T-Dag – bliv bedre (Henrik Wessmann)

af Jakob Kjøller

De fleste kender det, man sidder og kigger på sine billeder, og tænker Nøj, det er skidt det der…

Men få gør noget ved det, og det er her Henrik kommer med en pænt placeret støvle bagi.

Henrik Wessmann

Henrik er en af de folk, der enten sidder stille, eller køre med speederen i bund. Ligesom så mange andre foto-enthusiaster, er det hos Henrik kærligheden til fotografi der styre kameraet.

I den korte tid, jeg har kendt Henrik, er det ikke blevet til så lidt. Han har været med til at stifte Fotoklubben Momento i København, sparket et podcast igang med hans sidekick Bo, og så han han en håndfuld blogs kørende, med alt fra fotografi, til sclerose, sidst nævnte har han lavet fotobogen “Passion” omkring.

Udover det, er han skiftet fra Digital fotografi, til analog, tilbage til digitalt, og til analog igen, hvis han altså ikke lige har sit elskede Nikon DF ved hånden.

En ting er sikkert, når jeg er i nærheden af Henrik, så er det ikke kedeligt, samt vi kan sidde og nørde foto over en kop kaffe, i alt for laaaang tid.

VIL DU BLIVE BEDRE TIL AT FOTOGRAFERE

Måske har du fotograferet i nogle år og vil gerne blive bedre til det men ved ikke lige hvordan ?

HVIS DU VIL BLIVE BEDRE TIL NOGET – I DETTE TILFÆLDE AT FOTOGRAFERE – KOMMER DU IKKE UDENOM AT DU SKAL ØVE DIG…..

Allerede inden jeg er begyndt har du fået det første og vigtigste råd: du skal øve dig !

Fotografi er også et håndværk – skal du være maler står du i lære i 4 år, skal du være snedker står du i lære i 4 år….get the point ?

Du kommer altså ikke uden om at du skal øve dig, tage en masse billeder – og smide de fleste ud…..

Hvis du gerne vil blive bedre er der en lang række muligheder for dig. Jeg har ikke de vise sten – vi er forskellige og det som virker for den ene, virker ikke for den anden. Så du må enten prøve dig frem eller tænke over, hvad der virker bedst for dig.

Her er nogle muligheder – jeg siger ikke listen er fuldstændig men kan være til inspiration.

Fotomalia_ (1 of 1).jpgJeg stinker til macro fotografering – ergo må jeg øve mig !

 

Fotorejser / Workshops

At være på en fotorejse kan være meget givende. Du rejser med andre, der har den samme passion som dig og fotografi er det eneste du skal tænke på så længe rejsen varer.
Jeg har været afsted til Istanbul og nogle ture/rejser sammen med fotokammerater.

Fotomalia_ (4 of 1).jpg
Fra en foto workshop i Istanbul

 

Workshops / Kursus

Nogle workshops er af kortere varighed – 4/5 til 8 timer – og afholdes her i landet. Og der er mange af dem og af meget svingende karakter.

Mit råd til dig er at tænke over, præcis hvad du ønsker at få ud af kurset/workshop ? Er det billeder af en model til portfolien eller avanceret lyslægning til klassiske portrætter ?

Fotomalia_ (2 of 1).jpg
Eksempel på et skud  fra en workshop

 

Gør dig også den tjeneste at se på fotografens (typisk dem som afholder kurset) arbejde og se om det er i den retning / stil du gerne vil.

Bøger

Jeg mener, bøger kan være en god ide – du skal kende til teknik og kende dit kamera (her er din manuel god – endnu bedre er de kamera specifikke bøger du fx finder på Amazon – også selvom de er på engelsk).

Bøger med andre fotografers værker kan tjene til inspiration – i musikkens og maleriets verden starter mange med at kopiere. Hvorfor ikke gøre det med fotografi ? Det behøver ikke være genialt hver gang….

Personligt er det at læse / se i fotobøger ikke så fantastisk givende med hensyn til at blive bedre – men jeg nyder nu at se på de mange billeder alligevel…

Tutorials

Tutorials kan være gode til at få inspiration af og til at komme igang – men jeg tror på, at du selv skal derud og trykke på knappen.

Nogle tutorials, også selvom du køber dem, er vildt dårlige !

Fotoklub

At være med i en fotoklub kan være en god idé. Der kan du finde andre med samme interesse og måske finder du også nogle du klikker med og kan fotografere sammen med.

“Ros styrker selvtilliden, ris udvikler ”

  • Derfor synes jeg du skal se efter en klub hvor billede kritikken er vigtig.

Fotomalia_ (3 of 1).jpg
Fra en tur til Bellevue, Klampenborg med en klubkammerat.

Foto meet-ups

meetup.com finder du en række grupper som mødes om fotografi. Det er gratis, der er mange forskellige genre og måske kan du der finde et fotosammenhold ?

Kaste dig ud i det

Du kan også gøre som en kendt foto-blogger:  bare at kaste dig ud i det. Hvis du tror på det og har mod på det så sæt igang.

Mentor / Privatundervisning

Det kan også være en god måde til enten at kickstarte dig eller til at komme videre med dit fotografi – ikke gratis men kan være en usædvanlig god ide !

Assistent for en fotograf

Prøv evt at komme med som assistent for en fotograf. Hvis du er heldig bliver du second shooter og  du kan lære en bunke.

Når du er med som assistent er billederne ikke dit ansvar (lettelse) men til gengæld er du forpligtet  til

1: at gøre som der bliver sagt
2: træde i baggrunden
3: at holde øre og øjne åbne og suge alt til dig !

Jeg har prøvet næsten alle ovenstående ting på egen krop / kamera. Hver ting har bidraget med hver deres lille ting, til at gøre at jeg kan det jeg kan idag:

På workshoppen i Rebild med Hilmer & Koch fik jeg styr på forholdet mellem ISO, blænde og lukketid. Kunne jeg have læst mig til det ? Det tror jeg ikke ! – jeg lærer bedst ved høre og gøre…

I Istanbul lærte jeg at gå hen til mennesker og spørger. Jeg er ikke til teler i streetfotografering, men jeg havde bestemt nogle barrierer, der skulle nedbrydes hos mig selv

At være med i en fotoklub har jeg også haft glæde af. Jeg har lært andre mennesker at kende med samme interesse som mig selv og der også fået inspiration og et netværk, hvor jeg kunne spørge til råds. Det har også affødt at jeg sammen med Bo laver podcasten Nielsen & Wessmann cirka 1 gang om måneden, hvor vi taler om alt fotografisk.

Fotografi er som nævnt tidligere et håndværk – og et håndværk, som skal holdes vedlige og du skal hele tiden øve dig.

Derfor laver jeg billeder og historier til kbh.pictures, som er en billedbåren hyldest til København. Det giver mig flere ting:

  1. En grund til at komme ud med kameraet !
  2. En mulighed for se byen på en anden måde
  3. Jeg møder nogle søde og rare mennesker

Og så er det dejligt at man ikke behøver tage lang væk…

Fotomalia siger tak til Henrik, for et lille los bagi.

Relateret indlæg

1 Kommentar

Nielsen & Wessmann - afsnit 16 - .://Wessmann december 19, 2015 - 1:27 pm

[…] et indlæg på Fotomalia.dk – Danmarks måske bedste fotoblog […]

Besvar

Smid en kommentar til os