder. Nogle typer af fotografi vover jeg mig ikke ud i. Mad er for eksempel noget specialistarbejde som jeg gerne overlader til andre som er mere dygtig til det. Vidste du at der er i hvert fald to professionelle madstylister i Danmark?
Portrætfotografering gør jeg dog gerne. Jeg er god til folk med fotoskræk. Til at snakke folk til ro. Til at pejle mig ind på hvordan de ser sig selv, hvilket udtryk de ønsker, og coache dem frem til det.
Men en gang imellem skal alle medarbejdere i et firma fotograferes til en hjemmeside. Det skal helst ikke se for rodet ud med iphonebilleder fra Thailand blandet med pasbilleder fra sidste gang en medarbejder fik fornyet rejsedokumentet.
Det er et problem. Fordi hvert ansigt har gavn af en anden type belysning. Og når man skal fotografere 20 mennesker i rap, er man nødt til at finde noget der passer til alle. En gylden mellemvej?
Lad mig sige det med det samme: den findes ikke. Der findes en mellemvej, men den er som regel mere gold end gylden.
Det samme kan siges om ‘den perfekte opstilling’. Den findes heller ikke, uanset hvad fotoskolelærere og wannabe fotoskolelærere måtte fortælle dig. Fotograferer du ude på location er hver situation en udfordring som du vil klare med fejl og mangler. Kunsten er at reducere de fejl og mangler til et minimum.
I denne udgave af Check Light vil jeg prøve at forklare hvordan jeg takler de her lidt mindre sexede men pissevigtige opgaver. Det vil jeg gøre ved hjælp af lystjek fra en konkret opgave. Når jeg ikke har en assistent med, bruger jeg mig selv, og det gjorde jeg her, hos en mindre kunde på Fyn.
(U)naturligt lys
Jeg tager helst portrætter i naturligt lys. Det er der mange grunde til. Den vigtigste er at mange mennesker (kvinder især) går fuldstændigt kolde når de skal sætte sig på en stol foran to store softboxes og fotografen siger: “Du skal bare slappe helt af!” Naturligt lys kan også inspirere under fotografering. Man kan se med det samme hvad der sker når man flytter kameraet eller modellen.
Når man skal tage personalebilleder går den dog som regel ikke. Det er sjældent at alle er tilstede på samme tidspunkt. Og samtidig er det sjældent at der er et sted i huset hvor du kan regne med at lyset vil være det samme om en måned eller to, når Henrik er blevet fyret, Saskia er tilbage fra barsel og økonomidirektøren synes at han så forfærdeligt ud med den bums på hagen sidste gang (som jeg glemte at fjerne i Photoshop).
Derfor tager jeg personalebilleder som jeg ved skal skiftes ud jævnligt i 100% kunstlys. Øv. Ikke de sjoveste opgaver, men de er vigtige at mestre og man lærer meget af dem til senere brug i mere kreative opgaver.
Dagens udfordring
De havde ikke noget stort rum. Av! Der var lavt til loftet. Av! Alt var hvidt i det lille rum på 2×5 meter. Hvis du ankommer sådan et sted med en hvid paraply til at skyde igennem kan du lige så godt tage hjem igen. Lyset vil komme alle steder fra og du vil få de mest forfærdeligt kedelige billeder.
Men lidt kedelige skal de jo blive når de skal passe til alle ansigter? Jow… men helst så lidt kedeligt som muligt.
Her er dagens lys:
Tro mig, med dagens RAW konvertere skal jeg nok få et billede selv ud af dette, men det tør jeg ikke satse på. Der er blandet kunst- og dagslys og øjnene er for mørke. Jeg vil skulle blæse hele panden væk for at få dem frem. Flot, men ikke til dette formål. Her er hvad jeg fik ud af dette billede efter konvertering.
OK, mission fucked up. Det er faktisk ikke engang et helt dårligt billede. Men det er ikke 100% gentageligt og det var formålet denne gang. Saskia kommer jo hjem fra barsel om en måned.
