DSLR TIL kr. 10.000,- (HVAD SKAL DU VÆLGE)

af Brian - fotomalia.dk
Nikon D7100

Hvad er det vigtigste når man skal vælge kamera, og dermed kamerasystem for første gang?

I dag kigger vi på, hvad man kan få for 10.000 bananer!

BAGGRUND

Lad mig starte med at sige, at dette ikke er en test. Det er en gennemgang af, hvad jeg ville vægte, hvis jeg skulle vælge kamerasystem for første gang. Jeg har ikke arbejdet nævneværdigt med nogen af de nedestående kameraer, og kan derfor ikke udtale mig om deres ydelse.

Da budgettet lød på 10.000 bananer har jeg taget udgangspunkt i, at skulle finde et kamera og objektiv inden for denne ramme.

 

HVOR SKAL MAN SPARE?

Der er jo rigeligt at vælge imellem, og jeg kan sagtens forstå at det er lidt af en jungle at finde rundt i, når man som “ny” skal vælge det rigtige kamera.

Helt generelt vil jeg sige, at den mest fornuftige måde at købe kamera på, er at vælge noget godt glas, og herefter vælge det kamera der er penge til – med andre ord, brug mest krudt på objektivet, og spar hellere lidt på kameraet.

Nu har fornuft aldrig været min stærkeste side, og jeg ved med sikkerhed, at det aldrig ville være sådan jeg selv ville vælge, hvis jeg for første gang skulle have et nyt kamera – det er jeg selv alt for vild med knapper til at gøre, så derfor, lad os kigge lidt på nogle kameraer, som giver lidt spændende knapper at trykke på, og efterlader penge nok til et fornuftigt objektiv!

Med et budget på kr. 10.000,- lander vi med mine øjne lige midt i den seriøse entusiastklasse, altså i den dyre ende af entusiastmarkedet!

 

UDVALGET

I mine øjne er der tre producenter der er relevante at kigge på –  Nikon, Canon og Sony. Nu er der måske nogle der syntes, at jeg mangler Olympus, men det er faktisk bevidst, at jeg ikke har taget dem med, da jeg ikke syntes de helt passer ind her, de har mere deres egen niche i markedet.

Lad os tage et kig på de tre producenters kameraer i “vores” prisklasse.

NIKON

Nikon har fornyligt annonceret Nikon D7100, som bygger videre på deres store succes Nikon D7000. Med hele 24MP, et fornuftigt AF-system og et solidt hus er der ingen tvivl om, at D7100 er en værdig efterfølger til D7000 og et kamera, som kommer til at gøre mange spirende fotografer rigtig godt tilfredse.

Nikon-D7100

Nikon har altid været kendt for at lave nogle ergonomisk gode kameraer, kameraer der gør det nemt for brugeren at finde de funktioner der er brug for og kameraer som virker.

De seneste år har de også været førende i håndteringen af støj ved høj ISO.

 

CANON

Hos Canon er det Canon 60D, som er det oplagte valg i denne prisklasse, men det er faktisk ved at være en ældre herre, og man må forvente, at der snart kommer en afløser til denne.

Selv om det er et lidt ældre kamera, så er der ingen tvivl om, at der er rigeligt med godter gemt i det solide hus, og man vil nok heller ikke blive skuffet, hvis man kom hjem med denne.

Canon-60d

Canon har historisk set altid været en af de skarpe knive i skuffen når det kommer til billedekvalitet, og deres kameraer og objektiver er, og har altid været, nogle af de førende på markedet

 

SONY

Jeg har flere gange være inde på, at Sony er den skæve dreng i klassen, og A77 er ingen undtagelse – den lammebanker både Nikon D7100 og Canon 60D på papiret, og er med sin “transluctent mirror technologi” og 12fps i en klasse for sig. Men den halter lidt på billedekvaliteten, specielt ved høj ISO, og så er jeg nok bare en lille smule farvet af, at jeg syntes Sony er en fjernsyns- og DVDproducent (hvilket jo er meget subjektivt ;-))

På grund af Sonys “transluctent mirror technologi” er det ikke en optisk søger der sidder i A77, det er en elektronisk – dette medfører nogle fordele, men det er ikke det samme som en rigtig optisk søger, og det skal man være opmærksom på!

Sony-A77

Sony er forholdsvis ny på DSLR-banen (trods det at de har overtaget Konica/Minolta’s fatning), men de er i stor fremgang, og meget af den teknologi de bringer til fadet ser rigtig spændende ud – kun fremtiden vil vise, hvordan de fæstner sig på markedet, og om deres “skæve” vinkel er den rigtige vej at gå.

