Det kan nogle gange være svært, at finde motiver når man tøffer rundt og forsøger at finde det helt rigtige at rette kameraet mod, og som kan blive til det fede billede.
Men faktisk er der fede billeder over alt, nogle gange kræver det bare lidt kreativt krymmel at få dem frem.
Som en del af fotofestivalen i sidste måned var der også arrangeret en fotosprint tidligt lørdag morgen – fotosprint er en fotokonkurrence med fuld fart på!
Jeg var tideligt oppe, fik meldt mig til, og fik da også et par gode skud i kassen!
Den anden dag havde jeg simpelthen bare sådan en lyst til at lave billeder. Desværre havde jeg ikke rigtig tiden til virkelig at gå i dybden, men en lille halv time blev det da til – men hvordan finder man et billeder på under 30 min?
Da jeg startede med at fotografere, var det faktisk på grund af mangel på en hobby der drev mig. Jeg arbejde på det tidspunkt sammen med Brian i Randers Regnskov og opdagede fotografering på den måde. Efter flere års grej-kamp mellem Brian og jeg, måtte jeg til sidst sande at Brian nok kom til at leve af det her, hvor jeg simpelthen ikke havde tålmodigheden – men jeg havde mest grej!! 😉
Selvom tålmodigheden ikke altid er der, nyder jeg stadig at tage billeder – men jeg skal have god tid og helst være sammen med andre som har samme grejfetish som mig selv.
Når jeg så endelig har tid og lyst, har jeg selvfølgelig ikke nogen plan – man burde skrive den slags ned efterhånden, men her i julen, var jeg så heldig at befinde mig i Norge, da inspirationen slog til – det er lidt bedre end at sidde i verdens fladeste land og så gå ud og fotografere græs der gror, med et makroobjektiv….. Brian..
Nå men jeg ville bare lige dele lidt af, hvad jeg og en kammerat fik ud af en nat i vinter-Norge, med en stak Ledlenser lommelygter, nogle pandelamper og en masse stjerne og selvfølgelig kanoner!
Dette motiv, er en tysk kanon som står på et gammelt fort i nærheden af Kristiansund. Det meget gule lys i baggrunden, er fra en by 50km derfra. Kanonen er oplyst med diverse dykkerlygter, lommelygter og pandelamper (ca. 6 stk. i alt)
Her er vi langt inde i skoven hvor månen står perfekt over fjeldet “Freikollen” i baggrunden. Kun naturligt lys. 17mm, ISO 200, 30 sek lukkertid.
Lillehammer på en diset vinternat. Jeg synes lyset på de lavthængende skyer var meget specielt. Med det blotte øje var natten kulsort, så dette var en overraskelse efter 30 sek lukkertid på høj iso.
Her er et jeg tog i Danmark, på højere ISO og kortere lukkertid.. Lidt kedeligt landskab.. Læg mærke til hvor mange lysbobler fra byer der er i baggrunden, dette kan man desværre ikke undgå i DK..
Nå men når jeg endelig puster støvet af mit Nikon D300, eller klikker væk fra “video mode” på min Nikon D7000, så er det den her slags jeg hygger mig med at fotografere.
Der er noget spændende ved at tage disse “lange lukkertids billeder”, for det tager lang tid før man ser resultatet og mange gange, vil man se ting som umiddelbart ikke var at se med det blotte øje.
Luxor er en af Egyptens større byer med omkring 430.000 indbyggere. En stor del af befolkning i Luxor, lever af de millioner af turister der hvert år tager der til, for at besøge de kulturelle perler, som det antikke Egypten har efterladt.
Derfor er centrum af Luxor også lavet til turister, og her skal man lede langt efter det ”rigtige” Egypten.
Det Egypten der er skabt til turister har sin egen ”charme”, og der findes også gode motiver her – men generelt er det meget iscenesat, og man føler ikke at er den ægte ”vare”. Der er et væld af boder hvor Egypterne, med humor og højt humør, forsøger at sælge alt fra T-shirts, krydderier og solbriller til sand, sandaler og guld.
