Styles / Preset i Capture One

af Theis Poulsen

Kært barn har åbenbart mange navne og ikke alle er enige om hvad der er hvad. Vi tager et kig på Styles i Capture One. 

Capture One Styles vs Presets

Mange af jer kender nok allerede til presets, der findes jo rundt regnet 10.000.000 af dem til Lightroom hvis det altså kan gøre det. Når det kommer til Capture One (CO) er det dog lidt anderledes. Her findes der nemlig både Presets og Styles.

Navngivningen er altså lidt anderledes end du kender den.

Capture One Preset: En defineret indstilling for et specifikt værktøj. Det kan være et preset for en curve, eksponering, color eller noget helt tredje. Altså noget der påvirker et enkelt værktøj.

Capture One Style: En style i CO er det vi normalt kender som et preset i Lightroom. Den påvirker hele billedet og indholder indstillinger til mange forskellige værktøjer. De kan tilføjes til lag hvor de kan både maskes, ændres i opacity og stackes.

Der er altså nogle super lækre og gode muligheder for kontrollere og kombinere styles.

Capture One Styles

Det er nemt at finde preset til Lighroom, men hvor finder du så Styles til CO. Der er flere muligheder, selvom der ikke endnu er så mange som til Lightroom.

For at gøre lidt opmærksom på hvad man egentlig kan med Styles så er CO også selv begyndt at lave Styles, som kan købes i forskellige style packs. 

I dag 7/2-19 annoncere de så hele 3 nye Styles Packs, hvor de ikke bare selv har været i gang. Her har de taget fat i 3 retouchere / fotografer, som du måske allerede kender og fået dem til at lave Style Packs. Marie Bärsch, Michael Woloszynowicz og Pratik Naik har været i sving og lavet værd deres pack med værd 7 styles.

Capture One Styles Workflow

I forbindelse med lanceringen har CO fået Michael og Pratik til at lave en lille video omkring Styles. De er faktisk rigtig fine og viser både hvordan de tilføjes til lag, kan ændres i opcity, kombineres og begrænses med luminosity masks.

 

Before / After

Her er et par før efter billeder af hvad en Style kan gøre ved et billede i Capture One. Det er dog vigtigt at huske på at en style vil påvirke billeder forskelligt efter hvordan de er. En style der er rigtig lækker på et billede virker måske slet ikke på et andet. Så regn ikke med at Styles er et be all fix all. Med andre ord du skal både skyde et godt billede og have styr på redigering, man kan ikke bare kaste en style på og være done.

Download / køb Capture One Styles

Editorial Color Pack fra Capture One

Capture One Styles Store

1Styles – Film Emolution Styles

Really Nice Image

 

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os