Med på job (En tur på landet!)

af Brian - fotomalia.dk

For et par uger siden, var jeg et smut på landet – nærmere bestemt en mellemstor frilands gård, for at se lidt på grise…

Idag skal vi kigge lidt billede, og se på hvordan og hvorfor jeg kom frem til de resultater jeg gjorde.

 

Grise fotografering…

Til sommer åbner Regnskoven en ny afdeling som bla. kommer til at indeholde en hyggelig dansk gård – i den forbindelse var en lille del af regnskoven på gårdbesøg på en Frilands gård. Formålet med besøget var at få inspiration til hvordan vi vil holde vores grise, og for at jeg kunne tage et par gode billeder, som i fremtiden kan bruges til at markedsføre vores kommende nyhed.

Min erfaring med grise fotografering er ret begrænset, men heldigvis var jeg rigtig heldig med vejret og med at solen lige så stille var på vej ned mod horisonten. Dette betød at jeg havde noget meget retnings bestemt lys at arbejde med, hvilket jeg personligt rigtig godt kan lide – dette giver nemlig muligheden for at lege lidt mere, end hvis lyset bare kommer lige ovenfra.

Jeg havde ca. 30min at fotografere i, og jeg vil tro at jeg tog et par hundrede billeder eller syv ;-). Jeg har samlet et par af dem jeg bedst selv kan lide, og tænkte at jeg kort lige ville fortælle lidt om hvordan billedet er endt som det er, så må i jo se om i kan bruge mine overvejelser til noget!

Grise Billeder

Lad os tage et kig på nogle af billederne..

(Billede 1) Historien jeg gerne ville fortælle var i høj grad de små grise, og min umidelbare tanke var at fotografere dem sammen med deres mor, for at få noget størrelses forhold, og for at man kunne se hvordan en rigtig gris så ud (det er nok ikke alle børn der lige ved det). Jeg syntes egentlig at dette billede fungerede meget godt, men det var ret ordinært, og der manglede lidt kontakt med grisene.

(Billede 2) Her kigge vi ind i en hyggelig grisehytte, hvor mor soen ligger og passer på sine små unger. Da jeg startede med at fotografere ind i hytten virkede billederne flade og kedelige, dette skyldes at der kun kom lys ind i den åbning som jeg kiggede i, hvilket resulterede i at hytten blev meget mørk i bunden. For at få noget mere interessant lys ind i hytten, fik jeg min kollega til at åbne lågen i den modsatte ende, og dette lys fik defineret hytten, og gav lidt kant lys på de små grise. Jeg syntes faktisk det var et godt resultat, og jeg er sikker på at det er et billede, som vil blive brugt.

(Billede 3) Nu havde jeg jo det første billede i kassen, og dettte gav mig frihed til at eksperimentere lidt mere, derfor begyndte jeg at arbejde lidt i modlys, jeg elsker billeder som dette. Jeg syntes det er fedt hvordan lyset nærmest tegner konturen af grisen, men jeg vidste også at dette aldrig bliver det billede som vi kommer til at bruge i Regnskoven – det er nok lidt for “artzy fartzy”. Men jeg kunne godt lide modlyset, så det arbejdede jeg lidt videre med.

(Billede 4) Jeg ville som sagt gerne have de små grise med, og derfor prøvede jeg at kombinere mit modlys med de små krølhalede, og det syntes jeg faktisk også gik ret godt, men igen manglede der måske lidt kontakt, men jeg syntes de små haler er rigtig fine.

(Billede 5) Nu var de små grise efterhånden ret trykke ved mig, og de begyndte at lege indbyrdes – dette gav mig en god mulighed for at få lidt adfærd og lidt sjov med i billedet. Jeg fortsatte med mit modlys, og jeg kan selv rigtig godt lide den måde lyset definere dyret på.

Hvad siger I?

Det var lige en kort tur med mig på job, jeg håber i kunne bruge mine erfaringer til noget, og at i kan lide mine billeder.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om hvilket billede vores marketings chef ville vælge, men hvilket er jeres favorit?

