Yes!! De tre store giganter sættes op mod hinanden. Eller….. To ukendte flash og en gammel Nikon… Men det var det jeg lige havde og det hele går egentlig ud på at jeg skal teste min helt spritnyindkøbte LumoPro LP160 Quad Sync Flash!! WOW!!
Jeg vil gerne starte dette indlæg med at undskylde på mine grædende knæ for at jeg har løjet overfor jer. Jeg har på et tidspunkt – hvor jeg sikkert var fuld eller påvirket på anden måde, anbefalet Yongnuo 460 som en flash der var god til prisen?????
Jeg retter hermed denne fejl! DET ER DET VÆRSTE LORT I KAN KØBE SÅ LAD VÆRE!! – men det vender vi tilbage til.
Her er bøffen det hele drejer sig om. LumoPro LP160 Quad Sync Flash i al sin magt!!!!
Godt så.
Lidt historie.
LumoPro startede med at lave en billigflash som hed LP120. Denne flash lavede de kun for sjov og for at teste markedet – tror jeg. Jeg har ikke selv set en, men efter hvad jeg kan læse om den var den fuld på ”højde” med min Younggonknupopisflash.
Det der så skete var at LumoPro fik en masse respons og kritik på denne LP120 flash og det tog de til efterretning og lavede LP160 som virker!! Vildt!
Younggonggnu lær af det for biiiiip….biiiiip…biiiip!!!! (Jeg er sur!).
Den ligner sådan en gammel kanon fra den amerikanske borgerkrig og den skyder også ligeså hårdt
Facts:
LP160’ern koster 200 $ (ca. 1200kr.).
Elektronisk zoom op til 105mm (Lækkert!).
Et ledetal som matcher Nikons SB-900 (wow!).
Den lader op med friske batterier fra fuld udladning på ca. 7 sek. (godtnok).
Bagpå er det vist med lysdiodeskala hvor meget flashen er zoomet og hvor meget guf man fyrer den af med (meget praktisk og overskueligt).
LP160 kan skydes som infrarød slave med to forskellige indstillinger. En som fyrer af på alt der ligner en flash og en der ignorerer den preflash der kommer når man bruger det trådløse TTL system som for eksempel på Nikon eller Canons topflashes. (smart!).
Der er en meget tydelig lampe som lyser både foran og bagpå som fortæller når flashen er klar (labert!) (Kunne dog godt have brugt et lille bip! når den var klar, men men.).
Nå men her har jeg stillet de 2 flash (SB-800 og LP160) op ved siden af hinanden i en mørk og skummel skov. Kameraet er indstillet på 1/200 sek, for det er jo den maksimale lukkertid de billige flash konsekvent kan følge med på begge flash er fyret af på fuld styrke og zoomet til 105mm. Den opmærksomme læser vil have lagt mærke til at jeg ikke har stillet youngtrut flashen op og det er helt korrekt, for jeg gad ikke..
SB-800 til venstre og LP160 til højre.
Som i kan se er der ikke meget forskel fra LP160 til SB-800, hvilket er et rigtig godt tegn. Hvorfor tester jeg i en skov? Jo fordi en skov har den egenskab at den æder alt lys. Der er intet der reflekteres og jeg kan derfor teste hvor lang LP160 kunne opfange de infrarøde signaler og det var meget langt. Faktisk kunne den opfange det en lille smule længere end SB-800, men hvem gider gå så langt i hverdagen.
Yuongong (flashen der ikke må benævnes) gider jeg slet ikke snakke om. Den er bare med som fyld i tasken, lidt ligesom de ekstra ”venner/bekendte” man inviterer til en stor fest bare så man kan fylde lokalet op men man gider ikke have noget med dem at gøre bagefter. (Nu skal du ikke føle dig truffet Mads).
SB-800 til venstre og LP160 til højre.
Jeg har haft LP160 igennem alle de prøvelser som jeg udsatte ”flashen der ikke må benævnes” for og den har bestået med glans. Jeg ville overhovedet ikke være nervøs for at skulle bruge denne flash til et vigtigt fotoshoot, men på den anden side, så køb lige 2 for en sikkerheds skyld :-).
