(T-DaG) #5 Afvikling (Charlotte Aurora)

af Brian - fotomalia.dk

Så er det igen blevet torsdag, og det betyder at vi er klar med indlæg #5 fra Charlotte Aurora!

I denne uge tager hun os med igennem hendes hvordan hun planlægger hendes store shoots.

 

CHARLOTTE AURORA

Denne uges gæst har en ganske særlig tilgang til det at lave billeder, hun står nemlig ikke selv bag kameraet, til trods for at hun styrer alt andet!

Hendes særprægede billeder har deres helt egen stil og er ganske enkelt i en klasse for sig – det er yderst sjældent at man ser koncepter der er så gennemført og gennemarbejdet som hendes kreationer er. De gennemførte koncepter, kombineret med yderst kreative idéer og en kompromisløs tilgang til valg af model og lokation er uden tvivl det der får denne uges gæst til at skille sig ud!

Med en uddannelse som “Production Designer” fra Kunstakademiets Designskole (konceptdesign til film, TV og digitale spil) samt mere end 20 års erfaring som syerske, må man sige at hun har det store kørekort til symaskinen. Hun har i mere end 14 år syet kostumer til både film og teater og er i dag reative director, kostume-designer, stylist og kvinden bag Charlotte Aurora Design.

Som du måske allerede har gættet, så har vi fået fornemt besøg af ingen mindre end Charlotte Aurora Madsen, og hun vil som allerede nævnt, fortælle om sine arbejdsprocesser over de næste 6 uger!

Hvis du vil se mere af Charlotte’s arbejde, så kan du finde det her:

Charlotteaurora.com  – FaceBook – Instagram

 

AFVIKLING

Når jeg skal afvikle et af mine større shoots, er det altid med sommerfugle i maven og en masse spænding 😉

Jeg har erfaret, at noget af det vigtigste er at have det sjovt, mens vi er på shoot. Den største succes for mig er, når folk skriver at de gerne vil arbejde med mig igen, allerede inden de har set et eneste billede!

Jeg har med tiden lært en række ting, jeg skal have styr på og givet tydelig besked om, for at shootet kan forløbe problemfrit og rart for alle.

 

  1. Vær der til tiden

 

Jeg er meget punktlig med altid selv at være der til tiden, gerne før! Men samtidig har jeg også lagt ”ankomstbuffere”, som jeg kalder dem, ind i min tidsplan.

Mange modeller har et meget løst forhold til tid, og hvis der står kl. 11.20, så kan det sagtens betyde det tidspunkt man skal befinde sig 100 meter fra mødestedet, og nu skal i gang med at finde en parkeringsplads.

Hvis jeg mener at 11.20 er den tid, de skal i makeuppen, så er dagen stresset fra starten. Det er Ikke fedt! Så lad dem hellere komme lidt for tidligt.

 

  1. Hav en plan over dagen

 

Det er en rigtig god ide med en plan over dagen. Hvem skal i makeuppen, i kostume og foran kameraet hvornår?

Selvom planen altid kan skride, så giver det alligevel et meget bedre flow, at alle kan følge med, i stedet for at planen kun er oppe i hovedet på en selv.

Fotomalia_5_4

 

 

Samtidig gør det det også nemmere fx at skynde på makeupartisten, hvis man synes han/hun hyggesnakker liiidt for meget (en situation jeg selv har stået i overraskende mange gange!). Det har bare mere power, at de allerede har haft planen på skrift inden de mødte op på selve dagen.

 

  1. Forplejning

 

Forplejning er især vigtig på helddags-shoots. Selvom man laver TFP, er det bare ikke gratis. På mine shoots sørger jeg for drikkevarer samt sunde og usunde snacks. Derudover har jeg altid plastikkrus og sugerør med.

Er vi på location langt fra rindende vand og toiletter, har jeg ekstra meget vand med samt toiletpapir, servietter, renseservietter.

Jeg skriver altid ud til folk, at jeg sørger for snacks og drikkelse, men en rigtig frokost må de selv have med.

 

  1. Survival-kit

 

Jeg har også altid mit lille survival-kit med mig. Det indeholder gaffatape, fnugrulle, sikkerhedsnåle og en saks. Og jeg bruger ting her fra hver eneste gang jeg er på shoot.

 

  1. Musik

 

Musik er også en god ting at medbringe, hvis det kan afspilles uden at genere andre. Det giver bare en god stemning og kan hjælpe uerfarne modeller med at komme i en bestemt stemning.

 

DIN ROLLE PÅ SHOOTET

I løbet af shootet er det vigtigt, at du holder fanen højt! Når du er den drivende kraft bag shootet, vil hele stemningen afspejle dig.

Hvis du er træt, ikke gider, er sur og ikke synes noget som helst spiller, så må du bare ”suck it up”, og tage den falske jubii-hat på. Fake it till you make it! 😀

Det er helt okay at ting driller, at noget er kompliceret og at nogle ting må ændres undervejs. Men alle er med for at skabe noget fantastisk, og det er bare super vigtigt at lægge op til, at det også er det der sker. Det er virkelig afgørende for fremtidige samarbejder, at du holder hovedet koldt og fanen højt.

Fotomalia_5_6

 

På nogle shoots har jeg hele forløbet i hovedet (jeg har selvfølgelig udsendt en tidsplan). Andre gange har jeg en notesbog i hånden hele vejen igennem shootet. Og begge dele er okay, så længe man har overblik og kontrol.

Der er ikke noget værre end en ledende kraft, der mest er forvirret og rundt på gulvet. Og måske lidt gnaven over ikke selv at have styr på det. Skriv endelig  dit forløb ned, brug tid på at kigge på det, og få overblikket tilbage, hvis du mister det.

Det giver også mange point at kunne gøre grin med sig selv!

Fotomalia_5_1

 

 

Hvis man fra starten lægger op til, at her har vi det sjovt, og vi tager ikke os selv for seriøst, er det min erfaring, at modellerne også slapper mere af, og derfor kan performe bedre. De tør hoppe mere ud af komfortzonen, og er ikke helt så bange for at lave noget de faktisk ikke ved, om vil fungerer.

Det er også super vigtigt at lytte til teamet. Ideer, inputs og især deres grænser! Udvis respekt, og prøv at forstå en grænse i stedet for bare at prøve at rykke den.

Nogle gange er en models grænse bare pisse øv, men oftest, når jeg havner i den situation, får vi løst den med et kompromis, vi begge er glade for.

Jeg starter selv alle mine større shoots med at sige højt og tydeligt: ”Vi er her i dag for at have det sjovt! Det vigtigste for mig er ikke at vi laver min ide, men at vi laver det bedste, vi i fællesskab kan kreere. Alle ideer og inputs er velkomne på alle tidspunkter og jeg vil virkelig gerne høre dem!”

Alle kommer med deres syn på tingene, og jeg har virkelig oplevet succes med denne indledning!

 

FOTOMALIA SIGER TAK

Uhh… Vi kan næsten ikke vente til næste uge! Men men men, vi må vente en hel uge..

Selv om der er mere på vej, så vil vi igen gerne takke Charlotte, fordi hun har valgt at dele hendes fantastiske arbejde, og ikke mindst hendes process – det er intet mindre end inspirerende at se!

TAK!

Og som altid, smid meget gerne en kommentar eller et spørgsmål!

 

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os