“Fast food foto”

af Brian - fotomalia.dk

Madfotografering er jo en hel genre i sig selv, og jeg skal på ingen måde prøve at gøre mig klog på hvordan man burde gøre, for det er slet ikke min spidskompetence, men jeg kan tage jer med på job, og vise jer, hvodan jeg gjorde det.

Simpelt er godt

Som husfotograf i et meget dynamisk og kreativt hus, har jeg efterhånden lært at det er rigtig fint at gør tingene simpelt for en selv. Det sker nemlig ikke så sjældent at nogle af mine kollegaer mangler billeder lige op til en af mine allerede pressede deadlines – Deadlines i Regnskoven ligger for et fleste afdelinger op til ferier eller helligdage, da dette er her hvor vi for flest gæster. En af dem der ofte skal bruge nye billeder er vores café fordi de ønsker at ændre på deres menukort, med den sidste nye og spændende ret!

Den bedste burger i hele Randers, det hænder at fotografen kommer til at spise en enkelt af dem til middag – Mums (Nikon D700 – 105mm – A – 1/500sek – f:3.0 – ISO800)

Vores retter varrierer meget lige fra franske hotdog, og burger til Kalvefile og sommersalater – så mit setup er altså nødt til at være forholdsvis fleksipelt, eller i hvert fald til gode se alle de forskellige retter som caféen kan finde på at komme med i sidste øjeblik.

Netop af denne grund har jeg valgt at lave vores Café-mad billeder meget simple, så jeg hurtigt og nemt kan tage billeder af deres nye retter.

En stor lyskilde

Jeg bruger altid det meget store vinduesparti der er i vores café som lyskilde, fordi den giver et meget lækkert og naturligt lys, faktisk bruger jeg lyset fra vinduet som baglys, også reflekterer jeg bare lyset tilbage på forsiden af maden med en reflektor.

Her ser i mit opsæt. som i kan se er det meget simpelt, og det tager cirka 25 sekunder at sætte op – På bordet ser i også to af de meget vigtige redskaber, når man laver mad billeder, en 105mm makro og en omgang fritter, så man ikke bliver for lækker sulten og spiser den mad man skal fotografere..

Tallerkenen er placeret på et meget lyst bord som jeg sammen med baggrunden lader brænde ud for at få den rigtige eksponering på selve maden – dette giver et meget lys og lækkert look til billeder, hvilket jeg syntes fungere rigtig fint til billeder af mad.

Fast-food

Hurtig mad og hurtig fotografering – Med dette opsæt, kan jeg faktisk stille op og skyde hurtigere end caféen kan nå at lave maden, og selv på en presset dag, så kan det næsten altid lade sig gøre at klemme et enkelt madbillede ned – mod en omgang fritter selvfølgelig.

Hvis jeg havde valgt at lave billederne i mit lille studie eller lave en anden større opstilling hver gang, så ville det ikke være lige så hurtigt og nemt, og derfor ville det ofte ikke blive prioriteret.

Nu er disse madbilleder jo ikke ligefrem fotokunst, det er jeg bevidst om. Men jeg syntes de giver et lækkert billede af hvad man kan få af mad, og jeg syntes faktisk også at det sælger maden på en pæn og overskuelig måde – Hvad siger i, er det kopimaskine-billeder, eller er det et fornuftigt stykke håndværk?

Keep it simpel!

Relateret indlæg

6 Kommentarer

Thomas juni 25, 2011 - 9:46 pm

Nu er jeg ikke den store fotograf, så ud fra en lægmandsbetragtnig, synes jeg det ser godt ud; dog vil jeg stille spørgsmål til skyggen under tallerknen; den synes jeg skal væk.
Men det vigtigste her er da at det tilsyneladende er lykkedes at støve et sted op, hvor der ikke er det f…… ruccolasalat i burgere eller sandwich!! Alene det er sgu da værd at køre efter 😉 ved du om det er sådan altid, elller var det af fotohensyn de kun hovedsalat i kassen

Besvar
Mads - fotomalia.dk juni 25, 2011 - 10:54 pm

hehe – jeg er med dig Thomas; “mælkebøtter” i burgere er et no-go!
.
// @Brian. Det ser godt ud, jeg kunne godt lige hapse sådan en burger, så billedet gør vel det som det skal; giver beskueren lyst til at købe produktet. Og så er det sejt at det kan laves må så enkelt et setup – nice!

Besvar
Thomas juni 25, 2011 - 9:51 pm

Fik trykket publish inden jeg var færdig. Der skal stå:
ved du om det er sådan altid, eller var det af fotohensyn, eller havde de simpelthen kun hovedsalat i grøntkassen den dag??
Hilsen Thomas

Besvar
Brian - fotomalia.dk juni 27, 2011 - 10:27 pm

Hej Thomas…
.
Nu har jeg efterhånden spist min del “mexikanske burgere”, og jeg har endnu ikke fået ruccola galt i halsen. Hvilket med andre ord betyder at det meget sjældent, hvis overhovedet forekommer..
.
Med hensyn til skyggen, så er det jo nok en smagssag – efter min menig så syntes jeg ikke den forstyrre, jeg syntes den giver dybde, og definition til bord og tallerken.
.
Men jeg skal blankt erkende at det ikke er en jeg har givet meget tanke i selve optagelses øjeblikket. – hvis du selv vil prøve kræfter med mad billeder, og ikke ønsker skyggen, så er det bare at sætte et hvid stykke karton tættere på fronten, så det reflektere lyset ind under tallerkenen og bløder skyggen op..

Besvar
Thomas juni 27, 2011 - 11:09 pm

Hej Brian

Kan du løfte sløret for hvori det Mexicanske består for bemeldte Burger (hvis det altså er den, der er afbilledet?)
Ved nærmere efterkigning og tanke, synes jeg at skyggen gør at tallerknen ikke bare går i et med bordet; hvilket gør billedet lidt mere “autentisk” aka, det er her det er taget..

Besvar
Brian - fotomalia.dk juni 28, 2011 - 8:57 pm

Hej Thomas..
.
Der er salsa og jalapenos i – derfor Mexicansk….
.
Smager godt!

Besvar

Smid en kommentar til os