Så er det blevet 1. december og det betyder, at vi skal have gang i vores store julekalender. Vi ved den er ventet, vi ved den er savnet og vi ved, at der er høje forventninger!
Om vi kan indfri det hele, det ved vi ikke, men vi vil gøre vores bedste!
SÅ ER DER JULEKALENDER!
Vi sætter hermed gang i den 5. julekalender her på FotoMalia, og vi glæder os allesammen til at lege alle 24 dage til juleaften!
Men hvad handler det her julekalender egentligt om? Tjo, det handler om, at du har muligheden for at vinde en MAX-fed præmie – eller måske vigtigere, så handler det om at udfordre de små grå, og hygge med lidt digitalt detektivarbejde hele julen!
Det er ikke nemt, ja, til tider vil det måske være decideret frustrerende – men hold ud, bliv ved, så skal det nok give pote!
HVAD ER DER PÅ SPIL I ÅR?
I år er præmien lidt speciel, for vores præmiesponsor, ActivFoto, har givet os nogle fede muligheder, hvilket betyder at du også har muligheder!
I årets hovedpræmie kan du frit vælge imellem de nedenstående muligheder!
Uden sammenligning de fedeste præmier vi nogen sinde har haft på FotoMalia!
A: X1.1 Brian Evolution 2 Carbon Fiber Tripod + Sun-Sniper – Sniper strap
B: Canon Speedlite 600EX RT
C: GoPro Hero4 Black + Hähnel oplader og batteri
D: Nikon SB 910 + Lastolite Grid Ezybox II Square
Er det en præmie du godt kunne tænke dig at vinde? – Ja men det kan vi godt forstå, og det er faktisk ‘nemt’ nok: du skal bare samle lidt lodder, vinde udtrækningen, og så er den faktisk din – mere er der ikke i det!
Udover hovedpræmien vil der traditionen tro selvfølgelig også være flere præmier i løbet af kalenderen – men mere om det senere!
HVOR FÅR DU LODDER FRA OG HVORDAN VIRKER DET?
Vi har lavet en lille video som kort fortæller, hvordan det hele virker. Den skulle gerne gøre dig i stand til at lege med – ellers så tjek lige beskrivelsen under videoen!
Okay – hvis videoen forvirrede mere end den gavnede, så får du den lige her, step by step.
- Du skal finde “dagens ord” – dette tastes ind på jul.fotomalia.dk (for hvert rigtigt ord du taster ind, har du et lod)
- “Dagens ord” står altid i et billede eller en video ved siden af de fine juleklokker (som nedenfor)
- Billeder med “dagens ord” og juleklokker kan findes i dagens indlæg, eller på sider som linkes til via “bit.ly-links”*** i dagens indlæg
- Bit.ly-links kan være gemt alverdens steder i dagens indlæg, enten som normale hyperlinks, som tekst i et billede, eller som koder der skal løses
- Juleklokkerne og dagens ord vil være nemt tilgængelige på den side der linkes til – hvis altså ikke det er en blindgyde..
- I hvert indlæg vil der være en kort beskrivelse af, hvor mange lodder der er gemt samt et lille hint til, hvordan man finder dem
*** Hvad er et bit.ly-link? Bit.ly-links er links som starter med bit.ly/…
Ja så enkelt er det faktisk – du skal bare finde et billede i dagens indlæg eller et bit.ly-link som henviser til en side, hvor du finder et billede med disse juleklokker – ordet der står ved siden af dem skal tastes ind på jul.fotomalia.dk og så her du et lod i udtrækningen.
Det giver næsten sig selv – men jo flere lodder du får samlet sammen, jo større er din chance for at vinde udtrækningen (Se en af de tidligere udtrækninger her)!
Hvis det lyder lidt indviklet, så bare rolig, det er ikke så slemt når man først kommer i gang, og vi lover, at der altid vil være minimum et lod, der er rimelig nemt!
Hvis du har spørgsmål, eller gerne vil have noget uddybet, så smid en kommentar, eller en mail, og så skal vi nok give en hånd!
DAGENS LODDER
“Dette er et fast punkt i hvert indlæg i julekalenderne – her kan du læse hvor mange lodder der er at finde, og måske finde tips til at finde dem”
Vi starter stille og roligt ud i dag, så i dag er der tre lodder (og ja, den allernemmeste i videoen og på siden her er den ene).
De andre er lidt sværere – ikke meget, men de er lidt sværere.
To af billederne kan findes på denne side uden bit.ly link! Den tredje kommer i form af et ikke så forfærdeligt godt gemt bit.ly link.
STOR TAK TIL VORE SPRÆMIE SPONSOR!
Julekalenderen ville på ingen måder være det samme uden en præmie, så en kæmpe tak skal lyde til Activfoto!
