Her en sen aften sidder jeg og skal bruge en række billeder af et familiemedlem, kort sagt, er jeg på spanden, for jeg husker kun at sætte keywords, og “korrekt” navngive mine kunders billeder.
HAVDE DET BARE VÆRET EN KUNDE
Havde det være et bryllup, event, portræt eller et projekt, så havde alt været i vinkel. Men familiebillederne, de kan altid lige vente til i morgen, og nå ja i morgen har jeg travlt.
Billederne skal bruges, da hun ikke er blandt os mere. Jeg har igennem de sidste 3-4 år gentagende gange taget billeder af hende, familen, veninder mm.., velvidende om at hun måske ikke kom igennem kampen imod kræft.
Havde jeg bare liiiige tænkt mig om, så havde jeg brugt en korrekt navngivning ala: 20150221-13-20-08- <navn på person> – <keyword adskildt af “-“>.NEF, eller som det mindste smidt en række keywords på billederne. Det tager virkelig mindre end fem minuter, at navngive og/eller lave et basis keyword med navn i f.eks. Lightroom.
Så fra en mand der sidder og “glor” knap 600.000 billeder igennem, hvor jeg hellere ville lave noget med familien, kommer her et råd: “Gå lige den ekstra længde, og hav også orden i familiebillederne, du ved aldrig, hvornår du skal bruge dem!”og en ting er sikkert, når du skal bruge dem, har du ikke lyst til at lave det manuelle arbejde…
På plus siden, så kan jeg sortere alle mine kunder fra hurtigt 😉
EN ANDEN MÅDE AT BRUGE BILLEDER OG PRINT PÅ
Normalt bruger vi billeder til at vise, hvor dygtige vi som fotografer er, eller hvor fed en begivenhed vi har været til, men de kan også bruges til andre ting.
Når sandheden skal frem, håndterer jeg ikke død i familien særligt godt, det er nogle gange bare nemmest at lade som det ikke er sket, men igen, jeg er en voksen mand. Derfor må jeg finden en anden måde at håndtere det på. Nu er jeg jo fotograf, med en god printer i huset, så det jeg gjorde var, at finde en række af de bedste billeder jeg havde af hende og printede dem.
Alle billederne var der to gange, et i A4 og et i 5:7. Der var et par grunde til de forskelige formater og at de var “dobbelt”. Den ene er, at de gav lidt variation, når de blev hængt op.
Den anden var, så folk havde noget at vælge imellem. Efterhånden som dagen gik, fortalte jeg til de nærmeste (jeg kendte til), at de godt måtte tage et par af dem med hjem. Jeg ved godt, at alle har digitale billeder, adgang til Facebook, men et print er bare noget andet og mere konkret.
Allerede da jeg gik, var flere af billederne væk. Det var min måde at ære en pige der blev taget fra os efter godt 18 år i blandt os.
DET TAGER KUN 5 MIN.
For det første, så importer altid dine billeder, når du har taget dem, gå hjem, importer dem, og smid keywords på med det samme, så hober tingene sig ikke op.
Der er flere måde at keyworde på:
Sæt keywords på under importen, under importen af billederne, kan du allerede smide et keyword på, f.eks. “Bedstemors fødselsdag, Familie” o.lign.
Fra Gridview, er generelt det nemmeste, at markere flere billeder, og så “bare” skrive keywords i keyword boksen.
Spraycan keywords, man kan ikke altid være generel, så er spraycan vejen frem, den findes nede i toolbar (tryk t, hvis toolbaren ikke er synlig). Når du tager den, kan du indtaste keywords, f.eks. Vandfald som her. Når jeg så klikker på et billede, få det keyworded tildelt.
Man kan en masse andre smarte ting, omkring keywording. Men med de her 3 måder, har du dækket 80-90% af dine behov på fem minutter.
Lige nu tænker jeg, hvorfor hulen brugte jeg ikke de fem minutter.?
6 Kommentarer
Hejsa Jakob !
Et rigtigt godt indlæg du har lavet, mange tak for det.
En super god ide med billederne ang. afdøde.
Jeg gør det lidt anderledes, bruger Stifinder. Har en mappe på HD der hedder Billeder, laver så en undermapper eks. 20150905 Chelter tur Kaustrupgård og så frem deles.
Når jeg så har tid åbner jeg LR og Synchroniz Folder (hovedmappe Billeder) så kommer den eller de undermapper ind i LR som jeg har lavet og så er det bare og sortere og redigere.
Mvh. Gunnar Grandt
Åhh Keywords – det er jo den kanstante dårlige samvittighed!
Men godt med et spark!
[…] http://www.akiwi.eu/ – auto tag fotos – se denne og at tagge din billeder https://fotomalia.dk/husk-keywording-og-korrekt-navngivning-af-billeder-alle-billeder/ […]
Hej.
Jeg er ny i LR og kunne godt tænke mig hvis du kunne forklare den mest simple måde at importer sin billeder til LR. Har lidt svært ved at forstå hele workflows bla med cataloger, mapper og hvor ligger LR sit katalog og er det noget jeg skal høre noget ved ?
Jeg selv ligger billederne ind på pc’en og giver dem en navn i en mappe.
Efterfølgende importere jeg dem men er lidtvi tvivl om rækkefølgen jeg skal gøre det i, for har haft lidt problemer med at når jeg har importeret nogle billeder fra en mappe fra pc’en , så kalder LR de importere billeder noget andet. Håber du forstår hvad jeg mener. På forhånd tak.
Hej Henrik
Jeg tror godt jeg forstår.
Jeg er lige på ferie, men prøv at kigge på https://youtu.be/USbuGEldeIQ det er en gammel video jeg en gang har lavet.
[…] Boganmeldelse / Udstilling – på Kunstnernes Efterårsudstilling på Oslo Plads er der også plads til fotografer: Frej Rosenstjerne, Lærke Posselt og Kilia Meinertsen (alle fra Fatamorgana) “Gennem store dele af det 20. århundrede var Kunstnernes Efterårsudstilling en af de vigtigste porte til en plads i kunstlivet. Det er stadig en god platform “ – kilde: http://www.b.dk/kultur/rugekassen-i-dansk-kunst Søren Solkær – har fået showroom på Sønder Boulevard, København NEWS! http://petapixel.com/2015/11/24/this-see-through-lens-adapter-lets-you-go-wild-with-lens-flares/ – lens flare på digital kamera. http://www.akiwi.eu/ – auto tag fotos – se denne og at tagge din billeder https://fotomalia.dk/husk-keywording-og-korrekt-navngivning-af-billeder-alle-billeder/ […]