 

HVAD SKAL MAN VÆLGE

Nå nu til det afgørende, og formentlig det som du har ventet på igennem hele dette skriv – en eller anden form for afklaring og valg af, hvilket kamera du bør købe.

Desværre må jeg skuffe dig, jeg kan ikke fortælle dig, hvilket et af de ovenstående kameraer du skal købe, for det kommer helt an på, hvad du vægter højest – de har alle tre deres forcer!

Jeg kan dog give dig et råd som afgjorde, hvilket mærke jeg fæstnede mig ved, da jeg i sin tid skulle vælge mellem et Nikon D70 og et Canon 20D. Prøv kameraet før du køber, og ja, det betyder med andre ord, at du er nødt til at smutte helt ned i en fysisk butik og have fingerne på produktet!

Nikon-D70

For mig var det afgørende i mit valg, at jeg synes Nikons knapper sad der, hvor jeg syntes de skulle, og det gør de stadig den dag idag!

Fotografering handler for mig rigtig meget om en “mavefornemmelse”, og derfor bør det kamera man vælger ligge godt i “maven” – hvis du læser dette fordi du står overfor at skulle investere i et nyt kamera, så har du formentlig allerede en klar idé om, hvilket kamera du skal vælge, og det er formentlig det rigtige kamera for dig.

Lad være med at hæfte dig alt for meget i test og karakterer givet på baggrund af “vindenskablige tests”, fotografering er ikke en videnskab, det er en lidenskab og det er det du skal vælge efter!

 

Relateret indlæg

15 Kommentarer

Johnny Møller marts 27, 2013 - 11:56 am

Hej Brian

Fint indlæg hvor jeg hæfter mig ved din afsluttende kommentar “Fotografering er ikke en videnskab – men en lidenskab.”

Det er en rigtig god pointe! Alt for tit går der religion i tekniksnakken. Nikon vs. Canon. PC vs. MAC …… osv. Det som tæller er vel resultatet og ikke om det er taget med det ene eller det andet kamera eller med det ene eller det andet objektiv?

Personligt bruger jeg Nikon. Ikke fordi jeg mener det er bedre end eks. Canon, men fordi jeg i sin tid startede ud med Nikon og jeg derfor er blevet dus med netop det. At jeg så i øvrigt mener at Nikon er lidt mere lækkert og logisk opbygget er en anden snak 😉

Buttom line – vælg det kamera DU synes falder i din smag, spar lidt på huset og brug mere på glasset. Og så ellers bare i gang med at skyde løs. Det er som bekendt personen bag kameraet der laver de gode billeder!

Besvar
Brian - fotomalia.dk marts 27, 2013 - 1:22 pm

Mange tak.
.
Og ja der er jo ingen tvivl om hvilket kamera der er det fedeste i verden 😉
.
Og nej fotografering er meget mere end bare pixels!

Besvar
Lennard marts 27, 2013 - 2:58 pm

God gennemgang og kan kun være enig i at man skal vælge det kamera som ligger bedst i hånden og som man synes er mest logisk opbygget, samt ikke mindst opfylder ens behov. Synes desværre tit, at der går religion i det samt folk bliver rådet, til at købe kameraer som er langt skudt over målet når man ser på behov og derfor tror jeg mange bliver skræmt over alle de smarte funktioner “som man ikke kan leve uden” og bare skal have. Personligt startede jeg ud med det simple som man kunne overskue og med tiden er behovene så vokset, og kameraet/udstyret ligeså – men tror jeg selv ville have mistet interessen lidt hvis mit første kamera havde været helt vildt avanceret og uoverskueligt.

Og ja vi drømmer vel alle om et Leica, Hasselblad eller Phase One……… men nu var det jo under 10000 vi snakkede;-).

God påske til alle på Fotomalia.

Besvar
Brian - fotomalia.dk marts 27, 2013 - 9:40 pm

Pyha Lennard – Leica eller hasselblad er da noget bøvlet at slæbe med i felten!
.
Ja man skal passe på med at man ikke ender med at blive begrænset af alle de muligheder der er – faktisk syntes jeg ofte at dette er glædende når man har får mange objektiver, det kan også gøre en helt rundtosset!
.
Også god påske til dig!!

