Man kan da ikke fotografere om natten?

af Brian - fotomalia.dk

Jeg har før skrevet om, at jeg på ingen måder er “støjforskrækket” når det kommer til billeder med høj ISO, men den anden nat tænkte jeg at jeg havde fundet grænsen….

NATFOTOGRAFERING

Forleden aften var jeg på besøg hos en god ven og kollega (Jon Detlefsen), og vi snakkede selvfølgelig billeder og foto til langt ud på aftenen (tak for en hyggelig aften Jon – glæder mig allerede til næste gang).

På et tidspunkt beslutter vi os for lige at se, hvordan tågen havde lagt sig over Jons fantastiske udsigt – men der var faktisk ikke meget at se, for det var blevet ret mørkt, da det selvfølgelig kun var det lys månen sendte igennem et par tynde skyer der lyste udsigten op! Efter et par minutter havde vores øjne vænnet sig til det svage lys, og vi kunne svagt skimte en stemningsfuld tåge lægge sig mellem høballerne – vi blev hurtigt enige om, at det så ret lækkert ud og at det kunne blive et lækkert billede, hvis bare man kunne fotografere om natten!

Hmmm ja, selvfølgelig skulle det da prøves!

Nikon D4 – 24-70mm – 24mm –  M – f/2.8 – 1/3sek – ISO12800 – håndholdt!

Jeg skruede op for ISOen, fandt min eksponeringsværdi, og meget imponerende fokuserede kameraet (dog med lidt besvær) på høballerne, og jeg tog et billede – Vi var begge ret imponerede, for kameraet så meget mere end vi kunne, og vi kunne nu rigtig se hvor stemningsfuld en udsigt vi egentlig havde!

Man skal ALDRIG pakke kameraet væk – der er fede billeder på alle tider af døgnet!

Nu er der helt sikkert nogen der vil påpege, at der er støj i ovenstående billede, og ja det er der, men jeg syntes det er imponerende når man tænker på, hvor lidt lys der var, at billedet er taget ved ISO12800, og at jeg INGEN støjreduction har tilføjet i efterbehandlingen!

Jeg syntes faktisk at den støj der er tilfører stemning til billedet, men hvad siger I?

Relateret indlæg

17 Kommentarer

Christoffer september 6, 2012 - 11:36 am

Jeg er også vild med at tage billeder om natten – når man dårligt nok selv kan se sit motiv og så opleve hvor meget kameraet kan få med.
Jeg vil dog anbefale dig at have kameraet på stativ og så bruge lang lukketid i stedet for høj iso for på den måde at undgå støj i billedet.
Her er et skud fra Balangan Beach på Bali taget med iso 400 og en lukketid på 30 sekunder:
https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10150201723409522.326183.796539521&type=3#!/photo.php?fbid=10150216345619522&set=a.10150201723409522.326183.796539521&type=3&theater

og her et andet eksempel taget med iso 200 og 6 sekunder lukketid en aften i Singapore:
https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10150217476924522.331898.796539521&type=3#!/photo.php?fbid=10150217479424522&set=a.10150217476924522.331898.796539521&type=3&theater

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 6, 2012 - 6:06 pm

Hej Christoffer…
.
Tak for dine input, jeg har faktisk også selv rodet lidt med stativ og lange lukkertider (tror min længste er på 43min – tjek eventuelt min galleri https://fotomalia.dk/gallerier/brian-rasmussen/natur/) men det var egentligt ikke min plan eller intension at skulle fotografere om natten, det var faktisk mest for at presse kameraet, og for at se hvad jeg kunne få ud af den..
.
Og jeg må faktisk indrømme at jeg var ret imponeret, for der var virkelig mørkt!
.
Lækkert billeder fra Singapore og tak for kommentaren!

Besvar
Theis Poulsen september 6, 2012 - 11:59 am

Vil da lige stå for dagens dumme kommentar:

Stativ 😛

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 6, 2012 - 6:07 pm

Theis – rigtige mænd bruger ikke stativ, de holder bare vejret! 😉

Besvar
Oliver september 6, 2012 - 12:31 pm

Elsker støj på billederne, og bruger aktivt støj til mine billeder.

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 6, 2012 - 9:23 pm

Hej Oliver… Og velkommen til, du er vist ny??
.
Jeg ved ikke om jeg elsker støj, men jeg syntes helt klart at det kan tilføre stemning, jeg har dog aldrig tilføjet det efterfølgende – men kan sagtens se at det kan give billedet noget mere!
,
Tak for din kommentar !

