Skid hul i teknikken – fotografer de rigtige følelser

af Theis Poulsen

Kan du ikke hjælpe os med at tage klassebilleder? Jo selvfølgelig kan jeg det, måske også lidt mere end det.

Klassebilleder på HF i Herning

For ikke så længe siden tikkede der en mail fra Herning HF & VUC ind i min indbox. De skulle holde gallafest og i den forbindelse skulle der tages billeder af klasserne. Det kan godt være at det ikke nødvendigvis er den mest spændende opgave, altså den der med de helt standard klassebilleder. Det betød dog ikke, at jeg havde svært ved at sige “Jo tak, den tager jeg”,  for der er nemlig altid muligheder.

Her er et eksempel på det helt simple klasse billede, det som skolen gerne ville have.

Når så den er i kassen, er det tidspunktet hvor man, lige beder klassen om at skabe sig lige så tosset de overhovedet kan, og siger at de bare skal have det sjovt.

Det er måden man få det billede, de selv syntes er sjovest, og nok også er det de griner mest af, når de har 25 års jubilæum.

Der er bare noget virkelig fedt over at se og mærke den glæde, samt alle de følelser der kommer frem, bare fordi at man giver dem lov til at være sig selv og have det sjovt.

Det er bare meget sjovere at fotografere folk, når det bliver ægte og ærligt.

Fotografering af ægte følelser

Da klassebillederne var skudt, blevet det tid til at de skulle danse lancier. Det forgik i gymnastiksalen, hvor de havde familie og venner som tilskuere.

Nu var det jo ikke derfor skolen havde ringet, men jeg er jo fotograf, og vil give dem en historie de kan huske og have nogle sjove billeder af. Jeg snuppede mit lille Fuji X-T3 med en 23mm F2 optik og fulgte efter de unge mennesker.

Vi endte i en mørk kældergang, hvor der ikke bare var dårligt lys, men heller ikke meget af det.

Det er selvfølgelig langt fra de ideelle betingelser, der skal til for at tage perfekte og flotte billeder. Men nogen gange er det heller ikke det der er vigtigt, at alt er flot og perfekt, nogle gange er det bare vigtigt at billederne er taget.

Det var for mig en rigtig fed oplevelse, at jeg fik lov til at se og mærke de unger mennesker med følelserne helt ude på tøjet. Der var glæde, nerver, frygt, nervøsitet, præstationsangst, stolthed, kærlighed og venskab rodet sammen i en stor blanding.

Jeg sneg mig rundt i flokken og klikkede løs. Billederne er på ingen måde perfekt belyst helt skarpe eller følger reglerne, men de viser noget ægte og fortæller en historie. De gengiver oplevelsen, der gør at de unger mennesker kan se tilbage på dagen og blive mindet om nogle af alle de følelser, samt huske hvor stor en oplevelse det var.

Skid hul i teknikken

Det er rigtig vigtigt at kende sin teknik, og jeg brugte jo også min erfaring til hurtigt at indstillet kameraet. Men det vigtig ved billederne her, er ikke om de er perfekte i eksponering og farver, men at de fortæller om hvad der skete, samt at de viser ægte følelser og situationer.

Det er vigtigere at få taget billedet, end at teknikken er på plads. Det hele gik rigtig stærkt, skulle jeg have gået og finpudset billederne, havde jeg end ikke fanget halvdelen af øjeblikene.

Gear

Her var ikke noget med at rode i den store gear rygsæk for at finde objektiver, eller hive flash lamper frem. Her skulle der skydes, og det måtte ikke virke voldsomt eller skrige på opmærksomhed.

Normalt når jeg er på job er et Nikon D850 min arbejdshest, det er også den der er brugt til klassebillederne. Da jeg gik i kælderen havde jeg skiftet over til mit lille Fuji X-T3 & 23mm F2, som for mig bare var fedt at have til denne slags billeder.

Kompakt, hurtigt og nemt at arbejde med og uden at tiltrække en fandes masse opmærksomhed.

 

 

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os