Her er der potentielt rigtig mange motiver, men det kan være svært at ”se skoven for bare træer”. Når jeg tager portrætter her kigger jeg b. la. efter kontraster, farver eller et ansigt med masser af personlighed.
Når jeg tager portrætter forsøger jeg ofte at kigge efter en god vinkel, en vinkel hvor både personens personlighed kommer til udtryk og en vinkel der kan vise personens hverdag da jeg synes dette giver billedet mere substans.
 |
| I en af de mange butikker i turistbasaren fandt jeg denne ældre herre som bød mig inden for. Kontrasten imellem den hvide butik, fyldt med nye klæder, og den mørke ældre herre er et godt eksempel på at se kontrasterne, og er det der for mig får dette billede til at fungere |
I Egypten er der mange ældre mænd der arbejder med at holde rent omkring de gamle seværdigheder. Hvor meget de egentligt for gjort rent ved jeg ikke, idet deres hovedfokus ligger på de besøgende turister. Når turisterne kommer forbi dem kalder de dem hen for at vise ”netop dette flotte relief” hvorefter de opkræver bakshish (drikkepenge). Ved denne ”service” kan mændene tjene en god sum penge i løbet af dagen – og hvem vil ikke hellere tjene en ekstra skilling end gøre rent på toiletterne??
 |
Generelt syntes jeg ældre mennesker er rigtig fotogene idet jeg synes deres ansigter sætter fantasien i gang.
Man kommer hurtigt til at forestille sig deres livs historie og ubevist tillægge dem en masse ”historie” uden egentligt at vide om det er sandt. Denne historie, som beskueren selv tillægger billede, er med til at gøre motivet stærkere – da man jo selv tillægger motivet det man ønsker. Hvis et billede er i stand til at sætte gang i fantasien – vil beskueren ofte se det som et godt billede. Hele denne proces stimulere beskuerens hjerne, og denne stimulus er noget vores hjerner rigtig godt kan lide – og når hjernen er glad, så er beskueren det som regel også…
 |
| Se bare et ansigt som dette – sætter det ikke fantasien i gang – hvad har personen været igennem? Hvad er der sket med hans øje? Hvorfor har han en stok eller måske noget helt andet..?! |
Hvis man vil se det ”rigtige” Egypten skal man ikke bevæge sig langt fra turist centrummet før tingene ser helt anderledes ud. Hvis man for eksempel bevæger sig ned af de smalle gader og væk fra den “normale” turistrute finder man hurtigt, både isenkræmmere, slagtere og skræddere der tjener deres penge på ”gammel” maner.
Her kan man opleve hvordan Egypternes hverdag fungere helt uden turisternes indblanding, og her er der en meget mere afslappet holdning. Det er en fryd at komme væk fra de larmende og meget opmærksomheds krævende turisthajer, der forsøger at sælge dig en tur i deres taxi, imens du allerede sidder i en anden hajs hestevogn.
Her åbner en ny verden af motiver sig – motiver af det jeg kalder det ”rigtige” Egypten.
En verden meget forskellig fra vores, hvor slagteren arbejder med fluerne svirrende omkring kniven, imens han skære den næste bøf ud – midt på gaden. Isenkræmmeren står i sin butik, med munden fuld af guldtænder, her sælger han skruer og bly vægte fra gamle trækasser, mens han følger dagens gang foran hans butik – det er motiver der bare venter på at blive foreviget!
 |
| En rigtig isenkræmmer – en butik fyldt med gode sager. Læg mærke til mandens store hænder – det er nogen der kan tage fat, og se hans fine guldtænder. |
Men hvorfor er det, at motiver som disse ofte giver gode billeder? Personligt tror jeg at det er fordi at deres verden er så forskellig fra vores, selv om de på punkter ligner hinanden. Det er kontrasten i forskelligheden, der giver disse motiver værdi.
Her hjemme skære slagterne også kød ud– men hvis de stod midt på gaden i 35 graders varme med fluer over alt og ordnede deres kød – ja så ville slagter butikken vist hurtig gå konkurs!
