Tag: Rejse

  • Sælger alt, køber autocamper og starter nyt liv

    Sælger alt, køber autocamper og starter nyt liv

    Mit liv lægges fuldstændig om, hus og bil er opsagt, næste måned har jeg loppemarked, hvor jeg sælger alt, hvorefter jeg rejser sydpå den 25. august sammen med Bumle og mit freelance arbejde

    (mere…)

  • Turist på vulkaner

    Turist på vulkaner

    Er det svært at lave gode billeder af spændende, fantastiske, fascinerende steder og fænomener? Nej, det er primært et spørgsmål om penge. Okay og også lidt om held… (mere…)

  • Snapseed på ferien

    Snapseed på ferien

     

    Tidligere her på Fotomalia, har Jon stillet spørgsmålet, “hvilket fotogrej tager du med på ferie”. Jeg var ikke i tvivl om hvilket grej jeg skulle tage med, men det blev ikke helt som jeg havde forestillet mig.

    (mere…)

  • Throwback Thursday: Geotagging af billeder via Lightroom og mobil telefon

    Throwback Thursday: Geotagging af billeder via Lightroom og mobil telefon

    Jeg har på fornemmelsen, at mange overser kort funktionen i Lightroom, måske fordi de ikke tænker over det, måske fordi man ikke lige ved hvordan det skal bruges.

    Her kommer jeg med mit bud på hvordan det kan bruges 🙂

    (mere…)

  • Throwback Thursday – En Virkelig Drøm

    Throwback Thursday – En Virkelig Drøm

    På eventyr med unger og kamera til et drømmested, hvor leg, rekreation, foto og natur går op i en højere enhed (mere…)

  • Hvilken historie fortæller dit fotografi?

    Hvilken historie fortæller dit fotografi?

    At fotografere er at fortælle historie. I det øjeblik du trykker på udløseren, vil du fortælle noget med dit billede. Hvad vil du fortælle? (Throwback thursday-udgivelse) (mere…)

  • En virkelig drøm

    En virkelig drøm

    På eventyr med unger og kamera til et drømmested, hvor leg, rekreation, foto og natur går op i en højere enhed (mere…)

  • Det skal være let, lækkert og praktisk – Hvilket rejsestativ er bedst

    Det skal være let, lækkert og praktisk – Hvilket rejsestativ er bedst

    Så er der mindre end 14 dage til, at familien og jeg kører igennem Europa. Turen bliver en af de længere: Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Schweiz, Østring, Tjekkiet, Tyskland igen, og så hjem.

    Men hvilket rejsestativ er bedst?

    Til foreskel for alle mine andre ferier er det gået op for mig, at jeg skal have et rejsestativ i stedet for mit store Manfrotto-monstrum allerede inden turen. Normalt plejer jeg at finde ud af det, dagen før jeg skal afsted, altså der, hvor jeg er igang med at pakke, og så bliver det aldrig til noget. Men takket være min Islandstur er jeg næsten på forkant, og jagten er gået ind


    MEN HVAD SKAL JEG VÆLGE????

    Rejsestativer er en af de der underlige størrelser, som er super svær at vælge. Hvorfor spørger du?

    Jo, det skal være let, stabilt, fylde mindst muligt, kunne blive så høje som muligt (150 cm +) samt bære et DSLR med et relativt tungt objektiv.

    Minimumskravet for mig er, at det skal kunne holde et D810 + 70-200, totalvægten er ca 2.5 kg, så det er jo ikke så meget igen. Men alligevel vil jeg godt have, at det kan tage lidt mere, da man jo kan smide en telekonverter + div. filte, trigger mm. på.

    Kandidaterne

    Jeg er gået efter de ovenstående kriterier, har tilføjet Carbon som et krav, og så skal det helst være et kit. Over flere gange har jeg kigget på en håndfuld kandidater, men nu er jeg nede på fire kandidater, og håber lidt, at du derude kan komme med et par indspark.

    3 Legged Thing X1.1 Brian Evolution 2 Stativ Sort ( 3.595,00)

    Relativt ukendt i Danmark, men de er på vej ind på marked og udskiller sig på, at man kan købe reservedele hvis de går i stykker. Lige en note, der er en Evolution 3 på vej, som i den er kommet, men ikke til DK.

    Fordele på baggrund af, hvad jeg kan læse mig til:

    • Det kan gøres meget højt og ultra lavt.
    • Prisen er overkommelig

    3 Legged Thing X1.1 Brian Evolution 2 Stativ Sort

    KINGJUE CK-288+QE-1 STATIVKIT (2.498,75)

    For mig et p.t. ukendt mærke, men prisen er god og ifølge min grejpusher (jeg har blind tillid til ham), er det et godt stativ.

    Fordele på baggrund af, hvad jeg kan læse mig til:

    • Prisen
    • Den mulige vægt det kan bære

    CK-288+QE-1

    SIRUI KIT T-2205X+G-20KX (3195,00)

    Sirui eller Gitzo wannabe om man vil. Det gjorde sit indtog på markedet for nogle år siden, og de er kommet for at blive.

    Fordele på baggrund af, hvad jeg kan læse mig til:

    • Prisen
    • Kvalitet

    SIRUI KIT T-2205X+G-20KX

    GITZO GK2580TQD TRAVELER KIT 4 SEC (6.870,00)

    Gitzo er nok et mærke alle kender, det er kendt for kvaliteten, men ikke mindst deres pris, billige har de aldrig været.

    Men som vi alle ved, bare at bruge ordet Gitzo, få en til at smile lidt mere 😉

    Fordele på baggrund af, hvad jeg kan læse mig til:

    • Har eksisteret længe
    • Høj kvalitet

    GK2580TQD 0001

     

    Sammenligning

    Sat side om side ud fra mine vigtigste kriterier, så er det lidt nemmere at overskue.

    Model Sammenfoldet Min højde Max højde Max belastning Vægt Pris
    3 Legged Thing X1.1 Brian Evolution 2 42 cm 12 cm 200 cm 8 kg 1,6 kg 3.595,00
    Kingjui CK-288+QE-1 60,4 cm 28,4 175,6cm 18 kg 1,74 kg 2.498,75
    SiruiT-2205X+G-20KX 37 cm 13 cm 148 cm 12 kg 1,2 kg 3195,00
    Gitzo GK2580TQD traveler kit 4 sec 43 cm 35 cm 154 cm 7 kg 1,9 kg 6.870,00

    Sirui er delvist diskvalificeret, primært på grund af max-højden på 148 cm, men det er kun 2 cm der skiller os ad, og de 37 cm i sammenfoldet tilstand og vægten på 1.2 kg er derimod et stort plus.

    Kingjui CK-288 er stort set frasorteret, da det nok bliver for langt til min taske i sammenfoldet tilstand, ellers havde det været fint.

    P.t. siger hjertet Gitzo, men fornuften og sammenhængen mellem specs og økonomien peger voldsomt hen på 3 Legged Things “Brian”, da det simpelthen “har det hele”.

    Men når det så er sagt, kunne jeg rigtigt godt bruge lidt info. Hvis du liiiige ligger inde med viden om et godt rejsestativ, eller har prøvet et af de ovenstående?