Besvar
Kasper - fotomalia.dk september 6, 2012 - 2:31 pm

Super lækkert billede Brian. Fedt at det kan lade sig gøre UDEN stativ. Det er unægteligt korrekt at man vil kunne formindske støjen i billedet med nogle andre ISO indstillinger og lukkertider, men når man bare tøfler rundt med sit kamera og ikke har grejtraileren med, så er det godt at vide at man stadig kan! 🙂

Besvar
Brian september 6, 2012 - 10:14 pm

Takker – der er en fed stemning, og ja det er imponerende at det kan lade sig gøre… Omen at man kunne opnå resultatet på en anden og mere støjsvag måde…

Besvar
Jon Detlefsen september 6, 2012 - 5:00 pm

Tak, Brian og i lige måde;)

Jeg tror lige, det er værd at gentage: Det var bælg mørkt! Ikke skumring, ikke blåtimen lige efter solnedgang men mørke kun oplyst af månen, som jo her lyser som solen, men som i “virkelighed” kun gav et svagt skær over høballerne – resten kunne vi ikke se med det blotte øje!

Det er intet mindre end dybt imponerende!

Og i tillæg kan jeg så nu, til min store glæde, konstatere, at udsigten over Gudenådalen, fra mit hjem, også er fantastisk om natten;)

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 6, 2012 - 10:17 pm

Ja der var virkelig mørkt, men stadig hyggeligt – kom du egentlig ud næste morgen?

Besvar
Jon Detlefsen september 8, 2012 - 12:07 am

Jep – tågen var ikke meget for at lette, men det var en super lækker, dugvåd morgen! Jeg lavede det her: http://www.geriche.dk/gericheimagesblog/2012/08/29/summer-drops/

Besvar
Søren Skovsgaard september 6, 2012 - 9:50 pm

Hej Brian
.
Fed stemning i billedet. Jeg er langt hen af vejen ikke den store fan af støj, men arbejder på at acceptere den mere – for nogle gange er det forudsætningen. Jeg synes i skyerne gøre den her ikke noget, men kunne måske godt have undværet den i græsset, og tror billedet havde stået endnu stærkere, om ikke andet efter en støj reduktion i LR – som gør et ganske udemærket job også på det her område.
.
Nå, men det jeg egentlig ville frem til var 2 ting.
.
1) at det der imponere mig mere end støj håndteringen i D4 er at du har kunne tage et ikke rystet bilede ud i det sorte ved 1/3 sec.
2) for at vende tilbage til ISO støjen, at jeg synes meget det kommer an på hvad man fotografere om den ødelægger billedet for kraftigt. F.eks. synes jeg at hvis en stor del af motivet er mennesker, så bliver den ret tidligt et problem – et afdansningsbal i en mørk hal har jeg før haft problemer med at acceptere kvaliteten af billederne 🙂 Men i det tilfælde med et aften landskabsbillede er den mindre problematisk – måske fordi detaljerne her ikke er så afgørende som i billeder af mennesker.

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 6, 2012 - 10:22 pm

Hej Søren…
.
Ja 1/3sek er ikke helt nemt, men det kan lade sig gøre 😉
.
Og jeg er helt enig, det er meget forskelligt hvor støjende støjen må være….
.
Min erfaring er at der er meget stor forskel på hvor meget støj der er ved den samme iso og Lukkertid alt efter lys type – hal lys er noget lort! – naturligt lys er ofte langt bedre… Jeg har ikke helt fundet ud af og det er hvidbalance afhængigt eller hvad det er der sker, men der er forskel!!!!
.
Tak for kommentaren, og jeg håber du lære at acceptere støjen 😉

Besvar
Søren Skovsgaard september 12, 2012 - 6:59 am

Hej Brian
.
Jo jo, er skam blevet bedre til at acceptere støjende, og er nu endda noget til et punkt hvor jeg med vilje har tilføjet den, eller i hvert fald tilføjet grain i LR til et billede.
.
http://500px.com/photo/13665449

Besvar
Mads - fotomalia.dk september 9, 2012 - 2:32 pm

Haha – Brian sidder du med lup og kigger på dine billeder. Seriøst, hvis du synes at der er støj i dit billede, så skal jeg vise dig nogle af i mine billeder. Hvis der kan findes et par støjkorn i dette lækre billede, så er det bare med til give lidt til stemningen.
.
Fedt billede!!

Besvar
John Vestergaard januar 13, 2015 - 7:07 am

Hejsa

Spændende emne, – fin side som jeg lige kom forbi, – men er det er speciel Nikon/Canon side?

😉
M.v.h.
http://www.fotojohn.dk

Besvar
Brian - fotomalia.dk januar 13, 2015 - 8:16 am

Mange tak..

Siden er på ingen måde kun Nikon eller Canon, det handler om fotografering… Men vi skyder med Nikon 😉

Besvar

Smid en kommentar til os