(1) Check light
Det første jeg gør når jeg skal sætte lys er at se hvor meget naturligt lys der er tilbage når jeg har sat kameraet til mine foretrukne indstillinger. Til denne type portrætfotografering er det enten 200mm f/2 eller 85mm f/2. Jeg tør ikke gå længere ned (det bliver også lige lovligt kunstnerisk til formålet) og jeg gider ikke gå længere op. Det bliver for kedeligt og på begge objektiver egentlig også FOR skarpt. Her er billedet ved ISO 100, 85mm og f/2.
Check:
Det er mig ikke mørkt nok. Rummet peger mod nord, men når Saskia er tilbage fra barsel skinner solen måske og så er jeg på røven. Jeg går op til f/2.8 og stiller lampen op. (Jeg nåede tilbage til f/2.2 senere.)
(2) Lysets retning
Jeg bruger en Elinchrom Deep Octa og placerer den lidt foran kameraet fordi jeg vil have en lillesmule retning tilbage i lyset når jeg fotograferer i så snævert et rum. Havde det været et stort rum ville jeg have brugt to lamper – én på hver side. Jeg stiller lampen op til højre for kameraet som du kan se i billedet længere oppe, og peger LIDT væk fra motivet mod højre. IKKE mod væggen til venstre, for så ville lyset flyve alle vegne og alt ville tabe form og dybde.
Jeg måler lys med en gammeldaws lysmåler for at finde den rigtige indstilling på min lampe til ISO 100 og f/2.8.
Check:
OK, lige lovligt hårde skygger dér. Så jeg drejer min Deep Octa lidt til venstre alligevel.
Check:
Wow! Det er dét jeg kan lide ved at skrive indlæg og give foredrag. Alt andet er lige, men Octa-en peger lidt til venstre for motivet (mod en hvid væg) i stedet for lidt til højre (langs motivet til bagvæggen). Skyggerne er væk. Men også: jeg har taget 10 kilo på! Og det er dagens første lærepunkt: kedeligt lys går næsten altid ud over dem som er lidt bedre forberedt på hungersnød end andre, enten fordi de har stærkere kæber til at gnave med eller fordi de har større fedtreserver!
Det jeg tjekker her er hvor meget lys jeg kan smide på før jeg får udbrændte områder der hvor en glat (eller fedtet) hud reflekterer lampen. Gud har velsignet mig med noget udstyr på hovedet som gør, at jeg ikke behøver at ty til dyre hjælpemidler. Hvis min isse skinner er den gal.
Check:
Det går lige an.
(3) Baggrund
Men lyset på baggrunden er væk! Engang havde jeg en hvid væg der! Den vil jeg have tilbage, og helst med en lille vignettering. Jeg kan lide vignettering i dag. I morgen hader jeg det igen. Det er en smagssag. Sådan er livet.
Til baggrundsbelysning med vignettering bruger jeg som regel bare en blitz. På stativ bag motivet. På højkant og med alt på manuelt. Alt skal jo kunne gentages. Ellers kloge Nikon skal ikke have noget at sige i dag. Zoom til maks (200mm på en SB-910) og whatever indstilling matcher motiv +1 stop. Så jeg måler i midten af hvor blitzen rammer mens jeg fyrer blitzen af og justerer dens styrke indtil min lysmåler siger f/4 ved ISO 100. Hvorfor blæser man ikke bare baggrunden væk? Fordi så kommer lyset fra baggrunden til at overstråle motivet og selvom du måske ikke umiddelbart lægger mørke til det vil du tabe (kostbar!) kontrast i dit billede.
Check:
I billedet til højre har jeg lige trukket eksponeringen ned i Capture One (C1) for at vise hvor vignetteringen rammer.
(4) Rynker og poser
Jeg ved at jeg vil få både friske unge fyre og gamle damer foran kameraet. Jeg har ikke noget imod gamle damer. Jeg elsker patina. Men jeg ved også at de selv slet ikke kan lide patina. De to værste forbrydelser er dobbelthager og poser under øjnene. Dobbelthager er en kapitel for sig selv, men poser under øjnene er det nu der skal handles imod. Denne gang har jeg to høje borde mellem mig og motiverne og dem bruger jeg til at smide et stykke hvidt papir på. Samtidig peger jeg lampen lidt mere ned, så der kommer lidt mere reflekteret lys nedefra.
