Nogle gange kan det godt betale sig at lade de professionelle gøre det de er bedst, og så koncentrere sig om det man selv er god til!
Sidst jeg skulle lave billeder, valgte jeg faktisk at få de bedste i branchen til at printe for mig, og det viste sig at være en fremragende beslutning!
HJEMMEPRINT?
Der er igen tvivl om, at man i dag kan få nogle fremragende printere, og at de kan printe i en imponerende flot kvalitet, men trods det at man ”nemt” kan printe selv, så syntes jeg faktisk tit det ender med at blive et stort og omfattende arbejde, som kræver en masse fiflen for at blive helt perfekt.
Jeg har haft en hel del at se til det sidste stykke tid, og da jeg her i slutningen af september skulle udstille på årets fotofestival, tænkte jeg, at jeg ville prøve at overlade “printningen” til et professionelt laboratorium!
NORDIC PHOTO
Det var faktisk lidt tilfældigt, at jeg lige faldt for NordicPhoto, og det skete faktisk på baggrund af en anbefaling fra en af Nikons teknikere (tak Simon) – min tanke var, at ”hvis det er godt nok til Nikon, så er det godt nok til mig”.
Tilfældigvis så viste det sig faktisk, at NordicPhoto holder til lige her i Randers, hvilket jo bare gjorde hele processen meget nemmere!
NordicPhoto er et webbaseret laboratorium, der bygger videre på Dansk Digital Labs fornemme omdømme – lidt forsimplet så kan man sige, at med NordicPhoto på banen, så har den kræsne entusiast nu mulighed for at handle der, hvor de professionelle fotografer har handlet i mange år!
Det er en ordenlig bandit sådan en kemifotoprinter – men der skal jo også være et helt mørkekammer derinde, og selv en lille kemiker fylder jo noget!
Det som adskiller NordicPhoto fra andre lignende “billedmagere”, er deres pertentlige tilgang til farvestyring og deres høje sans for kvalitet. Og dertil kommer, at de fremkalder på en kemifotoprinter der leverer et bredt farvespekter og billeder i en klasse for sig.
MIN OPLEVELSE
Da laboratoriet ligger lige her i byen, så havde jeg fornøjelsen af at være med hele vejen igennem fremkaldeprocessen, og det var faktisk en super fed oplevelse!
Som jeg skrev tidligere, så går gutterne ved NordicPhoto op i at gøre tingene ordentligt, så for at sikre en konstant farvegengivelse i deres print, kalibrerede de mellem hver større opgave eller minimum en gang i timen.
Den intensive kalibrering betyder, at gutterne kan garantere, at du får præcis det samme resultat hver gang de laver dine billeder – også selv om der går et år imellem dine fremkaldelser!
Kalibreringen betyder samtidig, at du kan forvente at dine printede billeder ser ud som på din skærm, hvis din skærm altså også er korrekt kalibreret. Hvis billederne ikke ser ud som på din skræm – så er er nok noget galt med din skærm eller med din kalibrering.
“Selve kalibreringen tager ikke mange minutter, men når man gør det så mange gange på en dag, så bliver det selvfølgelig til lidt – men det er jo en af de ting der adskiller os fra de andre”… Dejligt at der stadig er nogen, der vælger at det er kvaliteten der skal bære forrentningen!
Det anbefales selvfølgelig, at man laver en professionel kalibrering af sin skærm inden man sender noget af sted til et professionelt fotolaboratorie, men det gjorde jeg faktisk ikke, jeg satsede og håbede på at min iMac stod nogenlunde rigtigt, og heldigvis viste det sig, at den stod hvor den skulle.
Det er næsten som magi når maskinen spytter billederne ud, og en fryd at kigge på resultatet
Inden vi sendte de helt store billeder i trykken, blev der selvfølgelig lige lavet et prøveprint af samtlige billeder i 13×18 cm for at sikre, at alt stod som det skulle og for at sikre, at vi var tilfredse med farver, kontrast og ikke mindst papir (mere om papirvalg i et senere indlæg) – hold nu op hvor er det bare fedt at se sine billeder på papir, det bliver jeg aldrig træt af!
