Nu med bog!

af Brian - fotomalia.dk

Jep den er god nok, der er udkommet en bog som stort set kun er med mine billeder – jeg havde faktisk helt glemt at den var undervejs, men nu har jeg sørme lige fået et eksemplar med hjem…

PÅ EVENTYR I REGNSKOVEN

Nu er det desværre hverken mig der har lavet eller udgivet bogen, jeg har igennem regnskoven “bare” leveret billeder – 100 billeder af forskellige dyr!

Da jeg fik forespørgslen, tænkte jeg: “100 forskellige dyr – det var godt nok mange!” Men efter et par ture igennem arkivet fandt jeg faktisk, hvad de skulle bruge.

Bogen er et samlehæfte som købmandskæden SPAR har lavet, og man kan, som da jeg var barn, samle klistermærker (mine billeder) og sætte i bogen. Der er ialt 100 mærker at samle, og på billederne finder man dyr fra hele verdens regnskove.

Nu har jeg kigget bogen igennem et par gange, og syntes faktisk den er blevet meget fed – jeg tror den rammer målgruppen meget godt – min datter Sofie (4,5 år) har ihvertfald naglet bogen og har allerede afpresset bedsteforældrene til at købe flere klistermærker.

At se sine egne billeder på den måde i en bog, har faktisk inspireret mig lidt – det kunne faktisk være ret fedt at lave sin egen bog. Jeg tror efterhånden at jeg har billeder nok i mit arkiv til at lave en ret fed bog, så måske det skulle være projektet for den kommende tid.

Hmm det kunne da godt være man skulle lave en bog! – Hvad med jer, har i gang i nogle fede projekter?

Relateret indlæg

6 Kommentarer

Axel From L september 15, 2012 - 6:35 am

Tillykke med udgivelsen. Ja, hvorfor ikke prøve at lave din egen bog,
det er trods alt ret overkommeligt i disse digitaletider.

Selv er jeg igang med at fotografere bygninger og lave dem om til grafiske billeder.
Det lyder kedeligt, men er faktisk utroligt spændende, fordi man pludselig bedre ser
det mylder af detaljer, der kan være på den enkelte bygning.
Jeg er også igang med tegninger af Spøttrup Borg medarbejdere, der er en del fotografier fra 20érne og 30érne, som jeg bruger løs af .. ..
God weekend.

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 17, 2012 - 10:09 pm

Takker….
.
Det lyder da spændende, og meget anderledes end det jeg roder med – kan man se noget af det nogle steder?

Besvar
Jon Detlefsen september 15, 2012 - 2:38 pm

Cool og tillykke! Det er da bare fedt at se sit arbejde på tryk! Jeg glæder mig til at se bogen;)

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 17, 2012 - 10:11 pm

Takker… Ja der er ikke noget som at se sine billeder på tryk!

Besvar
Jesper Videbæk september 15, 2012 - 7:27 pm

Åh ja, sådanne bøger husker jeg at have haft stor fornøjelse af som barn. Det er jo egentlig helt vildt cool at du sådan bare kan levere 100 billeder fra arkivet, men det er endnu mere cool at tænke på, al den glæde du spreder blandt samlerne.
.
Dav, jeg hedder Brian. Jeg spreder glæde.
Det er sgu i orden 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 17, 2012 - 10:15 pm

Hej Jesper… det er længe siden, jeg var lige ved at tro at vi havde mistet en af de trofaste…
.
Tusinde tak for kommentaren, den varmede – og jeg havde faktisk ikke tænkt på det den vej, men ja det er da mega fedt.
.
Jeg havde selv en lignende bog da jeg var lille, og den har jeg godt nok bladret igennem mange gange – og nu er der måske en eller anden der bladre i en med mine billeder!…
.
De kom faktisk også lidt bag på mig at jeg havde billeder af så mange forskellige dyr – men det var faktisk overhovedet ikke noget problem..
.
Dejligt at høre fra dig igen – og lækre billeder du for lavet dig!!!

Besvar

Smid en kommentar til os