Check:
Wow igen hva’? Til venstre uden hvidt papir på bordet foran. Til højre med hvidt papir. Se især under hagen. Forskellen er mere subtil, men jeg har ikke de store poser under øjnene, og jeg ved med garanti, at der altid er én af dem som skal fotograferes som har dem, og at han eller hun vil hade dem. Jeg vælger den kedelige vej.
Hvis jeg ikke har et bord foran motivet bruger jeg en hvid Lastolite Tri-Flip, vandret på stativ, også foran motivet.
(5) Brilletest
Den er SÅ vigtig når man bruger lamper! Ideen er at undgå at lamperne står for høje, for så vil du få flere skygger af rynker og øjenposer, og mørkere øjne i det hele taget. Men når lampen står for lavt kan den udradere det halve af brilleoverfladen og det er MEGET hårdt arbejde i Photoshop!
Test hvor meget motivet kan hæve ansigtet før softboxen reflekterer i brillerne. Nogle briller er fuldstændig immune, men der vil altid komme nogen som har de mest barske briller på. Så skal du skifte lyset til en anden højde og får du to halve serier med nogle gange MEGET forskellige billeder! Jo, jeg taler af erfaring 🙂
Jeg bruger billige læsebriller (en tyver i Søstrene Grene, de er faktisk ret fede) til at afprøve.
Check:
Det går ikke. Det skal være muligt for motivet at hæve ansigtet så meget som jeg gør her. I dette tilfælde kunne jeg hæve lampen en lille smule endnu, selvom der ikke var højt til loftet. Kan man ikke det, skal man enten tage en mindre softbox, (av!) eller dække bunden af softboxen til, ELLER bevæge lampen længere til højre. Alle disse tiltag har store konsekvenser for billedet. Reelt set burde jeg vel lave brilletesten noget før…
(6) Hvidbalance
Hvidbalance justerer jeg løbende for at den ikke skal være helt ved siden af. Jeg måler sjældent, men sørger for at den står på manuelt og nogenlunde rigtigt. Det vigtigste er, at hvidbalancen (ligesom eksponeringen) er den samme på ALLE billeder. Så skal jeg kun justere ét enkelt billede i C1 og bagefter kopierer justeringerne til alle andre billeder.
MEN! Inden jeg begynder fotografering skruer jeg 1000K(elvin) op for hvidbalancen. Hvorfor? Fordi folk bedre kan lige sig selv gule end grå. Det er januar, og vi ser allesammen ud ad helvedes til. Jeg gider ikke at folk skal skrotte billeder af den grund, fordi jeg ved at jeg nok skal få rettet op for det inden de får set de endelige billeder. Når de ser dem på kameraet (eller på den bærbare eller iPad-en når jeg skyder ‘tethered’) skal de fryde sig over at de stadigvæk er lidt solbrændte 😀 og i stedet for fokusere på udtrykket.
Check:
(7) Post
Hvis man gør sit arbejde godt under forberedelserne, er der ikke meget som skal redigeres i post (efterarbejdet). Jeg skruer lidt ned for hvidbalancen igen, leger altid lidt videre med eksponeringen, og som regel lidt med Clarity (Natural!) i C1 – ved mange mænd skruer jeg lidt op, ved mange kvinder lidt ned. Men aldrig så meget at det vil registreres som en decideret forskelsbehandling 🙂 Jeg cropper stort set ALT.
Jeg har forskellige standard import curves for alle mine kameraer. Det vil sige at nogle farveændringer allerede bliver lagt ind i billederne mens jeg importerer de rå filer ind i C1. Farvekurverne bruger jeg især for at komme af med Nikons forfærdelige hang til rød, som jeg formoder er den pris vi betaler for at have den fantastiske ISO ydelse. (Den bliver i hvert fald slemmere for hvert ISO trin man går op!) Hudfarverne er det eneste som jeg misunder Canon brugere for.
