Ugens Billede (Uge 44)

af Brian - fotomalia.dk

Det er søndag, og det betyder, at vi skal tage et kig på ugens billeder – jeg har kigget, vurderet, og fundet mine favoritter!

Ville du have valgt på samme måde?

 

LÆSERNES GALLERI

I kender rutinen, så lad os da bare tage et kig på de udvalgte læserbilleder! Jeg har som altid valgt tre billeder ud. Det er billeder, som for mig ramte plet, og gjorde noget specielt for mig – dette betyder nødvendigvis ikke, at det er de bedste billeder, de ramte bare mig.

 

UGENS #1

Wow sikke en oplevelse – det gad jeg skisme godt opleve!

Mikkel, jeg er vild med dit billede, det fortæller historien om en KÆMPE oplevelse, og det er det der bærer det hjem, for teknisk er der ting der kunne være bedre..

For mig forstyrrer dykkeren rigtig meget – enten skulle han have været med, eller også skulle han ikke. Overskårne ben er sjældent et plus.

Men Mikkel – tillykke med billedet, og ikke mindst en fed oplevelse (og så en førsteplads 😉

Mikkel-Christensen---Pukkelhvalunge

Uge 44 – Mikkel-Christensen – Pukkelhvalunge

 

UGENS #2

Hmm, jeg er normalt ikke til HDR-billeder, men må indrømme, at jeg faktisk syntes det virker meget fedt her!

Johnny, min eneste anke ved dit billede er, at jeg syntes bilen falder en lille smule i med baggrunden – det er lidt synd, for det er jo en lækker bil der fortjener at stå frem. Måske ville bilen komme mere til sin ret, hvis du tonede HDR effekten lidt ned på baggrunde, og eventuelt mørknede den en smule.

Johnny – tillykke med billedet!

uge 44 - Mustang - Johnny Kristenseen

Uge 44 – Mustang – Johnny Kristenseen

 

 

UGENS #3

Ugens sidste billeder er en efterårssymfoni af farver – dejligt!

Billedet er enkelt, og det er farverne der bærer det hjem – Christian, trods farver, er det et motiv man har set før, og vi kommer sikkert til at se det igen, men det betyder jo ikke, at det gør det dårligt eller kedeligt – tværtimod, farverne og den enkle komposition fungerer godt!

Tillykke med billedet!

Uge44 - Color Intermezzo - ChristianRasmussen - crfoto.dk

Uge44 – Color Intermezzo – Christian Rasmussen

Det var ugens udvalgte – tak til alle jer der legede med, vi håber I er klar på en uge mere, og at der i denne uge er endnu flere der vil give den gas!

 

 

VIL DU VÆRE BLANDT DEM DER BLIVER SET?

Har du lyst til at lege med? Det eneste du skal gøre er, at uploade dit billede herunder, så er du en del af FotoMalias “Læsergalleri” – Men husk, kun et billede om ugen, så det handler om at vælge det fedeste 😉

 

HUSK AT ANGIVE

Uge # – Billede Titel – Dit Navn/evt. Web

[ngg_uploader id=78]

HUSK at dit billede MAX må være 2000px på den lange led!!!

 

ALT DET MED SMÅT

Nu ved vi jo allerede, at vi har verdens bedste læsere, og vi ved at I laver nogle rigtig fede billeder, men hvis der skulle snige sig noget ind i galleriet, som vi ikke syntes høre hjemme, pga. manglende kvalitet eller upassende indhold, så forbeholder vi os retten til at slette uden varsel.

 

BILLEDER FOR UGE 45

Hvis du mod forventning ikke kan se det billede du har uploaded i galleriet herover, så smid lige en kommentar, så ser vi lige om der er gået noget galt i maskinrummet!

 

BRIANs BILLEDE UGE 44

Jeg har været ved at finde billeder til julegaver – ja jeg ved godt, jeg er tideligt ude, men det kan jeg vist ikke tage æren for…

I min søgen på billeder fandt jeg dette billede fra i sommers, og syntes det var lidt hyggeligt – så stik mod mine principper, får I her et billede af min datter!

_D4A8581

Sommer – en tur ved Himmelbjerget afslører en helt ny verden for Sofie på 6 år – et springvand man kan drikke af!

 

Det var alt for nu. Tak til alle der har leget med, og jeg glæder mig allerede til at se, hvad I har at byde på i den kommende uge!

 

Relateret indlæg

2 Kommentarer

Mikkel Christensen november 4, 2013 - 5:50 am

Neej, jeg er meget beæret over at komme med i dette fine selskab 🙂
Jeg takker for feedbacken – jeg havde lavet to billeder til min facebook profil, et uden dykkeren, og et med. Jeg kunne ikke selv finde ud af hvad jeg syntes der var bedst, så tænkte jeg nok skulle få en anbefaling her hvis jeg uploadede det med dykkeren, såfremt det blev udvalgt 🙂

Fede farver på Christians billede, det sprang i hvert fald i øjnene på mig da jeg kiggede de andre billeder igennem forleden. Og en Ford Mustang er uden tvivl en af mine yndlingsbiler, synes Johnny skal udlove en tur i den som en fremtidig præmie, hvis det altså er hans egen 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk november 5, 2013 - 6:47 am

He he -ja det var da en god idé med johnnys bil!

Dejligt du kunne bruge min feedback 😉

Besvar

Smid en kommentar til os