Det er altid fedt at se sine billeder på print, og kort sagt, “jo større printet er jo federe” – men der er faktisk noget der slår et print, i hvertfald for mig, og det er når ens fotografi giver mening – når det hele går op i en højere enhed.
Mit sidste udsmykningsopgave, den gav mening.
RANDERS STATSSKOLE
Randers Statsskole er et stort gymnasium med omkring 900 elever. Det er et gymnasium med rødder helt tilbage til det 14. århundrede. De flotte bygninger og lokaler emmer af traditioner, man kan nærmest mærke århundredes lærdom sive ud af væggene og ikke mindst nærmest høre de tusinder af historier der er blevet fortalt.
Skolen sætter en stor ære i deres hus, og ikke mindst udsmykningen af dette, så jeg skal blankt erkende, at jeg var ret begejstret første gang jeg havde snakket med biologiafdelingen på Randers Statsskole.
Statsskolen i Randers er en massiv bygning fyldt med historie, og det er da med stolthed at mine fotografier nu pryder de gamle vægge.
De ville bruge mine billeder til at udsmykke biologilokalerne, for på denne måde at vise eleverne, hvor fantastisk naturen kan være. Det var vigtigt for dem, at de kunne indrage motiverne i deres undervisning, og at der var en god historie i billederne.
“Nogle af billederne har vi valgt, bare fordi, det er virkelig flot kunst. Andre billeder har vi valgt, fordi de fortæller gode og vigtige historier. Den gode fortælling i billederne er meget vigtig for os. Det kan eksempelvis være spændende fortællinger om arternes ekstreme tilpasninger i naturen.”, fortæller biologilærer Anne Mette Bindesbøl.
Her et lille udpluk af de billeder der nu smykker væggene på Statsskolen i Randers
Se det er jo lige til at blive helt glad i låget af at høre, tænk at ens billeder kan bruges på den måde, og tænk at man være med til at skabe lidt fascination for naturen, allerede på skolebænken – det er jeg sku stolt af!
PRINT?
Men efter begejstringen havde lagt sig, så begyndte spørgsmålene at dumpe ind, for hvilken type af print ville passe til de flotte lokaler?
Det ville selvfølgelig være oplagt at printe på noget lækkert papir og at få dette indrammet med passepartout og det hele, men det skulle jo også kunne klare tidens tand, og ikke mindst klare hundredevis af elever, og ikke mindst deres tusinde fedtede fingre.. Så glas og og fine rammer var nok ikke lige sagen..
Heldigvis er det dejligt at have en kompetent livline – min var Jan “Print Master” Rasmussen.
Jeg var et øjeblik helt lost, altså fuldstændig på bar bund. Men heldigvis vidste jeg, at jeg har en kompetent livline som før har hjulpet mig med at finde den helt rigtige printløsning.
For at komme finde den rigtige løsning, ringede jeg selvfølgelig til Jan fra Nordic Digital Lab og spurgte, hvad han ville foreslå?
Der gik ikke mange øjeblikke før Jan svarede:
“Hmm jeg tror vi skal printe på Aludibondplade, det er stilet, stærkt og ser pisse godt ud!” – “Du kan bare kigge forbi hvis du vil se det”
Aludibondplade er en sandwichplade bestående af: alu, plast, alu
Jeg smuttede selvfølgelig forbi Jan, og var hurtigt overbevist om at Jan selvfølgelig havde ret! Jeg fik et prøveprint med, så jeg kunne vise skolen hvad jeg havde tænkt, og ikke mindst prøve at holde et billede op, så de kunne vurdere refleksioner og lign.
Skolen var også begejstret for løsningen, og afgav en ordre på 15 storformatprint.
RESULTATET
En lille uges tid efter bestillingen var afgivet, var billederne hængt op og klar til at modtage de læringsivrige elever.
Wow stålorm i anakondastørrelse – på print er dette billede et af mine absolutte favoritter! (foto: Jon Detlefsen)
Om billederne har inspireret kommende biologer, det ved jeg ikke, men lokalerne har i hvertfald fået et løft og jeg synes personligt, at det ser pisse godt ud!
Jeg håber selvfølgelig, at billederne vil inspirere og fascinere i mange år frem, og at de måske vil få et par af de unge mennesker ud i naturen for at opdage, hvor fantastisk den er.
6 Kommentarer
Seriøst!!! du tager også nogle virklig flotte billeder Brian.
Jeg er nok en af mange, men en virklig stor beundrer af dit arbejde, så meget at når jeg støder på et af dine billeder ved jeg det er en ægte “Brian” (forstået positivt) lang inden man når kildehenvisningen.
STORT Tillykke med det.
Ps. hvis du engang skal holde fan/beundrer med på arbejde uge siger du bare til 🙂
Mange mange tak Michael, det var meget pæne ord!
Og jeg skal nok huske det hvis jeg lige mangler en hjælpende hånd 😉
Har netop fået et print 35x40cm på opskummet pvc. Ind af døren .. ( det var det billigste) .. 270kr. Så man skal virkelig have finanserne i orden hvis man skal op i større størrelser og så i Alodibonplade!!!!?
Det er ikke hver mands muligheder, ud over et enkelt i ny og næ. ?
Jeg har også fået en hel del trykt på opskummet PVC – faktisk var min første udstilling trykt på opskummet PVC
Og ja Aludibonplade er lidt dyrere, men det holder også MEGET bedre og egner sig bedre til steder hvor det skal hænge længe og med meget trafik 😉
Så smukke billeder Brian og til det helt rigtige publikum! Så fantastisk at være med til at gøre en forskel og forhåbentlig være en øjenåbner for unge i dag! Desværre får det moderne menneske et mere og mere distanceret forhold til naturen og derved mister vi ejerskab – dine billeder kan forhåbentlig hjælpe med til at flere får en interesse for naturens fantastiske verden. Tillykke med det !
Mange mange tak – og jeg er helt enig, vi skal have fat i de unge og have vist dem hvor fantastisk verden, og ikke mindst naturen er, for det bliver jo ikke meget federe end derude!