Uanset hvilken vej jeg vendte og drejede LP160’s IR sensor væk fra flashen på min kamera, fyrede den af, også når den pegede ned mod jorden og det er lækkert at man ikke skal være så omhyggelig med sigtelinier.
Dog skal det siges at den på ingen måder kan hamle op med for eksempel Nikons flagskibe i flash, SB-800 og SB-900. Det er dyre flash, men de holder til alt (også vand – siger Brian) ogm så kan de det hele med TTL og highspeed sync og alt det pladder. LP160 er for den økonomisk bevidste fotograf (altså dem der er på røven).
Til sidst!
Her er hvad der sker med flash som ikke gør sig fortjente til en hæderskronet tilværelse hos fotomalia.
Jeg overvejede længe hvad der skulle ske med ”flashen der ikke må benævnes”. Jeg snakkede med en kammerat i Norge som har en Magnum 44. (lovligt! han går på jagt med den… så ka de små fasaner lære det!) men han mente ikke den ville gå igennem tolden ved postdanmark (det tror jeg heller ikke, der var nok bare en tidligere straffet postmedarbejder der havde stjålet den… nok om det..)
Jeg tænkte på at køre den over med en bil, men jeg har ikke en imponerende Hummer stående og det ville have set lidt fladt ud med min Citroen Berlingo, den har ikke helt samme pondus!
Hvad med rundsaven? Jaaaaa!! Men så alligevel, der skal mere til!
Så var det jeg kom i tanke om min lækre 70 punds compound dræber bue og mine labre carbon pile med sygeligt skarpe jagtspidser og tænkte he he he he harh harh haaarrggh!!
Buen er spændt!
Jagtspidsen er slebet!!
“Flashen der ikke må benævnes” har fået bind for flashhovedet og afventer sin dom!!!
Harh harh harh hargh aaaaarhhahahahaha haaaaaaaaaaargh!!!!!
Det er en fantastisk lyd når pilen flænser gennem plastik og print og man kan høre stumper fra flashrør og parabol regne ned i gruset.
De to mestrer fyrer en afskedssalut for en falden bekendt. De har trods alt delt taske længe….
R.I.P lille kineser…..
Tak fordi i kiggede med.
14 Kommentarer
For satan Kasper du er jo skingrende skør..
Men til lykke med din nye Flash, den glæder jeg mig til at se.
Nu er vi også ved at have en rimelig god samling 😉
He-he, flot aflivning af din YouNoGo flash 🙂
Jeg var ellers lige ved at købe sådan én, alene på din anbefaling!!!
Nu har jeg så i stedet bestilt en LumoPro LP160 for 160$.
Kan jeg sende den til dig hvis den, mod forventning, også skal aflives? 🙂
hahahahahahaha – det er edermame sjovt det der Kasper. Og ja min kollegaer tror jeg er skingrende skør, fordi jeg lige har rullet rundt på gulvet af grin, over dine psyko-billeder!
PS: jo jeg føler mig truffet! 🙂
#Brian. Ja min psykiater siger også at han ikke har stærkere piller til mig 🙂 Nu har vi da også været igennem de fleste flash på markedet.
#Jesper. Jeg kan tage mig af al slags kameraudstyr som ikke fortjener at være i tasken, så du sender den bare til mig hvis du mangler en bøddel 🙂 Hvor har du forresten købt din flash henne til den latterlige pris?
#Mads. Det der var mega sjovt var da jeg havde lavet korset og lagt jord ud på græsplænen, læner min kæereste sig ud over terassen og spørgen “hvad fanden har du gang i?”…øøøøh. Den var lidt svær at forklare, hun kiggede bare underligt på mig og tog børnene med indenfor 🙂
Yongnuo-forklaring. Jeg må også hellere lige hurtigt forklare hvorfor jeg er sur på Yongnuo. Jeg har købt 4 Yongnouflash og af dem var der 2 der virkede nogenlunde engangimellem, 1 der slet ikke virkede og 1 der er helt holdt op med at syncronisere, det er fandme dårligt med 50-50 kvalitetskontrol..
Trykkede bare på Bye på LumoPros hjemmeside. Den førte mig til denne shop: http://www.mpex.com/browse.cfm/2,736.html
Der kommer ingen fragt oveni, så det må siges at være pænt billigt – hvis den er mere værd! Ellers sender jeg den til dig hvis du lover at filme drabet.
