Sidst var jeg inde på brændvidder, og det er slet ikke slut endnu.
Nu ved du hvad brændvidden gør, men hvornår bruger du hvad?
Hvilket et objektiv/brændvidde skal du bruge?
Se, det rigtige svar er, det du har på dig. For du skal selvfølgelig ALDRIG lade være med at skyde et billede, bare fordi du ikke har det “rigtige” objektiv.
Vi har været inde på blænden, så det holder vi os fra, og fokusere lidt mere på hvad du kan bruge, og hvornår.
I bund og grund, så drejer det sig som det kan man se, og hvordan en brændvidde påvirker billedet. Det er nemlig ikke helt lige meget, om man bruge det ene eller det andet.
Note, alt der kommer herefter, er tommelfinger regler, så lad være med at dukke op med fakler og høtyve, hvis du ikke mener det er rigtigt.
Synsvinkelen
Som jeg var inde på sidst, er brændvidden med til at styre synsvinklen/croppet, alt efter hvad man vil kalde det.
Mennesket har med begge øjne, en ca. synsvinkel på 120° (med begge øjne åbne). Skulle du være i tvivl om hvad synsvinklen er, så er det det du kan se, når du står og kigger. Prøv evt. at tage hænderne op ved siden af øjne, og langsomt så lukker du hænderne sammen, og derved indsnævres dit synsfelt. Det er præcis det sammen der sker, efterhånden som du bevæger dig fra en kort ultra videvinkel (10.5mm) til en super tele (1200mm).
Note, alle tal er ca. tal, og horisontale, da jeg ikke har lavet udregningerne.
Fisheye (fiskeøje – >180°)
Et fisheye, er et af de der objektiver man elsker at hade (jeg elskede mit). Det har en en (Mega) ekstrem vidvinkel på omkring 180° (nogle endda mere), altså er det lige før du kan se hvem der kommer snigende bagfra.
Står du udenfor, og holder motivet lige i center, med god afstand (alt over 3 m, virker monster langt væk) til motivet, kan du få et ganske godt billede, der ikke er forvrænget. Men vipper du objektivet lidt op eller ned, giver det enorme krængninger, og det kan gøre et billede mere eller mindre interessant. Det virker lidt som et legeobjektiv, men bruger du det rigtigt, kan det været et yderst kreativt værktøj.
Her har jeg f.eks. brugt det for at vise horisonten bag et skib. Det skulle gerne give en følelse af, at jorden er rund, og man derfor kan se krumningen, og det skulle gerne give en illusion om at vi sejler rundt om verden.
Det er også et fish eye objektiv, der giver de der standard ”du har en stor næse” billeder. For at få en idé om vinklen man kan se, så sidder jeg lige til højre, og har objektivet, ca. 40 cm fra ham.
Men nu skal alt ikke være fis og ballade med fisheye, man kan også bruge det rigtigt effektivt, da det ofte giver rigtig god dybde i billedet. hvis man tænker sig om.
Her står jeg lige ude foran bilen, og ved at holdet objektivt rigtigt, få jeg næsten ingen forvrængninger.
Her sidder jeg, ja stort set lige under cyklen, der er ikke langt mellem os. Men langt nok til at han ikke er forvrænget. Det var nemt at prefokusere, da alt bliver skarpt.
Alle forvrængninger kan let rettes i f.eks. Lightroom, men pas på med automatikken, den skære steder man ikke selv ville skære.
Ekstrem vidvinkel (< 21 mm. – 114-90°)
Med en synsvinkel mellem 114-90°, er vi stadig ude en ekstrem vidvinkelt, hvor vi få rigtigt meget med.
Skal du f.eks. tage reportager og landskabs billeder, er et ekstrem vidvinkel objektiv super godt. Du kan stå tæt på og få det hele med.
Her har jeg brugt en ekstrem vidvinkel, til at trække det faldende træ ud, og skabe mere dybde i billedet.
En anden fordel, er at man kan stå helt oppe foran senen, og det giver beskueren en illusion om selv at være tilstede.
Sidst har jeg skudt et gammelt dødt træ i Washington state park, jeg ville gerne isolere træet, men samtidigt vise området omkring det.
