(Quips) “Lyn”-hurtig flash

Vil du gerne kunne bruge din flash på de hurtigste lukkertider? Det kan du, og det er top nemt!

Lad os tage et Quip!

 

Få FART PÅ FLASHEN

Hvis du heller ikke vil begrænses af kun at bruge flash på billeder med en lukkertid på under 1/250sek, så er dagens Quip noget for dig.

Det sker ikke så sjældent, at jeg arbejder i et eksponeringsområde, hvor min lukkertid er over de 1/250 sek, og hvor jeg stadig gerne vil kunne bruge min flash til at fylde lidt ekstra lys på.

For ikke at være begrænset af kun at kunne bruge flash med en lukkertid på ned til 1/250 sek som mit kamera som standard er sat op til , så har jeg aktiveret “Auto FP high-speed-synkronisering, hvilket betyder at jeg kan bruge flash på lukkertider helt ned til 1/8000 sek!

Nikon-D4---back

 

Hvis man vil lege med flash, og sol, så er Auto FP high-speed-synkronisering et must!

Detsværre er denne feature ikke helt uden konsekvenser, for man mister en hel del power i sin flash, og det kan kræve meget lys at overdøve solen.

Hvis du vil vide mere omkring High speed flash synk, så tjek dette indlæg

OPSÆTNING

På mit kamera finder man opsætningen af denne funktion under “Custom settings bank” menupunkt “e1″ -Flash sync speed” – “1/250 s (Auto FP)”.

Det var det, så er du klar til at bruge din flash på lukkertider helt op til 1/8000 sek!

 

 

SÅ ER DET OP TIL DIG!

Så er bolden på din banehalvdel, og jeg glæder mig til at se om du kan “oversætte” dagens Quip til dit kamera. Hvis opsætningen er den samme på din model, så smid også gerne lige en kommentar så andre kan se, hvilke modeller har samme opsætning!

Husk der er Street kredit på spil!

 

Comments

7 svar til “(Quips) “Lyn”-hurtig flash”

  1. Bjarne Albertsen Avatar

    Også “e1″ på D7000 ” 1/320 s ( Auto FP )”

    1. Brian - fotomalia.dk Avatar

      Hej Bjerne – tak for input, det er god stil!

  2. Jørn Lundtoft Avatar

    Selv på min “gamle” D300 er det e1 og her er både 1/320 s (Auto FP) og 1/250s (Auto FP)

    1. Jørn Lundtoft Avatar

      Glemte lige at spørge om det kun er den indbyggede flash det virker med eller også med en SB800?

      1. Brian - fotomalia.dk Avatar

        Hej Jørgen..
        .
        Det virker med SB800 – jeg tror faktisk kun det virker med den indbyggede når man bruger den som Master, men jeg kan faktisk ikke huske det..

  3. henrik Vind Avatar

    Det virker IKKE med den indbyggede flash – kun hvis man bruger den som master og slår blitz udladningen fra.

    1. Brian - fotomalia.dk Avatar

      Tak for input, det er dejligt når andre kan komme med fif!