Nikon D7000! Sikke en fantastisk dag!!

af Kasper - fotomalia.dk

Jeps. nu har jeg endelig fået mit Nikon D7000 som jeg har plapret om længe!
JAA jeg ved godt at det er old news det kamera og det er bare SÅ 2010, men JEG har glædet mig 🙂

Der skal også lige sendes en venlig tanke til Kamerakompagniet for den meget hurtige udrykning. I kender det sikkert godt – at når man endelig har besluttet sig for at købe noget nyt grej, så man ha det NU!! Og det fik jeg 🙂

Nyt legetøj!


Oprindeligt kan i nok huske, at jeg satte mit kamera og nogle objektiver til salg for at retfærdiggøre købet af et nyt Nikon D7000. Jeg har imidlertid valgt at beholde mit Nikon D300. Både fordi det er et monster lækkert semi prof kamera med knapperne på de helt rigtige steder, men også fordi jeg vil bruge det til timelapse og jeg vil helst ikke slide for meget på mit nye lækre udstyr. Hvis man skal tro hvad Nikon siger, så kan D300 holde til 150.000 cyklusser og D7000 kan kun holde til 100.000 cyklusser… tja..

Årsagen til at jeg ville have et nyt kamera, havde intet at gøre med at jeg ville have bedre billedkvalitet – for det får jeg ikke, eller fordi funktionerne i mit D300 er forældet – for det er de ikke.
Det var udelukkende fordi jeg ville havde mulighed for at lave video i HD kvalitet. Hvorfor så D7000? Jo – det var det billigste full HD kamera på markedet hvor man kan tilslutte en ekstern mikrofon, ISO går op til 6400 – hvilket er meget og autofokus virker mens man optager video. Det var ligesom hovedoverskrifterne jeg gik efter, og så det faktum at det er et Nikon 🙂

Nå men dette er hverken en produktbeskrivelse eller en test, det skal vi nok komme med selvfølgelig, jeg ville bare lige dele min glæde – grejnørd mellem grejnørd.

Jeg har siddet og bladret lidt i menuerne og trykket på alle knapperne – som den rigtige mand jeg jo er, startede jeg med en rituel afbrænding af manualen, for det skulle da ikke være så svært at finde ud af…. Nå men efter at have gravet manualen ud af bålen og lappet den sammen igen, kunne jeg begynde at finde ud af hvad alle de nye menuer og knapper havde at byde på…. Manualer er for tøsedrenge!… hmm..måske ikke…

Men som sagt, dette er ikke en gennemgribende undersøgelse. Hands on, så har D7000 er rigtig lækker størrelse som passer godt i hånden. Skærmen bagpå er stor og tydelig. Menupunkterne er rigtig smart sat op, der er ikke så mange knapper udvendig som på mit D300, men med de nye menuer går det meget nemt og hurtigt at skifte indstillinger og så er der jo lige liveview knappen som sidder rigtig godt placeret og som bare virker helt perfekt! – ikke som på D300 hvor man nærmest skulle igennem en nemID omgang for at skifte til liveview.

Det var faktisk alt jeg ville sige for denne gang. Fotomalia’s grejbunke er hermed blevet større og bedre 🙂

Rigtig god weekend til jer allesammen herfra en glad D7000 ejer 🙂

Relateret indlæg

20 Kommentarer

Catarina februar 18, 2011 - 1:12 pm

Tillykke med det nye kamera. Glæder mig til at se nogle film fra din hånd. 🙂

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk februar 18, 2011 - 3:10 pm

Mange tak Catarina 🙂 Jeg glæder mig også som et lille barn 🙂

Besvar
Søren Skovsgaard februar 18, 2011 - 1:26 pm

Stort tillykke. Gevaldigt sådan en glæde man kan føle når en ligesindet grejnørd for nyt grej. Er jo næsten som om det er en selv.

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk februar 18, 2011 - 3:12 pm

Ja det er helt utroligt hvor glad man bliver for sådan en klump plastik med lidt elektronik i 🙂

Besvar
Brian februar 18, 2011 - 1:32 pm

Ha ha ha… Igennem en NemID omgang – det er sku humor..

NemID – Det er muligvis den mest bøvlede måde man kan lave noget som helst på, jeg håber ikke at folkene bag “NemID” begynder at lave tandbøster, for så mister vi da vist alle tænderne..