Jeg erkender blankt, at jeg er nok ikke helt rask, faktisk så er jeg mega vild med mit Nikon 14-24 mm, og jeg er næsten aldrig på ferie uden det.
Men igen skal man være lidt påpasselig med forvrængninger.
Vidvinkel (21 – 35 mm. – 90-64°)
Nu er vi ved at være et sted, hvor vi er mere sikre i forvrængninger, vi bevæger os hen af hvor vi kan regne med det vi ser, dog bliver billederne stadig “sjove”, hvis du kommer fortæt på.
Almindelig vidvinkel bruges oftest til landskabsbilleder. Det er også et rigtigt godt valg, hvis du tager billeder indenfor.
Her roder jeg rundt på 23 mm, for at kunne få det hele med.
Normal (35 – 70 mm. – 64-34°)
Det er typisk dette interval, hvor jeg bevæger mig mest, det anvendes til reportage arbejde, og til street.
Skal jeg lave billede serier, ender jeg ofte med mit Sigma Art 35, eller 50 mm.
I en dækning af en mindre træningslejer, var det min 35 mm. der tog alle billederne. Man kan komme tilpas tæt på, uden at der kommer for meget med rundt om.
50 mm. (45°)
Midt i ranget her, har vi 50 mm, det er det objektiv, der på et fuldformatkamera, mindst laver om på det billede vi ser med vores øjne.
Her er jeg med 50 mm tæt nok på, til at få det hele med, samt jeg få en del miljø
50 mm kaldes i daglig tale “normal perspektivet”, og jeg har altid et 50 mm objektiv med mig.
Medium tele (70-135 mm. – 34-18°)
Her er vi inde i en kort tele, som er rigtigt godt til portrætter og detalje billeder. Det vil ikke forvrænge ansigter men efterlade motivet fint og pænt.
Som jeg var inde på før, der er ingen regler uden undtagelser. Her har jeg brugt 120 mm, til at isolere et vandfald på Island
85 mm. (24°)
85 mm er en klassisk brændvidde til portrætter. Den er næsten sagnomspundet, og alle seriøse portrætfotografer har et 85 mm. f/1.4 objektiv på ønskesedlen (det er ikke et need to have, men nice to have ☺).
Her legede vi lidt med et billede til et pladecover, der var tre i alt, og alle blev skudt på 85 mm.
Tele (135-300 mm. – 18-12°)
135mm, ja det er en rigtig god portræt brændvidde.
Min snart faste assistent, når jeg er ude og skyde, om det er alvor eller bare for sjov, han blev foreviget på 135 mm. Det giver en god kompression, og et billede der ikke er forvrænget.
Igen detaljer, til f.eks. et bryllup. Her er det klargøring, hvor jeg har brugt 200 mm. for at isolere bruden.
Supertele (300 mm. < – 9°<)
Her snakker vi objekter, som er langt væk, og som du ikke kan komme tæt på/ eller har lyst til at komme tæt på, f.eks. fugle og store rovdyr.
Her ville Brian ikke ikke ind, og lege med et 14 mm. (kylling siger jeg bare…), men grundet den høje brændvidde, få han et lille synsfelt, og baggrunden er mere komprimeret.
Forstå det bedre…
Det er nemt at se hvad der sker, når man bruger de forskellige brændvidder.
Tag alt du har af objektiver, hiv fat i en ven, eller bare et eller andet der fylder lidt i landskabet, og find en skov, mark eller noget, gerne noget med baggrund.
Sæt / stil personen et eller andet sted, og så går du ellers igang med at skyde.
- Aller først skyder du alle billederne fra det samme sted af, bare for at se hvad det sker.
- Derefter starter du forfra, men du ændre på det, så personen altid skal fylde det samme i søgeren. Altså inde i søgeren, der er nogle guide linier, match det så f.eks. hovedet er på den ene linie, og fødderne er på den anden linie. Derefter tager du så et billede, og ændre brændvidde. Igen placere du hovedet på øverste linie, og fødderne på nederste linie.
Start fra laveste brændvidde, og arbejd dig op af.
Jajaja, du ved godt hvad der sker, men ved du hvad? Gør det alligevel, brug tiden, nyd kameraet, og se hvad der sker, måske oplever du noget du ikke har set før 😉