Kanon indlæg, Kasper. Jeg har 2 stk LumoPro LP120. Fungerer perfekt, men de har en alt for langt lade-tid, sikkert i stil med de 7 sek for LP200, hvilket er meget, når man står på et shoot. Man bli’r sgu’ træt af, at vente på flash’en 😉 Når jeg får tid (læs: $$$) så bliver mine LP120 nok opgraderet til SB-600/SB-900 🙂
#Jesper. Tak for info.
Jeg købte min LP160 ved Cameratools.nl fordi de er et EU land, så er jeg nemlig fri for at betale de 150kr som postdanmark vil ha for at snage i mine ing og jeg slipper også for tolden hvis det er at den bliver snuppet, så hvis den bliver snuppet tror jeg vi ender på cirka samme pris.
Hvis den ikke er det værd dutroede baseret på mine nøjsomme anbefalinger vil jeg med glæde aflive den for dig og jeg kan love dig at det bliver spektakulært og selvfølgelig i HD 🙂
#Anders.
Det er rigtigt at 7 sekunder er lang tid, men når jeg bruger mine flash er det sjældent jeg bruger dem på fuld udladning, men det kommer selvfølgelig an på situationen. Jeg målte lige min SB-800 til 4-5 sekunder fra fuld udladning med helt nye batterier, så de ekstra par sekunder kan jeg godt leve med til den pris 🙂
Nå – den døde inden den blev leveret.
Fik en mail fra dem hvor de spurgte hvilken leveringsmetode jeg foretrak. Billigste mulighed var 31$.
Så det bliver vist i Holland der skal handles 🙁
Rart at se du stadig kan levere en lidt anderledes anmeldelse af udstyr 🙂
#Jacob. Mange tak for de rosende ord 🙂 Ja der blev godt nok ikke så meget anmeldelse af LP!&=, men det var sjovt at smadre Yongong flashen 🙂
#Jesper. Det var da ærgeligt, det så ellers ud til at være en god fidus. Jeg har kommunikeret lidt med dem fra Holland og de virker utroligt kompetente og servicemindede (de har åbenbart ikke røget såååå meget hash).
Her er lige et direkte link til flashen på den hollandske side.
http://www.cameratools.nl/LUMLP160-zoekartikel/LumoPro%20LP160%20Manual%20Flash.html
Men husk at når de skriver til dig er det ikke på engelsk, så jeg kørte lige de mails jeg fik fra dem gennem google translate, den har forsvaret jo haft stor succes med, så den må også være god nok til os andre 🙂
Jeg bliver nød til at forsvare yn460 lidt for jeg købt 2 efter jeg læste dit indlæg på bloggen og jeg er super tilfreds og så til den pris, det tager dem 3,5 sek at oplade igen, når de køre på fuld klem. Bruger genopladningsbatterier på 2450 mah. Bruger nomalt Sigma ef 530 dg super, men de lægger bare i tasken efter jeg har fået yongnuo speedlight 🙂
# Brian Ilsø.
Mange tak for kommentaren. Jeg er glad for at nogen tager mine indlæg seriøst og vil sætte penge på det jeg siger i form af 2 flash 🙂 For at gøre det helt klart, så har jeg faktisk stadig selv en yongnuo 460 i tasken. Jeg blev bare så frustreret over deres manglende udgangskontrol og jeg mener stadig at hvis man vil være sikker på at få en flash der virker skal man nok hellere købe noget der koster bare lidt mere, MEN når man endelig får en yongnuo som virker (og du har været så heldig at få 2) så fungerer de utrolig godt til prisen. Jeg er glad for at høre at dine virker fint og jeg tror heller ikke min sidste yongong flash bliver skiftet ud foreløbig- bare den bliver ved med at skyde når jeg siger den skal skyde 🙂
[…] sker der for dem. Efter Fotomalias dom over deres 460, burde de have lært at de ikke duer til at lave […]
[…] der væltede hele projektet var kineserne ! Hvor for dog det ?!? JO ! fordi de har lavet verdens dårligste flash ! […]