Tillykke med grejet, jeg glæder mig til at jeg skal vise dig hvordan det virker 😉

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk februar 18, 2011 - 3:18 pm

Mange tak Brian.

Ja nemID er en helt anden historie, det vil jeg brokke mig over mere indgående i et andet indlæg 🙂 MEN for faen hvor har de ikke tænkt sig om de fjolser der har lavet det system! Hvad med bare at grave alle koder i verden ned et ukendt sted i Sibirien, så er man da helt sikker! MEN så er der jo heller ikke nogen der kan logge på deres netbank.

Næste gang skulle måske de lave det sådan at når du taster din almindelige kode, så for man et skattekort med et kæmpe kryds på. Så tager med til Østrig, tager en bus, følger en grussti og der står der en skovl og så kan man grave sin kode op!! WTF!!!

Besvar
Per februar 18, 2011 - 2:01 pm

Tillykke med dit nye grej 😀
Vi andre fattigrøve med D90, glæder os til at høre om, det er den, vi skal opgraduere til 😉

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk februar 18, 2011 - 3:14 pm

He he 🙂 Ja nu er jeg selv ikke mangemilliardær endnu, jeg er stadig kun en sølle millionær, så jeg må nøjes 😉

Det er helt klart en opgradering værdigt, det er tydeligt allerede nu. Men D7000 er jo ved at være et gammelt kamera efterhånden, så mon ikke Nikon kommer med noget endnu lækrere snart? 🙂

Besvar
Jesper Elgaard februar 18, 2011 - 5:20 pm

Tillykke! 🙂 Du skal ikke bekymre dig om antallet af shutterclicks.. Det er en ret billig operation at få foretaget, har jeg læst mig til. 🙂

-Jesper

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk februar 19, 2011 - 12:17 pm

Det lyder rigtig godt Jesper! Det kan være at vi skulle få tjekket helt op på hvad det vil koste og så lave et lille indlæg omkring det. Tak for tippet 🙂

Besvar
Mikkel Christensen februar 18, 2011 - 6:01 pm

Har også lige opgraderet til D7000 😀
Har kun brugt det til at sætte mig ind i tingene indtil videre, men klart en klasse over mit D5000 kan jeg allerede nu mærke. God kvalitet ved høj Iso (som da vidst forøvrigt går helt op til 25600 eller sådan noget??) og langt hurtigere betjening, trådløs flashstyring osv osv. Rigtig lækkert legetøj i hvert fald, kan godt anbefales!

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk februar 19, 2011 - 12:18 pm

Det er godt at høre Mikkel, sig endelig til hvis du finder ud af nogle fede trix med D7000 🙂

Besvar
Frederik Overgaard februar 18, 2011 - 9:59 pm

Stort tillykke med det – det er nemlig et super dejligt kamera 🙂

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk februar 19, 2011 - 12:19 pm

Tusind tak! Jeg er også ellevild! 🙂

Besvar
Jesper Videbæk februar 18, 2011 - 10:05 pm

Tillykke med grejet.
Så mangler du bare dette sæt: http://www.fotosidan.se/cldoc/exklusiv-box-med-nikons-nya-1.htm

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk februar 19, 2011 - 12:20 pm

Mange tak Jesper, med hensyn til det sæt du linker til, så har jeg allerede bestilt 2 sæt. ét til at bruge og så ét tuil bare at have stående på reolen 😉 eeeeej… det har jeg så ikke, men det ser dælme lækkert ud! 🙂

Besvar
Christian Holm september 23, 2011 - 10:16 pm

Et d5100 og d3100 optager da også i hd?

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 26, 2011 - 7:29 pm

Jeg tror måske at det er fordi at D5100 og D3100 ikke var annonceret på det tidspunkt – men det er også meget sandsynligt at Kasper bare er en spade der ikke har tjekket op på noget som helst 😉

Besvar
Christian Holm september 27, 2011 - 5:04 pm

meget sandsynligt

Besvar
Kasper - fotomalia.dk september 28, 2011 - 12:00 pm

SÅ SÅ!! Brian, du har helt ret i det første du skrev, de to Nikonner Christian nævner var slet ikke kommet ud der..
.
Når nu bloggen har kørt i 20 år, er der helt sikkert nogen der vil kommentere på et gammelt indlæg om lagringsplads fordi de ikke kan forstå at vi i det indlæg ikke har nævnt kryptonitdrev med programmerbar bakterieflora fra Mars. 😉

Besvar

Smid en kommentar til os