Fotokonkurrence: første afdelings vindere

af Carsten Krog Pedersen

Så er første del af vores tredelte fotokonkurrence afsluttet.

Omdrejningspunktet for første del af konkurrencen var HAVET. Vi har nu fundet denne uges fem vindere, som alle får deres billede printet og udstillet i forbindelse med Hanstholm Havns 50-års jubilæum.
Billederne printes hos CEWE og kan ses på Hanstholm Fyr fra først i september.

Hvem er de så, denne uges vindere?

Ja først og fremmest skal der lyde et stort tillykke til denne uges fem vindere. Ud over at de får printet og udstillet deres bilede, går alle 5 videre til hovedkonkurrencen, hvor præmien er en workshop med årets pressefotograf Asger Ladefoged, som man kan læse mere om her.

Ugens vindere er:

Surfers af Johnny Møller, Small, Large and Extra Large af Niels Nørgaard, Havet under molen af Linnea Sørensen, Storm over Hanstholm af Mona Frederiksen og Mennesket i Balance ved Havet af Anny Lavrsen.

Konkurrencen kører videre

Denne uges upload handler om Havnen. Så opgaven er at finde billeder frem, som på en eller anden måde fortæller en historie om Hanstholm Havn.

Hanstholm Havn er med sine 50 år en forholdsvis ung havn. Hanstholm er en by, som er opstået omkring opbygningen af havnen. Før den tid bestod Hanstholm af et mindre fiskerleje, mens det nu er en moderne industrihavn fyldt med liv.

Havnen er i dag mange ting. Turisme, fiskeri, industri, service, innovation og meget andet. Så det er bare ud med kameraet og fange den gode historie og så uploade op til ti billeder igen i denne uge. Det vil sige, at du altså kan have 30 chancer for at vinde konkurrencen, hvis du deltager med 10 billeder under hvert tema.

Konkurrencen kører videre her.

Læs i øvrigt oplægget til konkurrencen her.

God fotojagt fra os på FotoMalia.

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os