På grævlingejagt med fotofælde (update)

Nu er der efterhånden røget en hel del batterier igennem opladeren, og det må være på tide med en update fra den fotofælde vi satte op tidligere på foråret.

Fælden har fungeret godt, og der er kommet masser af billeder i kassen,  men om det er grævlingen vi har fanget, det må du læse mere om i indlægget!

 

GODT GREJ

Nu har jeg efterhånden rodet med fotofælder i en en del år, og derfor har jeg også været igennem en hel del forskellige løsninger, men nu syntes jeg faktisk, at jeg er ved at have fundet en løsning der virker!

Mit nuværende setup består af et Nikon D300, Nikon 18-55mm (som gerne skulle udskiftes med noget mere vidvinklet), 2 SB800, der er forbundet med kameraet via kabler, en infrarød trigger (som jeg nok skal fortælle om i et senere indlæg), og ikke mindst min hjemmesnittede Pelicase der fungerer som vejrbeskyttelse.

2015_april_18_

Efter en lille uge er der stadig 68% batteri i batterigrebet og 92% batteri i kameraet – i det nuværende setup er det faktisk triggerne, der er det svageste led.

 

Sådan som grejet er sat op nu, så kan systemet faktisk stå urørt i små to uger inden der skal friske batteri til – og det er da ganske godt! Den første løsning jeg lavede kunne stå i lige godt 24 timer, og så skulle der gerne nye “kræfter” til, hvilket selvfølgelig slet ikke holder, når det typisk tager et par dage før ens lugt er væk fra grejet.

De første 14 dage her, hvor kameraet nu har stået i marken, har vist at “pelicase’en” holder tæt, kamera, batterier og ikke mindst trigger holder tilstrækkeligt med strøm, og vigtigst af alt, så virker systemet når der er noget der går forbi!

Succes!

 

FANGSTEN

Nok grej snak… eller hvad?

Det vi skulle kigge på i dag var jo, hvad der var gået i fælden, og der har som sagt været rigelig aktivitet ved fælden – måske ikke lige den aktivitet som jeg havde håbet på, men aktivitet ikke desto mindre!

 

Jeg ved ikke, hvad der er med mig og hankatte; jeg syntes jeg har oplevet nogenlunde det sammen tidligere , men så let giver jeg selvfølgelig ikke op!

Nu er fælden flyttet til et nyt sted, så nu er det igen bare at vente en uge eller to og så tjekke, om der skulle være gået en grævling den rigtige vej!

Kryds gerne, hvad der krydses kan!  Tak fordi du kiggede med!

Brian - fotomalia.dk

Brian arbejder til dagligt som fotograf i Randers Regnskov, og igennem dette arbejde kommer han vidt omkring i forhold til motiver. På en enkelt uge er det ikke unormalt at han har fotograferet alt fra parrende kongekobra og flyvende kæmpe flagermus til portrætter af børn, produkt billeder eller dele af dyrepassernes spændende hverdag

Du kan måske også lide

SÅDAN FOTOGRAFERER DU FYRVÆRKERI NYTÅRSAFTEN!

Eksempel på model billede i naturligt lys

Naturligt lys – Brug det!!!

Dobbeltmoral er bedre end ingen moral

Model - Brandstation - knustebiler

Lys tutorial – Knuste biler og brandkvinder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *