Sommerkonkurrence

af Brian - fotomalia.dk

Det er ved at være ret længe siden at vi har sat gang i en fotokonkurrence, men det skal der da laves om på nu. Vi sætter gang i sommerferien, med verdens bedste fotokonkurrence – okay det er måske at oversælge, men der er i hvert fald både præmie og ære på spil..

 Hvordan er det nu lige det er….

Nu er det jo ved at være laaang tid siden sidst, så vi må hellere lige ridse vores konkurrenceregler op på ny….

Vi stiller et emne, og så er det op til deltagerne at fortolke dette emne som et billede og sende billedet til os. Billedet skal være taget inden for den tidsramme som der er givet i “udfordringen”, så det er altså ikke altid at man kan trække på sit “arkiv”, det kommer an på hvordan “Udfordringen” lyder.

Billederne bliver vurderet af et skarpt dommerpanel (dvs. os. Så det må gerne være nørdet) som vælger en vinder. Det er op til dommerpanelet, hvilke billeder der bliver vist på fotomalia.dk. Alle fotografer vil blive krediteret hvis deres billede bliver vist og de husker at skrive deres navn i feltet hvor der står man skal skrive sit navn…

 Udfordringen

Denne omgangs emne er: “Årets billede” – Så det er meget bred denne gang.

The twist: Billedet skal være i Sort/hvid eller i gråtoner!

Tidsramme: Billedet skal være taget i 2011

Billedet skal være hos os senest Søndag d. 7 august.

Hvad er der på spil?

Som altid har vi vredet armen rundt på vores alle sammens kære Charlotte fra KK og hun har fundet en præmie der falder rigtig godt i tråd med konkurrencens udfordring. Der er nemlig et Silver Efex pro 2 på højkant som hoved præmie… (sejt det førende Sort/hvid konverterings program på markedet…)

Jeg har lige hentet en 15dages prøverversion, og det ser rigtig spændende ud.. (jeg skal nok lige skrive lidt om det på et eller andet tidspunkt!)

Ud over denne præmie og måske endnu vigtigere, så kommer alle vinderbilleder i “Hall of Fame”-Galleriet her på sitet – og som om det ikke skulle være nok, så får man et fotomalia-diplom lige ind i sin mailboks… ;) ( jeg ved det –  det, det er helt vildt)

Et tidligt udkast til det “rigtige” og hemmelige diplom

Ud over det, har vi en ekstra lille bonus, for vi har vredet armen endnu længere om på Charlottes har og nu Kamera kompagniet faktisk også indvilliget i at et udpluk af de billeder der deltager, kommer op at ligge i et galleri på deres hjemmeside. (det er da en fed eksponering af sine billeder)!

Så der er altså ingen grund til at sidde der og gemme på guldkornene – kom nu i sving!

 Kritik

Nu er hele idéen med denne konkurrence jo, at man gerne skulle lære noget af at være med, og derfor vil vi for hver konkurrence udtrække minimum tre billede som vi vil kommentere lidt på. Denne kritik kan både være omkring hvad vi syntes der virker i et billede, men det kan også være hvad vi ikke synes der ikke virker så godt. En ting man kan være sikker på er, at det altid er vores uforbeholdne mening, og at vi siger tingene som vi ser det.

Vi siger dermed ikke at det er den ubestridte sandhed, men det er sådan som vi ser billedet. Denne kritik er selvfølgelig altid til debat, og vi opfordrer selvfølgelig jer læsere til at byde ind med hvad I mener i en kommentar.

Efter min mening er konstruktiv kritik en af de bedste måder at udvikle sig som fotograf.

 Upload her!

Husk at skrive et par stik-ord til hvad det er du har fotograferet, og hvad det er for en historie du gerne vil fortælle!

Lukket for billeder! – Vinderen vil blive offentlig gjordt her på siden i løbet af de næste par dag…

Filnavnet må ikke indeholde ÆØÅ!!

De indsendte billeder..

[nggallery id=27]

Hvorfor deltage?

Sort hvid er et rigtig spændende format, det har evnen til at forvandle et billeder fuldstændig. Men hvad er det egentlig der for Sort/Hvid til at fungere så godt, hvorfor virker et billede i S/H ofte meget stærkere end et i farve – verden er jo faktisk ret fyldt med farver, så hvad er det S/H gør og kan.

Jeg tror at det er lidt samme koncept som jeg skrev lidt om i dette indlæg – “alt hvad der ikke styrker et billede gør det dårligere” – Her mener jeg faktisk også farver – hvis farverne ikke giver noget til det man vil fortælle i et billede, ja så er min påstand at de forstyrre, og dermed gør billedet dårligere.


Her et lille eksempel… Dette billede er taget under noget ret forfærdeligt teater lys (fotomæssigt) og dette giver nogle ret underlige farver, som forstyrre ret meget når man kigger på billedet – de tager altså fokus fra det der er essensen i billedet.


Hvis vi fjerner farverne, kommer der pludselig meget mere ro i billedet, og vores budskab kommer lige pludselig meget bedre frem – Hendes lidt sure og bestemte udstråling kommer meget mere ud, og vi “mærker” meget bedre hvem hun er!

At fjerne farven fra et billede, er altså at simplificere billedet endnu mere, og jo mere simpelt og klart dit budskab er, jo bedre går det igennem, og jo stærkere vil dit billede virke. Så tag denne konkurrence som en udfordring til at komme i gang med S/H og se hvad det kan gøre ved dine billeder – det kan gøre en kæmpe forskel.

Men pas også lidt på, for farverne har ofte en væsentlig rolle i et billede, så det er ikke alle billeder der egner sig lige godt.

Alt det med småt

Vi tager forbehold for at vi overhovedet ikke har gennemtænkt konceptet så fejl, mangler eller rettelser kan forekomme

Relateret indlæg

27 Kommentarer

Johnny juli 17, 2011 - 11:11 am

Skal lige sikre mig inden jeg sender ind, under beskrivelse står “Husk at skrive et par stik-ord til hvem det er du har fotograferet”
Vil det sige at billede skal være af en person ?? eller er der frit valg ??

Besvar
Brian - fotomalia.dk juli 17, 2011 - 1:09 pm

Hej johnny, det er en taste/copy-paste fejl fra min side, der er frit valg på alle hylder, så jeg glæder mig til at se dit bud…

Besvar
Erik juli 18, 2011 - 11:30 pm

Satans.. Glemte at skrive mit navn på billeder der hedder Maria Lange..

Besvar
Brian - fotomalia.dk juli 22, 2011 - 10:20 am

Det er hermed noteret.. du hedder Maria Lange…

Besvar
Anders Dalsgaard juli 21, 2011 - 9:24 pm

Fedt med endnu en konkurrence og sikke da en super præmie! Har prøvet demoen og det spiller bare 110%.

Godt arbejde at i lige har fået den i hus!

Besvar
Brian - fotomalia.dk juli 22, 2011 - 10:22 am

Dejligt at høre at du syntes om konkurrencen og ikke mindst præmien. Det er da også et stærkt billede du byder ind med…

Og ja det er et ret fedt program..

Besvar
Anders Dalsgaard juli 23, 2011 - 11:41 pm

Mange tak skal du have. Det var også lidt stærk kost at tage billedet. Jeg var afsted med min fotokollega og vi måtte bevæge os ind i et MEGET slemt kvarter i Paris hvor vi blev frarådet på det groveste at opholde os, for at få nogle billeder af ham. Jeg havde set fra fra en taxa da vi kørte forbi ham og så var der ikke andet at gøre end at bevæge os tilbage og finde ham.