Prøveprintet var i orden i første forsøg, og nu var det faktisk bare, at sende billederne af sted i stort format (75×50 cm).
Magien bliver ikke mindre når det er de store størrelser der bliver spyttet ud
Man er vel altid lidt spændt på, hvordan ens filer klarer sig, når de bliver blæst op – specielt når de fleste af ens billeder er taget på meget høj ISO – jeg har tit fået lavet billeder langt større end 75×50 cm, men aldrig hvor formålet har været en udstilling på denne måde, så det skulle jo gerne se godt ud – og FOR FILAN det gjorde det!
Jeg har sjældendt oplevet et firma, der har behandlet mine billeder med den samme respekt og professionelisme som jeg selv gør – det er en fornøjelse at vide, at der bliver puslet om mine billeder lige fra optagelsen, og til de hænger på væggen, og det ved jeg med garanti at der bliver når jeg sender dem til gutterne hos NordicPhoto!
Tjek lige bomuldshanskerne – fandme god stil!
Er jeg tiilfreds med mine billeder, efter de er kommet ud på papir? – Fandme ja, jeg syntes faktisk de ser bedre ud efter de er blevet materialiseret end de gjorde på min skærm, og nu kan de komme ud og hænge og fortælle historier rundt omkring i det Danske land.
Til gutterne hos NordicPhoto har jeg kun roser, jeg glæder mig allerede til de skal lave flere af mine billeder, for hold nu op et sted, og hold nu op nogle gode mennesker – det kan filme deres kram!
Hånden på hjertet så kan jeg uden at tøve sige, at mine billeder aldrig har set bedre ud på papir – det resultat havde jeg aldrig nået ved at gøre det selv!
UDSTILLINGEN
Min udstilling har som jeg har skrevet om tidligere allerede hængt på det gamle rådhus i Thisted i forbindelse med fotofestivalen, her fik både billeder og print en masse fine ord med på vejen, og det var en stor fornøjelse at udstille.
Billederne gjorde det godt på udstillingen i Thistad, og jeg glæder mig allerede til at få dem op næste sted!
Der er faktisk allerede to steder mere i kalenderen hvor udstillingen har fået lov at hænge, og jeg håber da på, at jeg kan finde endnu flere! Jeg har faktisk allerede to steder mere, hvor udstillingen skal hænge.
Hvis du gerne vil se udstillingen, så er planen at den kan ses her:
Kunstforeningen i Holme LokalCenter – Fernisering d. 14. november kl.14.00
“Fotodage i Viborg” – På Viborg bibliotek – maj 2015 (mere info følger)
Jeg er stadig på udkig efter flere steder der gerne vil udstille mine billeder, så hvis du har nogen gode idéer, så er jeg åben for forslag – og så håber jeg selvfølgelig også, at du har lyst til at kigge forbi et af stederne!
4 Kommentarer
Ingen tvivl om at billeder ser meget bedre ud på papir. Selv høj ISO støj bliver ikke så tydeligt 🙂
Hvad blev dine udstillede billeder monteret på? Havde de stadig en blank overflade efter montering?
Hej Allan…
Billederne blev monteret på skum (5mm med pap på hver side) og det gjorde ophængning til en leg – tror man kan hænge hele udstillingen op på 20min – også vejer det ingen ting…
Det var helt blankt papir!
Jeg tænker også jeg laver et indlæg omkring papir og montage om ophængning!
[…] på FotoMalia jo godt lide gutterne fra NordicPhoto, (se mere om hvorfor her) og derfor syntes vi da egentligt at det er oplagt at du bruger deres eventdag hvis du også vil se […]
[…] gode venner hos NordicPhoto (Tjek vores sidste besøg, her) har smidt en meget spændende fotokonkurrence i luften, og selv om der bliver kamp til stregen, […]