 


 


 


 

Relateret indlæg

18 Kommentarer

Kasper - fotomalia.dk februar 26, 2012 - 4:10 pm

Fedt lys!
Fede vinkler!
Lækker dybdeskarphed!
Super godt arbejde!
.
Selv en blind høne kan nogengange finde et korn hva..? 😉
.
….Min favorit er det andet nederste.

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 26, 2012 - 9:30 pm

Du har da aldrig fundet nogen korn! – Tak for roserne..

Besvar
Lars Holmgaard februar 26, 2012 - 4:11 pm

Mums, det er lækre billeder. Det sidste tager prisen for grisen dog – det er supergodt!

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 26, 2012 - 9:30 pm

Mange tak…
.
Har du haft besøg af et postbud eller??

Besvar
Lars Holmgaard februar 26, 2012 - 9:39 pm

Oh yes!! Og da jeg havde skudt det første billede på 1/8000 sekund med perfekt synkroniseret off-camera flash så jeg sådan ud:
http://bit.ly/r9WqUb

Har ellers været fint glad for mine Cactus V5, men det gik over da jeg prøvede de PocketWizards. Nu sparer jeg så sammen til to ekstra Flex TT5…!

Besvar
Mads - Fotomalia.dk februar 26, 2012 - 9:47 pm

hahahahahaha 🙂

Besvar
Kasper - fotomalia.dk februar 26, 2012 - 4:11 pm

Jeg får helt lyst til flæskesteg….

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 26, 2012 - 9:31 pm

Jegblev også helt sulten… gir du næste gang?

Besvar
Mads februar 26, 2012 - 4:18 pm

Svinelækre billeder 🙂 jeg kan faktisk rigtig godt lide dit “artzy fartzy” billede – men de to små basser på det sidste er bare perfekt 🙂 flot arbejde på den korte tid

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 26, 2012 - 9:32 pm

Tak Mads, jeg kan også godt lide mit “artzy fartzy” billede… Svinelækre billeder – 😉

Besvar
Jesper Videbæk februar 26, 2012 - 5:12 pm

Jeg synes de alle er gode men især 5’eren vækker de der “nøhj – hvor er de søde” følelser.
1’eren er ret fedt. Der er lidt scale model toy over det.
2’eren – hmm – indtil jeg læste teksten troede jeg at de havde TV installeret i burene 😉
Jeg ville nok klone ham TV værten væk inden jeg brugte det i en brochure.

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 26, 2012 - 9:34 pm

He he.. jeg har også en version uden Jess Dorph, men jeg kunne godt lide at beskueren kunne sætte sig selv i hans sted – virker måske bedre i teorien end i praksis – tak for kommentaren

Besvar
Jacob Almtoft februar 26, 2012 - 6:27 pm

Superlækre billeder!

De 2 første og den sidste er klare favoritter!

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 26, 2012 - 9:34 pm

Takker

Besvar
Marie februar 26, 2012 - 8:59 pm

Sjov dag på arbejde.. På billed som jeg egentlig rigtig godt kan lide synes jeg den hvide silo til højre forstyrrer rigtig meget – så måske den kunne have været “tonet” en smule ned? Billed 2 er rigtig fint dog havde det været fedt med lidt øjenkontakt med mor grisen.. Så jeg ender på billed 4 og 5 som mine favoritter:-)

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 26, 2012 - 9:35 pm

Hej Marie..
.
Jeg kan sagtens se hvad du mener, det kunne da godt være jeg skulle prøve at tone den lidt ned..
.
Tak for kritikken…

Besvar
Anja Robanke januar 11, 2013 - 9:14 pm

armen altså… Nu vil jeg også gerne have nogle grise..!
.
Hvor får du ramt nogle rigtige gode stemninger! Fedt med solen, der hjælper dig i dette tilfælde. Jeg er vild med billede 4, hvor man ser dem bagfra inde i stalden… Thumbs up herfra – gode billeder! 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk januar 11, 2013 - 10:12 pm

Mange tak, og ja lyset var med mig den dag her – og ja grise er helt fantastiske motiver, og så hyggelige!

Besvar

Smid en kommentar til os