Fotografering af flagermus

af Brian - fotomalia.dk

Det er ikke den nemmeste fotoopgave at fastfryse en flyvende flagermus i fuld fart. Men det bliver ikke desto mindre opgaven for en flok fotografer fra Brøndby Strand Fotoklub, når de fredag aften skal med mig på mini-workshop i Randers Regnskov.

For lige at have helt styr på teknikken var jeg en tur i felten – se hvordan det gik i dagens indlæg

 

 

TEKNISK OVERLOAD

Det er ikke småting, man skal holde styr på, når triggere, ledninger, stativer, flash og, ikke mindst, kamera skal forbindes til en helhed, der sammen kan fange en flyvende flagermus. Men når det virker, så er det fandeme sjovt!

Brian Mikael Olsen Rasmussen_JGD8043Hjemmefusket grej er dejligt. Så kan man altid lige tilpasse, så det virker til andre formål. (foto: Jon Detlefsen)

 

Det er ved at være noget tid siden, jeg har arbejdet med flagermus. Og da en del af grejet sidenhen har været brugt til andre projekter, måtte jeg lige fifle lidt med ledninger og stik, før det hele spillede igen.

Da jeg havde hele to fælder, der skulle rigges til, så fik jeg assistance af vores helt egen Jon Detlefsen. Jon hjalp med alt det praktiske, og til trods for at hverken flagermus eller flash er hans spidskompetance, så fik han også en hel del lækkerier i kassen.

“SHIT – det er jo mega sjovt det her!” (Citat: Jon Detlefsen)

 

Brian Mikael Olsen Rasmussen_JGD8314

En lidt anderledes selfie, og ikke helt tilsigtet, men nogen gange er man jo bare heldig! (foto: Jon Detlefsen)

 

Det var ikke formålet med denne opstilling at lave fantastiske billeder. Det handlede om at få tingene til at virke og om at få gjort klar, så alt det, der skal bruges under workshoppen, var klar.

Lyset er jo nøglen i de gode billeder, og det er noget af det, vi skal fifle lidt med på workshoppen, så vi er helt sikre på at vi får de lækreste billeder med hjem.

Herunder kan du se et par af de bedre billeder fra vores lille hyggestund i mørket.

 

Jeg håber, du kan lide billederne, og hvis du også kunne tænke dig at lege med på en flagermus-workshop, så sig til, så kan det være vi skal lave en for FotoMalia’s læsere.

Tak fordi du kiggede med!

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os