Det som vil volde dig største problemer i en opgave som denne, i hvert fald hvis du fotograferer med Nikon, er de mest røde ansigter. Der har været udført undersøgelser som har vist at folk meget hellere vil se sig selv i gullige toner end i rødlige toner. Forskellen var mest markant blandt kvinder. De rødlige toner skal du takle ved at redigere enkelte farver, ikke ved at skubbe i hvidbalancens slider mellem grøn og magenta. Hvis du gør det sidste vil hele udtrykket i billedet forandre, og det kan ses når alle billeder ligger side om side på en hjemmeside.
Her er slutresultatet:
Motivet er måske ikke det bedste, men det her indlæg handlede jo om hvordan man kan få selv Guds mindst velsignede skabninger til at se nogenlunde repræsentable ud!
(8) Gør det gentageligt!
Husk nu Saskia! Hun skal jo fotograferes om to måneder! Så nu er der kun tilbage at registrere alle indstillinger. Det gør jeg som regel ved at lave en skitse over lysopstillingen med de vigtigste afstande: kamera til motiv, motiv til baggrund, lampe til motiv, baggrundslampe til baggrund. Den tegning fotograferer jeg, samt alle alle indstillinger på lamperne og kameraets infoskærm. Billederne lægger jeg i en separat mappe i projektet. Den ligger på min server, så jeg ved fremtidige opgaver hos samme kunde altid kan vende tilbage til dem fra min iPad eller bærbare.
8 Kommentarer
Navra, et godt og brugbart indlæg…du er vist en fjollegøj ligesom mig
VH Hanne
Hej Ard. Pyhha. Det var godtnok mange ting der skal måles og vejes inden det færdige resultat. Jeg er sådan set ikke uenig i din arbejdsgang, men vil blot nævne en anden metode som jeg som regel anvender.
Udendørs, overskyet men helst med lidt solskin som dog ikke skinner på motivet. Så kan man få det “rigtige” lys på hele ansigtet og samtidig lys i øjnene. Og sådan helt personligt foretrækker jeg nok det “naturlige” look med en uskarp fyrrebusk eller andet lignende bagved..
Eks: http://www.florafobi.dk/index.php?showid=507&kat=4
Hej Steen, kort svar: ingen tvivl om at dette ikke er de fedeste billeder. Det handlede det heller ikke om. Jeg ville også ti gange hellere skyde i let overskyet vejr. Men Saskia skal fotograferes de 27. marts og vi ved ikke helt endnu om der bliver let overskyet vejr 🙂 Og at stille op i skyggen hjælper ikke når resultatet skal være 100% gentagelig. Skinner solen får du stadigvæk et helt andet lys end sidste gang hvor regnen silede ned omkring cykelskuret hvor der var bedste lys dengang.
Interessant læsning. Jeg tænker dog: hvad så hvis man ikke har lamper, men fx. kun én flash til rådighed? Og stadig gerne vil skyde fx. 30 portrætter i streg i samme stil, hvad bliver så den vigtigste prioritering ?
Hej Mikkel. Det kan godt laves med én flash. Jeg ville finde et stort stykke hvid papir, pap, en reflektor eller endda en hvid væg og skyde ind i den. Det ville være en fordel at stille modellen op langs en hvid væg. Hvis du for eksempel bouncer ind i et stykke pap ved siden af og lidt højere end kameraet, og har en hvid væg på den anden side af kameraet, ville det give tilstrækkelig reflektion som kan udfylde de hårdeste skygger. Det bliver svært at få en helt hvid baggrund, men det må man så bare gøre til en dyd. Med én flash ville jeg dog også skyde manuelt og ikke bruge nogen som helst form for auto indstilling, hverken på kameraet eller på flash-en. Igen, for at sikre mig at resultatet næste gang ville blive det samme.
Fantastisk spændende indlæg. Og god ide med at optage alle indstillingerne til sidst, så de er nemt tilgængelig ved Saskia’s fotografering. Bruger du backup kamera til at tage billedet af info screen på kameraet?
Ja, men en iPhone ville vel egentlig også kunne gøre det. På denne måde lander de dog automatisk i samme mappe på computeren. Alle shortcuts hjælper.
Hey Ard
Super godt, lærerigt og sjovt indlæg!
Tak for at du vil dele dine erfaringer med os!
Carsten