Besvar
Jørn Lundtoft marts 27, 2013 - 4:03 pm

Jeg var ikke i tvivl om at jeg skulle have Canon da jeg skulle have mit første DSLR, men efter at have prøvet både en Canon (kan ikke engang huske model) og et Nikon D70, var jeg ikke længere i tvivl. Canon’en føltes alt for lille hvorimod D70’eren bare lå perfekt i hænderne, så Nikon blev det. Så jeg kan kun tilslutte mig at uanset hvor gode specs et kamera har på papiret, så er det ned i en butik og prøv dem og derefter kan man træffe sit valg. At jeg så foretrækker Nikon idag, er en selvfølge med det (alt for meget) ekstra udstyr man efterhånden har fået skrabet sammen.

Besvar
Brian - fotomalia.dk marts 27, 2013 - 9:44 pm

Fedt, og dejligt at høre at der stadig er nogen som bruger en rigtig butik frem for en net butik .
.
Specs er selvfølgelig vigtige, men ikke det vigtigeste!
.
Tak for kommentaren!

Besvar
Ard Jongsma marts 29, 2013 - 4:19 am

Jeg er, som du ved, grundlæggende enig i hvad du skriver, om ikke andet så fordi du er webmasteren 😀

Men jeg ville med 10,000 kroner i lommen i dag bruge 3500 på en brugt D300 (det har jeg da lige solgt mit for). Den kan også bruges som hammer, så du sparer 100 kroner på værktøj. Så 800 på en brugt 18-70 (AFS-Nikkor 18 – 70 mm f/3.5 – 4.5 DX G ED-IF). Det er sindssyg meget objektiv for pengene! Efter min opfattelse er det faktisk den bedste standard zoom man kan få efter storebroren f/2.8 (som jeg har til salg til ti gange så meget: 8000!) Så 2000 på enten en gammel Nikon 105 micro AF-D (ikke VR) eller en 85mm 1.8 AF-D, alt efter smag (jeg ville vælge micro-105 da den er fin som portrætlinse også). Og så nok 2200 på en brugt 70-300 (NIKON 70-300MM F/4.5-5.6G AF-S VR). Den er god, men den skal du IKKE bruge som hammer! De sidste 1600 kroner ville jeg bruge på en flyvetur med Norwegian eller Ryanair et fedt sted hen for at fotografere. Alle priser på DBA i dag, pånær D300, som jo var min egen pris! 8400! Fedeste sæt til de penge!

Besvar
Brian - fotomalia.dk marts 29, 2013 - 8:16 am

Uuuhh ja det er jo næsten det kit jeg startede med – jeg havde bare en D70 i stedet!
.
Jeg er faktisk helt enig med dig, med det kit kommer man rigtig rigtig langt, men jeg er selv lidt skeptisk ved at købe brugt.
.
Jeg ved ikke helt hvor skepsisen kommer fra, eller det bare er fordi jeg selv nyder nyt grej for meget 😉
.
Ard jeg har forresten en idé som vi lige skal snakke om på et tidspunkt!

Besvar
Navn marts 29, 2013 - 3:26 pm

> jeg havde bare en D70 i stedet!

Og du brugte mere end 8500!

Du har et lidt stærkere grejnørde-gen end jeg har. Da jeg var 20 og min lillebror skulle afhente prints for mig i min fotobutik spurgte ham om billederne af Ard Jongsma. De var ét stort spørgsmålstegn, indtil én af dem sagde: “Nåh, du mener Klip-og-Klister!” 🙂

Men det er min dybeste alvor at den bedste tjeneste man kan gøre sig selv er at alliere sig med nogen som har forstand på det og købe dyrt brugt med lidt overlæg (e.g. 105VR til 4000), eller billigt brugt med meget baggrundsviden (som den 18-70mm jeg omtalte).

Jeg startede digitalt med en D100, en 17-55/2.8, en 85/1.8D, en 105 micro AF-D og en 80-400mm. Jeg solgte alt til præcist det samme som jeg havde købt det genbrugt for da jeg begyndte med at gøre det til mit levebrød i 2008. Bortset fra det dér lorte D100 🙂 Det var jeg nødt til at give væk så en anden kunne lide under det.

I dag er det jo en anden sag. Hvis man kan trække skidtet fra kan det ikke betale sig at købe brugt længere, men jeg køber da stadigvæk ivrigt gamle Meyer og Zeiss optikker på Ebay!