Aktivfoto har uden sammenligning smidt den fedeste præmie nogen sinde i vores julekalender, og det syntes vi fortjener en stor highfive – så smut lige forbi og tjek hvem de er og hvad de kan!
STREET-CREDIT
Som altid kan man selvfølgelig også samle på “street-credit” – hvilket ikke rigtig kan bruges til andet end at have håneretten over alle der har mindre “street” end en selv.
Man kan ikke snakke om “street” uden at snakke om Kasper – han er jo den i verden der har mest “street” – hvilket tydeligt ses på dette billede!
For at optjene “street” skal man bare smide en kommentar, når man har fundet dagens link – men ikke noget med at fortælle, hvor man har fundet det, for så er det jo for nemt for konkurrenterne!
Nu er du klar til kamp, og der er ikke andet at sige end “SÆT I GANG” – vi glæder os til at se alle dine lodder tikke ind!
33 Kommentarer
Sidder allerede og smiler 🙂
nu er det tiden til (NULL) tid til andet 🙂
Dejligt at se at du er klar!
Hahaha…. SÅ er vi i gang 🙂 3 stk. 8)
Sådan – og den første til at samle StreetKredit!
Det er sådan man ligger sig i spidsen!
God humor i videoen ?
Jeg er ny i julekalenderen og tager med glæde imod udfordringerne. ?
Dejligt at se nye folk, det kan vi godt lide – vi håber du hænger i også når vi strammer skruen 😉
Dejligt julekalenderen er tilbage 🙂
Håber den bliver lige så sjov og underholdende som tidligere år.
Vi skal gøre hvad vi kan!
Feeeedt!…. SÅ BLEV DET JUUUUUL!!!!
Nemlig!
Så tror jeg mine 3 ord er i hus. 🙂
Hvis de er gået igennem lodmaskinen på jul.fotomalia.dk, så skulle de gerne rigtige!
Så er vi i gang, Det bliver en fantastisk December.
3 link fundet, de små grå skal lige i gang, men godt med noget hoved gymnastik.
Hilsen Boom Bomm
Sådan Mr. Boom boom!
Lækkert at se at de gamle er med endnu!
Så er vi da igang – med en kina rejse med arbejdet i år, må vi se hvor om jeg når dem alle i år – er fotomalia censureret i Kina?
You can do it Søren 🙂
Så godt julekalenderen sidste år men nåede aldrig at sætte mig ind i det men vil sku give det et forsøg i år 🙂
Giv den gas det er noget det sjoveste du kommer til i december 🙂
Sgu godt at se der er nogen som er vågne. Husk i del det med jeres venner og bekendte. Det er endnu sjovere når der konkurrence i at finde lodderne og vi lover det nok skal blive svære som dagene går 😛
Er det muligt at finde tidligere koder? Altså er koderne for igår stadigt synlige og gældende, eller skal man finde dem på dagen?
Hej Peter. De er synlige alle dage. Dvs. Du kan sætte dig ned feks. d. 16. og jagte koder dagen lang 🙂 God fornøjelse 🙂
Fair nok, fordi så er jeg åbenbart en klaphat. Der er så vidt jeg kan ikke (udover videoen) ikke nogen bit.ly links på den her side.
Sourcen siger i hvert fald at der ikke er nogle.
🙂 Måske er det gemt på en anden måde – så siger jeg heller ikke mere 🙂
Ligemeget – jeg var (som forventet) en klaphat.
Du er ikke alene, jeg er aabenbart ogsaa en klaphat, og kan heller ikke finde noget…held og lykke til de kloge 🙂
Hej Klaus…
Tror bare lige du skal hav eet lille skub i den rigtige retning.. Har du fundet noget, eller er du på helt bar bund?
Fandt du dem egentlig eller skal du have en hjælpende hånd?
Fedt at være i gang igen, MEN ingen street credit til mig i dag… fandt 2 ud af 3 😉 Men heldigvis kan man komme tilbage 😀
He he – mangler du bit-ly eller billeder?
Jeg fik den sidste… den var lige foran mig, da jeg åbnede indlægget 😉 Så nu er jeg med 1. og 2. dec. 😉
Sådan – det er nogen gange de ting der er lige foran næsen der er sværest at se?!
[…] Der er rigeligt med steder man kan lære noget omkring foto. Et af de steder jeg mere og mere finder inspiration, information, lærring, et godt grin og meget meget mere er Youtube. Der er tonsvis af godt indhold og der kommer hele tiden nyt til. Se bare hvad vi allerede har lagt op her 1. december […]
[…] Hvis du nu tænker Lodder? – hvad snakker han om, så kan det være fordi du har boet under en sten den sidste uges tid, og fuldstændig er gået glip af at vi har gang i verdens fedeste JULEKALENDER – hvis du stadig ikke er med, så tjek dettte […]