Besvar
Brian - fotomalia.dk juli 24, 2011 - 6:47 am

Lyder som en god dag… Gad vide om jeg kan finde sådan et motiv på min sommer destination – Sæby… Måske ikke men der er masser af hygge og afslapning – dejligt

Besvar
Thomas juli 22, 2011 - 10:54 pm

Hmmm, hvorfor virker “arkiv” knappen ikke på IPhone? Er det mon fordi jeg ikke har noget ordinært arkiv på telefonen, eller?
Er der en af jer der kan modtage billedet på mail, og så loade det op? Jeg er på internetfri ferie, bortset fra det jeg kan snige mig til her på telefonen, og så er der ikke engang 3G dækning her 😉
Sommerferiehilsen Thomas

Besvar
Brian - fotomalia.dk juli 24, 2011 - 6:45 am

Hej Thomas, du sender det bare til mig på br(a)fotomalia.dk…
.
God ferie…

Besvar
Hans E. Kratholm Rasmussen juli 26, 2011 - 12:21 am

Øh, sort hvid? Må det være blå, hvid eller gultonet?

Besvar
Brian - fotomalia.dk juli 27, 2011 - 10:14 pm

Hmmm prøv at smide det påmså vurdere jeg ligebom det kan gå!!!!

Besvar
Hans E. Kratholm Rasmussen juli 28, 2011 - 12:28 am

Det være hermed gjort. Så må vi se, om det går an.

Besvar
Thomas juli 31, 2011 - 1:58 pm

Må man godt deltage med flere billeder?

Besvar
Brian - fotomalia.dk juli 31, 2011 - 7:27 pm

Hej Thomas, du går bare amok, men der er vel kun et billede der er dit bedste?
.
Du må uploade alle dem du orker…
.
Fortsat god sommer – og husk nu at komme ud at skyde

Besvar
Thomas juli 31, 2011 - 7:30 pm

Nu var det ikke mig, men Mikkel Christensen som har valgt 2 billeder.

Besvar
SarahF august 2, 2011 - 10:56 am

Nå for dælen. Jeg er åbenbart kommet il at sende mit billede ind tre gange, kunne i ikke lige slette de to af dem.

Besvar
Anders Dalsgaard august 2, 2011 - 12:22 pm

Så lige at man måtte deltage med flere billeder og jeg var selv lidt splittet over hvilket jeg skulle deltage med så i fik lige et mere. Hvis i ikke mener det overholder sidens regler fjerner i det naturligvis bare.

Beklager hvis nogen får kaffen galt i halsen! Billedet er ligesom det andet jeg deltager med, fra Paris. Det er taget på en fortovscafé nær Panteon Kirken. Vi sad og drak en fadøl og tog billeder op langs gaden af kirken da denne skabning kommer gående. Han stopper op og skriger “uuh Photographie…” og begynder at posere. Vi tager nogle billeder af ham da han da var lidt interessant. Midt i det hele lyner han sin hættetrøje ned og hiver en silikonepat af dimensioner frem. Ganske chokerende. Der sad mennesker overalt omkring os, og i 3-4 minutter stod han der og legede med sin ene nøgne silikonepat. Det er det absolut mest sindsyge jeg nogensinde har været vidne til. Gad godt møde den læge som finder det moralsk acceptabelt at indoperere ét silikonebryst i en (ganske sindsforvirret) mand.. Måske Jørn Ege er flyttet til Paris 🙂

Besvar
Mikkel Christensen august 3, 2011 - 12:11 pm

Synes da absolut ikke du har noget at beklage, som du selv nævner rummer dit billede vel en etisk diskussion mht hvor meget man bør lave om på kroppen, og kønsforskere og lign kan vel også bruge det ^^ Og så er det da en sjov historie. Min favorit indtil videre i hvert fald.
Troede egentlig lidt det var photoshoppet men det var det jo så heldigvis ikke ^^
Måske du skulle sende nogle af dine billeder fra Paris ind til fx Informations fotoblog, måske kan du være heldig og få dem publiceret der.