Men i Egypten er dette hverdag – det er sådan de kender til det – og for dem er det lige så naturligt som det er for os at finde mælken i køleskabet.
 |
| Hvis charterturisterne viste at deres store engelske bøf, kom fra slagteren med fluerne, var det ikke sikkert de ville undre sig så meget, når de et par timer senere måtte forlade selskabet for at besøge det lille hus! |
Hvis man ønsker at komme endnu længere væk fra turisternes Egypten, kan man tage en felukka tur ned langs Nilen. Her kan man følge Egypterne arbejde i deres små marker, se dem vaske sig i floden, se dem flytte deres bøfler – ja her finder man igen det jeg kalder det rigtige Egypten. Det er ikke iscenesat for at tilfredsstille de millioner af turister der hvert år besøger landet – de er der fordi de lever og har deres dagligdag der!
 |
| Hvad går han mon og tænker på?? Et billede som dette sætter nemt fantasien igang. |
Det kan være svært at få den samme ”kontakt” i sine portrætter når man sidder i en båd og med sit teleobjektiv forsøger at trække motiverne tættere på. Så i stedet for at gå tæt på og lave et ”intimt” portræt har jeg forsøgt at få en del af landskabet med, for på denne måde at lave et andet slags billede.
 |
Hvis man vil helt væk fra alle de andre turister, og se hvordan livet på landet er, kan man finde en taximand, som man føler sig godt tilpas med, forhandle sig til en god pris og så vil han gerne vise rundt uden for byen. De lokale ved ofte hvor der er noget interessant at kigge på, og en lokal taximand kender ofte området bedre end turguiderne fra de forskellige rejseselskaber.
 |
Største delen af Egyptens 80 millioner mennesker bor på et område kun lidt større end Danmark. Området snor sig i gennem landet, langs Nilens breder. Resten af landet ligger hen i gold ørken hvor kun de sejeste overlever, og her er befolkningstætheden meget lille.
Man skal ikke langt ud af byen før man virkelig får et indtryk af de meget anderledes boligforhold der er i Egypten.
 |
Der er en meget lav procentdel af kvinder der arbejder i Egypten. Kvinderne går som regel derhjemme og passer hus og børn.
Manden arbejder til gengæld en hel del, ofte fra morgen til aften, typisk med et ”normalt” job (kr. 400,- mdr.), først på dagen, og der efter et andet hvor han arbejder for bakshish (drikkepenge) enten som taxichauffør, piccolo eller sælger i turistbasaren.
Bakshish er en vigtig del af de fleste egypters indkomst, og det er ikke kun turisterne der giver bakshish – det gør egypterne også. Dette er meget forskelligt fra vores måde at leve på, og det kræver lidt tilvænning!
Men betyder det så at man skal give drikkepenge for at få lov at tage billeder af egypterne?? Hvis du spørger dem, så bestemt JA.. Men jeg giver så vidt muligt aldrig penge for at få lov til at tage billeder af noget, og helt sikkert aldrig af børn.
Hvis man giver penge til børn i fattigere lande ender det ofte med at forældrene prioritere, at børnene skal tigge frem for at gå i skole, og dette fremmer jo bestemt ikke deres vilkår i fremtiden!
Dermed ikke sagt at man ikke skal give drikkepenge, men jeg mener bare at man skal tænke over at ens handlinger kan betyde meget for de mennesker, man som rejsende besøger.
 |
Jeg syntes det er spændende at fotografere mennesker og man oplever pludselig et land på en helt ny måde når man tvinger sig selv til at tage kontakt til et andet menneske, bare for at tage deres billede. Denne kontakt kan hurtigt medføre at man skaber et positivt bånd med et andet menneske som udvikler sig til en snak om livet i deres land, hvilket bestemt gør en rejse mere spændende.
Et besøg i Luxor er en spændende oplevelse, fyldt med kontraster og ikke mindst spændende motiver. Efter kun et besøg vil det egyptiske folk enten vinde dit hjerte, eller du vil sværge på at du aldrig vil besøge dem igen.