Fyrværkeri foto – Alt hvad du skal vide

af Brian - fotomalia.dk

Det lader til at enhver fotoside med respekt for sig selv i år smider et “sådan fotografere du fyrværkeri” indlæg i luften i år – så det må vi jo også hellere gøre.

Men nu har vi jo altid været lidt anderledes, og derfor nøjes vi ikke med at give et tips til det tekniske, vi kommer hele vejen rundt, og har alle de vigtigste ting med – smut ind og kig!

 

TRIN 1 – FORBERED DIT GREJ

Sørg for at dine batterier ar ladet godt op (altså dem til kameraet!), da det ofte er koldt nytårsaften, og derfor holder de ikke så lang tid som ved normale temperaturer.  Tjek dine objektiver og dit kamera efter så det hele fungerer som du forventer, så du er 100% klar når kl. slår 00.00.

 

TRIN 2 – VEJRUDSIGTEN

Hvis vejr udsigten siger overskyet, skal du overveje, om det kan betale sig at gennemføre de efterfølgende trin. En overskyet aften giver nemlig ikke de bedste fotomuligheder og det kan være en bedre idé, at spare lidt op på kone-kontoen i stedet for at bruge dyrebare point på en dårlig aften!

_D7A6012

Randers kl. 00.00 – det vigtigste er at være beredt – og selvfølgelig komme afsted!

TRIN 3 – KONEN

Trin 3 er det mest kritiske trin, og her gælder det virkelig om at være snu (hvis du er single, eller ønsker at blive det, kan du se bort fra dette trin).

Trin 3 handler om at overbevise konen/manden om, at det er en god idé at tage ud at fotografere kl. 00.00 på en højhellig nytårsaften? Nu tænker du sikkert: “Jeg spørger hende da bare”, men det er rookie mistake number one!. Folk der ikke fotograferer kan på ingen måde forstå dine lyster, og du er derfor nødt til at ty til list i stedet for.

Min plan:

I løbet af dagen skruer jeg lige så stille alle urene i huset frem, bare en lille smule af gangen, ellers opdager konen det bare og så er der for alvor ballade! Det en kæmpe fordel, hvis man får “vundet” omkring en time, det giver nemlig god tid til at skåle klokken “00.00”, komme ud, , få sat op, og få alt klar!

Der er også andre muligheder som sovepiller og masser af sprut, men konsekvenserne af at blive opdaget ved disse er langt større end ved, at man har pillet lidt ved urene – det er jo bare nytårsløjer!

Du kan vinde lidt ekstra tid ved at have styr på din lokation inden du tager afsted, så en rekognosceringstur tur midt på dagen kan være godt givet ud!

TRIN 4 – TEKNIK

For at dit fyrværkeri-fotografering skal virke, så kræver det at du har et stativ, eller at du kan stabilisere dit kamera på en anden måde – du skal nemlig lege med lidt med lukkertider der er længere end de fleste kan håndholde kameraet!

Nu tænker du måske, at det svært at fange fyrværkeriet, men nej, for det er her den “lange” lukkertid kommer ind i billedet! Med en lukkertid på mellem 1-3 sekunder har dit kamera masser af tid til at fange det flotte lysshow.

For at få de bedste resultater kan det være en god idé at eksperimentere sig lidt frem – så sæt dit kamera på Manuelt (M), find en lukkertid på mellem 1 og 3 sekunder (eller BULB), vælg en moderat blænde på mellem f/5.6 og f/10 og forsøg dig herefter lidt frem med din ISO – men start i den lave ende (ISO 100-400). Du kan også vælge at lege lidt med BULB (tjek din manual hvis du ikke lige kan huske, hvad dette går ud på), for på denne måde, lettere at kunne time, at du rammer den rigtige raket – med BULB trykker du bare udlæseren ned og holder den nede til raketten er færdig.

_D7A6068-Edit

Man kan sagtens nå at skifte placering, der er massere af skydegale tosser, med alt for meget krudt, så der er som regel god tid til at fotografere!

 

Jeg syntes det fedeste er, hvis man kan fotografere fyrværkeriet i et større sammenhæng – altså så man får lidt omgivelser med, men dette kan også give flere udfordringer, så det kan være en god idé at starte med bare at fange de flotte farver.

Nu er det faktisk bare at pege kameraet mod himlen, fokusere på “uendeligt” og så skyde løs!

FotoMalia ønsker alle et RIGTIG GODT NYTÅR!

 

Relateret indlæg

6 Kommentarer

Allan Høgholm december 31, 2013 - 2:39 pm

Tak for tippene, også angående en evt. kone 🙂

Og så kan jeg forstå, at min blog også mangler en guide til nytårsfyrværkeri 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk januar 1, 2014 - 11:42 am

Ha ha – ja det må den jo gøre hvis den ikke allerede har en 😉

Men det er jeg nu også sikker på at du hurtigt kan få bikset sammen – om ikke så til i år!

Godt nytår!

Besvar
kim januar 1, 2014 - 5:51 pm

Godt nytår 🙂
Jeg fik en griner med dit “kone-tip”. Tak for det.

Satme et totalt iorden billede af Randers kl. 00:00! (forsøgt skrevet på Randrusiansk).

Besvar
Brian - fotomalia.dk januar 1, 2014 - 10:01 pm

Ha ha – tak fordi du prøver at snakke sproget…. jeg forsøger at undgå det 😉

Tak for rosen med billedet!

Besvar
Vilhelm januar 2, 2014 - 11:26 am

Dejligt at gense sin gamle hjembys Hingst med så fint et fyrværkeri som baggrund. Fint billede!

Besvar
Brian - fotomalia.dk januar 3, 2014 - 4:20 pm

Takker

Og dejligt med en mere der er glad for at smide en kommentar – det kan vi godt lide!

Besvar

Smid en kommentar til os