Besvar
Anders Dalsgaard august 3, 2011 - 1:56 pm

Tusind tak skal du have da. Det var fedt at få at vide. Det med informations fotoblog bliver jeg da næsten nødt til at give et forsøg nu hvor du mener det er forsøget værd. Det kunne sgu være meget fedt. Tror jeg prøver at sammensætte en lille S/H serie og se om det var noget de ville have lyst til at publicere.

Og nej der er ikke photoshoppet noget, eller det passer nu ikke, S/H konverteringen er lavet i photoshop, men jeg går ikke ud fra at det var den du tænkte på 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk august 5, 2011 - 10:27 pm

Det er muligvis det mest mystiske jeg længe har set, og jeg kommer ofte sammen med Kasper, så det siger jo ikke så lidt…
.
Jeg ved ikke hvad det er der skrammer mig mest ved det billede, og det er historien, at han kun har fået lavet et bryst, eller om det er at jeg faktisk syntes at han har et ret godt bryst.. Skummelt!
.
Fedt billede, og det virker da som om at din tur har givet pote..
.
Hvem ved det kunne da også være at vi skulle overveje gæste indlæg…?

Besvar
Anders Dalsgaard august 5, 2011 - 11:51 pm

Det er nemlig en rigtig god pat ja 🙂

Kan da sådan set lidt godt forstå manden – det er da meget rart at have sådan én ved hånden 🙂 Jeg kan også informere om at han selv virkede ganske glad for at lege med den 🙂

Det minder mig lidt om et afsnit fra Langt fra Las Vegas hvor Robert vinder et par silikonebryster og får dem lavet på sig selv 🙂

Det var en super tur – Paris byder på seriøst mange forskellige fotomuligheder! Og vi var kun afsted med det formål at tage billeder så min lukker fik nogle tæsk 🙂

Besvar
Mikkel august 3, 2011 - 3:35 pm

Der er forresten sommerferie på deres blog nu kommer jeg lige i tanker om. Men prøv det da 🙂 Jeg aner ikke om de tager imod billeder fra læserne, men jeg synes det er en meget alsidig fotoblog med alt fra reportager til ting der nærmest er billedkunst.

Nej jeg tænkte på at brystet, enten var fordi han var en transvestit eller at det var et “photoshopkunstværk” hehe.

Besvar
Anders Dalsgaard august 3, 2011 - 9:51 pm

Ok, jamen jeg giver det et forsøg efter sommerferien så – det værste man kan få er jo et nej, og det overlever jeg nok 🙂

Ja jeg var godt klar over at det var brystet du tænkte på, men det er sørgeligt nok ikke photoshop arbejde. Det vildeste var jo at han kun havde det ene – det andet var et almindeligt mandebryst 🙂

Besvar
Søren Skovsgaard august 3, 2011 - 4:37 pm

Så er mit bud på årets bedste BW billede lagt op.
.
Glæder mig allerede til at høre kritik til billederne (håber Brian husker det denne gang – han skylder vist stadig fra sidste konkurrence 🙂 ) for der godt nok mange gode billeder denne gang.

Besvar
Søren Skovsgaard august 3, 2011 - 4:41 pm

Ahh… Glemte helt i farten at give et par kommentar med til mit billede. Det er taget i en lille by ved navn Evora i Portugal, som eftersigende har et af Portugals største Benkapel’er, som var meget populært i 16-1800 tallet. Den her er lavet af knoglerne fra ca. 5000 mennesker – og foran indgangen står der på latin “We bones that are here, we are waiting for your’s”. På det tidspunkt har man været af den overbevisning af vores menneskekroppe/skeletter, har kun været et mellemstadie til det næste liv.
.
Alt i alt en ganske makabert sted.

Besvar
Mr Click Click august 4, 2011 - 8:12 pm

Tolker “det bedste billede” som at der er mange genre inden for foto og derfor smider lidt af hvert ;o)

Besvar

Smid en kommentar til os