Besvar
Brian - fotomalia.dk marts 31, 2013 - 9:06 pm

He he he – hr. en million makro objektiver, jeg kan godt lide at du siger jeg har et større grej gen end du har, Ard der er ingen der har et større grej gen end dig!
.
Hvor mange 100/105mm makroer har du lige nu??
.
Men ja det hjælper at kunne trække det fra, og så er det ikke så slemt at købe nyt

Besvar
Rolf marts 29, 2013 - 10:14 am

Spændende indlæg, Jeg har lige købt mit første dslr, efter og have haft et sony nex i nogle år, jeg købte et brugt d7000 i super stand til 3500, også har jeg købt en helt ny 50 1,8, det har jeg ikke fortrudt et sekund, og hvis man ser i forhold 10.000 kr budgettet så har jeg stadig 5.000 tilbage (gid det var så vel).
Næste gang vil jeg gerne have en linse med noget bredde og som stadig er hurtig (er der nogle gode bud på det?)

Besvar
Ard Jongsma marts 29, 2013 - 3:10 pm

Rolf, 3500 for en d7000 er godt gået. Det er et skønt kamera, som tager bedre høj-ISO billeder end D7000, men du skal stadigvæk bruge 100 kroner på en hammer 🙂 Men ellers: køb den der 18-70 jeg omtalte i ovenstående replik! Det er ingen penge for så god en optik. Lige nu på den Blå Avis. Der ligger dog en skruetrækker på samme billede, hvilket måske er en anelse foruroligende 😀 Sammen med din 50/1.8 er det en supergod kombination. Og du har stadigvæk penge tilbage til en flytur til Malaysia. Hvis du vil købe endnu mere vidvinkel, så lad være med at købe den gamle 12-24 DX. Den skal stoppes for meget ned før det bliver til noget. Tokina-en (10-17) er god, men tager en høj pris fordi det er dykkernes nr 1 objektiv. Ellers den nyere 10-24, men den er vist heller ikke billig.

Besvar
Brian - fotomalia.dk marts 29, 2013 - 3:18 pm

Jeg kan kun tilslutte mig Ard’s kommentar – specielt det med en tur til Malaysia, det kunne jeg godt bruge lige nu!
.
Heldigvis er der lidt i rejsekalenderen i år, ellers var jeg vist også blevet helt gak!!
.
Jeg har brugt 18-70mm i mange år og den er som Ard siger, et rigtig godt objektiv til de penge!

Besvar
John Vestergaard januar 16, 2015 - 9:17 pm

Fint indlæg,m – og nu vil jeg så, som den slemme dreng i klassen,- slå et slag for Sony!
Fatter ikke at der ikke e flere der er med her, man får jo virkelig noget for pengene i forhold til mange andre, (ups!) 🙂 🙂 :)- og så skader det jo ikke at Sony faktisk er producent af en del af andre fabrikaters censorer, hukommelseskort osv. 😉
Jeg startede med Sony fordi jeg tidligere har haft Minolta, – men før det, har jeg haft Canon i forskellige udgaver, – såvel Canon som Nikon er jo super kameraer, men jeg ser ikke den store forskel når vi taler nye kameraer der er inden for samme prisklasse, – naturligvis bør et kamerahus til 40.000,- være bedre end et til 10.000,- – men forskellen bærer ikke altid præg af den meget store prisforskel, – måske med bedre ISO tal og vejrforsegling ? …
Jeg har haft Canon 300D – 400D – 450D som jeg var meget glade for, – herefter lidt Minolta, + Sony a700 – a850 – og nu a99V, – har dog beholdt mit a700, som stadig er et fortrinligt kamera, – dog har de nye modeller overhalet her når det gælder ISO-tal.
Men mit a99V…. SUPER!

Blot lige for at nævne Sony…. med smil i øjet 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk januar 25, 2015 - 11:36 am

Hej John.. Tak for din kommentar!

Jeg er jo lige kort inde om Sony – og ja de er spændende, og ja de laver sensor for flere andre mærker, og nej jeg har intet imod Sony – det var lidt tilfældigt hvor jeg landede 😉

I forhold til et kamera til 40.000 – så er det i mine øjne ikke billedekvaliteten man betaler ekstra for, – faktisk kan mange af de billigere modeller sagtens være med langt hen af vejen!

De man i mine øjne betaler mere for, det er hvordan kameraet er bygget, og brugervenlighed – og ja det er pengene værd hvis man bruger kameraet meget og i udfordrende miljø.

Under de optimale forhold vil det være svært at se forskel på billeder taget med et 3000 kr. kamera og et til 40.000kr. – men hvis forholdene bliver udfordrende, så er forskellen mærkbar!

Og som med sportsfolk på top plan, så er det marginalerne der gør forskellen!

Besvar

Smid en kommentar til os