Nikon-fotokonkurrence – Shot of the year 2018

Fotokonkurrence med Nikon Nordic: vind lækkert glas fra Nikon, feedback fra Nikons ambassadører og MASSER af eksponering

Shot of the year 2018

Som Nikon Nordics danske partner byder vi i FotoMalia hermed velkommen til den store, nordiske Nikon-fotokonkurrence Shot of the year 2018.

Du kan vinde lækkert glas fra Nikon, konstruktiv feedback fra Nikons nordiske ambassadører og masser af eksponering på Nikons forskellige, sociale platforme.

En konkurrence i to faser

Selve konkurrencen er i to dele, og det er en udskildnings-konkurrence. Først en lokal del, der kun foregår i Danmark (Norge, Sverige og Finland har deres egen).

Vinderen af fase et går videre til fase to. Fase to bliver afholdt mellem vinderne i de nordiske lande.

Fase et: den lokale del

Du skal senest den 13. december 2018 sende dit bidrag ind til os. Den 15. december voterer vi (FotoMalia) og finder en vinder.

Temaet er frit, og der er ingen begrænsninger for billedantal eller udstyr.

Billederne skal sendes til nikon2018@fotomalia.dk, senest den 13. december 2018.

Vind et Nikon Z7 i tre uger!

I konkurrencens første fase kan du vinde et lækkert objektiv fra Nikon – her har du frit valg mellem et af følgende fire objektiver:

  • AF-S DX NIKKOR 10-24mm f/3.5-4.5G (værdi 10 990 SEK)
  • AF-S DX NIKKOR 18-300mm f/3.5-6.3G ED VR (værdi 9490 SEK)
  • AF-S NIKKOR 24-120mm f/4G ED VR (værdi 14 490 SEK)
  • AF-S NIKKOR 28-300mm f/3.5-5.6G ED VR (værdi 12 490 SEK)

(Evt. skat skal betales af vinderen selv)

Vinderen af fase et får desuden et Nikon Z7 med tilhørende objektiv til låns i tre uger af Nikon, som skal bruges til den anden fase af konkurrencen.

Fase to: den nordiske del

I fase to bliver det en smule mere udfordrende, for her er der lidt flere krav.

Du skal levere tre billeder direkte til Nikon (vinderen af fase et får nærmere besked) i tre forskellige kategorier, og alle tre billeder skal været taget med det udlånte Nikon Z7.

De tre kategorier er:

  • Natur
  • Portræt
  • Valgfrit
Billederne bliver gennemgået af en nordisk jury, med bl.a. Nikon-ambassadører, der giver feedback på de forskellige billeder.
Alle deltagerne fra hele norden, der har vundet tre uger med et Z7, får feedback på sine billeder af Nikons ambassadører og får delt og vist sine billeder på Nikons forskellige sociale mediekanaler.

For en gangs skyld er der hverken ild eller eksplosioner med fra FotoMalias side, men det kræver alligevel lidt mod for dig, som deltager, at sende dine billeder ind.

Og især hvis det er dig, der vinder fase et og derefter skal skyde tre billeder med det nye Z7, hvorefter de skal voteres af Nikons erfarne fotografer.

Men vi er ret sikre på, at det mod har du 😉

Vi glæder os til at se dine deltagerbilleder, og Nikon Nordic og vi i hele FotoMalia-teamet ønsker dig held og lykke i konkurrencen.

Batman

I FotoMalias hule, hvor sort begynder at få aftegn, bor Batman. Batman eksponerer efter sort og kun sort - intet uønsket lys kommer med i billedet.
Batman er også manden, der få lov til at prøve alt det nye og fortæller om det, inden vi andre overhovedet hører om det.

Du kan måske også lide

Hverdags-vinderen er….

International art award | free theme | open to all | Deadline 27 November 2018

Hverdags konkurrence – Tid til at sende billede ind :)

Fire måneder med et Point’n’Shoot + en konkurrence

3 thoughts on “Nikon-fotokonkurrence – Shot of the year 2018”

  1. Uha det lyder spændende! Må man sende mere end et billede ind til første fase af konkurrencen? Og skal det være et billede fra i år?
    Jeg er helt klart med på at deltage og finder alt mit mod frem, så jeg får sendt et eller måske flere billeder til jer.

      1. Ha ha good point… Men jeg har jo taget mere end et godt billede 😉 Så må jeg vælge, men det er ikke så nemt. For skal jeg så vælge et teknisk godt eller et, der fortæller en historie. Hmm jeg må gå i tænkeboks. Det er en god, men ikke nem øvelse. Jeg går ud fra at billedet skal være taget i år?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *