Nikon AF-S 28-300mm F/3.5-5.6 ED VR – Test

af Brian - fotomalia.dk
Nikon AF-S 28-300mm F/3.5-5.6 ED VR

Vi tager et kig på et meget alsidigt objektiv – Nikon AF-S 28-300mm F/3.5-5.6 ED VR dækker stort set alle hele brændvidde spektret men kan billedkvaliteten følge med?

Dette er et gentryk af et ældre indlæg, men vi syntes lige det trængte til at blive luftet igen

Lidt om testen

Okay, inden jeg begynder at skrive om dette objektiv, vil jeg endnu en gang lige orientere omkring hvordan jeg laver en test af et objektiv. Jeg arbejder med objektivet, dvs. at jeg bruger det til at tage billeder i “live” situationer, og bruger ikke tid på test ark, murstensvægge og forvrængnings kurver – Jeg er fotograf og ikke teknikker!

Nikon AF-S 28-300mm F/3.5-5.6 ED VR

Det er så det det handler om, og det er det jeg har kigget igennem de sidste par dage

Hvorfor? Fordi jeg ikke syntes det er specielt relevant –  jeg syntes egentlig også det er død kedeligt, både at fotografere mursten og at læse om folk der fotografere nursten, det betyder med andre ord at ord som kromatisk aberration, forvrængnings grader og skarpheds-grafer, meget sjældent vil være at finde i mine anmeldelser.  Hvis det var det du søgete, så må du fortsætte din søgen, for det finder du altså ikke meget af  her.

Det der er vigtigt for mig er at lortet virker som det skal, så jeg kan bruge tid på at fotografere, det er jo det der kommer gode billeder af.

Nikon AF-S 28-300mm F/3.5-5.6 ED VR

Hvem henvender dette objektiv sig til? tja Nikon beskriver selv objektivet som ” det ultimative objektiv til at have med på farten” og man må da også kalde det for en schweizerkniv indenfor objektiver, den mangler kun en proptrækker og en neglefil, så kan man overleve alle steder.

Efter min mening stort set alle, det er jo nok et af de mest alsidige objektiver nogensinde. Dog tænker jeg at der er mange “proffer” der slet ikke overvejer objektivet fordi det ikke er proft nok – måske ikke den bedste konklusion. Dette objektiv henvender sig i mine øjne til alle, lige  fra “naturfotografen der har alt for meget at slæbe på, fordi hans 500mm vejer det samme som en bil, og han derfor gider han ikke tage andet med” over til “jeg skal bare have et godt objektiv der kan lidt af det hele for jeg ved ikke noget om at tage billeder, da jeg lige er begyndt” fotografen. Fordi dette objektiv strækker sig over så stort et område så er der næsten ingen der kan tillade sig at lade være med at give det et lille kig.

Byggekvalitet og håndtering

Det er ikke et pro objektiv, og det har derfor ikke helt samme byggekvalitet som et 24-70mm f/: 2.8, det betyder dog ikke at det er dårligt bygget. Det har en fornuftig kvalitet, og jeg er overbevist om at det også godt kan tåle nogle knubs, men det virker ikke lige så lækkert som Nikons professionelle serie, dog heller ikke ligeså billigt som kit objektivet (18-55VR) til f.eks D5000 (undskyld Mads).

Objektiver passer fint i størrelsen på et D700, det er et ret stort kompakt kamera!

Objektivet ligger fornuftigt i hånden, og det er ikke specielt tungt, men fokusering kan være en smule akavet. Fokuseringen er lidt bøvlet fordi fokus-ringen er omtrent lige så bred som en sytråd, og dette gør det stort set umuligt at bruge manuel fokus med handsker på (hvad sker der med det Nikon?).

Zoom ringen er heldigvis noget bredere, og objektivet er nemt at zoome med, trods det store zoom område.

Objektivet har det med at zoome ligeså stille ud, hvis det bare er rettet en lille smule nedaf, dette kan være ret irriterende, og det gør til tider at objektivet er bøvlet at håndtere (hvis du skyder ned af og skal fokusere manuelt – det er stort set umuligt). Objektivet er udstyret med en zoomlås, hvilket gør at man kan låse objektivet på 28mm, og på den måde undgå at det zoomer ud imens man har kameraet over skulderen – Godt tænkt, men det hjælper ikke når objektivet er i brug!

Optisk kvalitet

Nu kan det ikke komme som nogen overraskelse at i et objektiv der spænder i brændvidde fra 28mm til 300mm så må man gå på kompromis et eller andet sted. Om der er nogen brændvidder hvor objektiver er bedre end andre, det har jeg ikke faldet over, men jeg syntes helt generelt at der, i forhold til f.eks. Nikon 24-70mm mangler “sprødhed”, men det er faktisk forbavsende lidt kompromis der er rent skarphedsmæssigt.

Objektivet præstere forbavsende godt! (Nikon D700 – 28-300mm – 45mm – f/:4.5 – gradueret ND – Taget i en bil der køre)

Som sagt er skarpheden fornuftig, og helt overordnet er jeg virkelig imponeret over hvad dette objektiv præstere – klart der er mangler, billederne mangler lidt kontrast, der er vignettering, men det er alt sammen helt acceptabelt, og bestemt inden for hvad jeg ville bruge!

Brændvidde

Tja der er jo et kæmpe spænd, og det er selvfølgelig også dette der gør objektivet atraktivt, men jeg har en bemærkning, for jeg ville godt nok meget gerne have noget mere vidvinkel…. Bare skær noget af teledelen, for der er der rigeligt, men 28mm det er jo i den virkelige verden ikke specielt vidvinklet. Det er sikkert nok til familiefaderen, som ikke ved bedre, men når man har smagt den søde vidvinkel saft, så bliver man simpelthen ikke tilfredsstillet ved 28mm – Nikon hvad med et 2o- 200mm i stedet, det ville jeg hellere købe.

28mm er bare ikke særligt vidvinklet! (Nikon D700 – 28-300mm – 28mm – f/:3.5 )

Autofokus

Der er selvfølgelig ikke tale om et af Nikons hurtigste objektiver, og det ville også være naivt at tror – Nikon AF-S 28-300mm F/3.5-5.6 ED VR er lavet med en masse kompromier, med det formål at få et kæmpe spænd i forhold til brændvidde, og det må man jo sige er lykkedes.

Men hvordan er Autofokusen?

I regnskoven var der flere gange hvor objektivet havde lidt svært ved at finde fokus – f/: 5.6 er også ret mørkt at kigge igennem lige så snart solen begynder at forsvinde. Indendør på denne årstid kæmper objektivet lidt med at finde fokus (Nikon D700 – 28-300mm – 300mm – f/:5.6 – 1/20sek)

 

Tja igen er det faktisk ikke helt skidt. Det er ikke ligeså hurtigt som et 70-200 f/:2.8, men det levere varen! Den interne fokus er hurtig, præcis, lydløs, og det er en fornøjelse at arbejde med. Man mærker dog hurtigt hvor en af kompromiserne er, for med en mindste blænde på f/:5.6 er det et mørkt rør at kigge igennem og under svære lysforhold må man betale prisen.

Bokeh

Med 9 afrundede blændeblade, som jo efterhånden er standard på Nikon objektiver, så er det en rar og naturlig bokeh objektivet levere. Man skal dog huske på at blænden ikke giver mulighed for virkelig at isolere sit motiv. Hvis man skal have en lækker og diffus bokeh skal man helst op på mellem 2-300mm

Man kan opnå en flot bokeh, men jeg savner min f/:2.8 – Jeg tænker at hvis man er nu i faget så er man helt sikkert godt tilfreds.. (Nikon D700 – 28-300mm – 300mm – f/:5.6 – 1/60sek)

VR – billedstabilisator

Billedstabilisatoren fungere som man kunne forvente, det fungere, men kan ikke udføre mirakler.

Alsidighed

Ja her kan man vist ikke gøre andet end at give objektivet topkarakter. Som jeg tidligere har skrevet, så kan det jo stort set alt. det er virkelig et objektiv der har meget at byde på og i en rigtig fornuftig kvalitet.

Med på tur

På en kælke tur sammen med hele familien tog jeg 28-300eren med for at se hvordan den var at arbejde med. Jeg syntes det er en fair mode at teste dette objektiv på, da jeg syntes objektivet henvender sig til den kvalitets beviste familiefar som gerne vil have et objektiv der kan det meste.

I får lidt billeder:

Selv om 28mm ikke er meget, så er det bedre end ingen ting! (Nikon D700 – 28-300mm – 28mm – f/:4 – 1/2000sek)

Ja objektivet er faktisk så nemt at bruge at selv damer… ØØh jeg mener det er nemt at bruge objektivet, her har min dejlige kone skudt mig, og Sofie der gør os klar til at kælke. (Nikon D700 – 28-300mm – 300mm – f/:5.6 – 1/250sek)

Autofokussen havde ingen problemer med at følge med, trods de svimlende hastigheder! (Nikon D700 – 28-300mm – 190mm – f/:5.6 – 1/400sek)

Det er fantastisk at lege i sneen. (Nikon D700 – 28-300mm – 28mm – f/:4 – 1/1250sek)

Og det er super fedt at kunne veksle imellem at lave brede skud til at lave portrætter, uden at skulle skifte objektiv. (Nikon D700 – 28-300mm – 65mm – f/:4.8 – 1/500sek)

Fordi objektivet er nemt at have med er der gode chancer for at få motiver i kassen, som man måske ikke lige havde regnet med at finde på en kælketur. (Nikon D700 – 28-300mm – 50mm – f/:4.5 – 1/1600sek)

Det her objektiv er simpelthen en fryd at have med på kælke tur, og jeg tror faktisk ikke jeg havde fået lige så mange gode skud i kassen, uanset hvilket andet af mine objektiver jeg havde taget med. Det er muligt at billederne havde været teknisk en smule bedre, men jeg havde ikke haft sammen diversitet i mine billeder. Det er et fedt objektiv!

Konklusion

Jeg må sige at jeg er overordentlig imponeret af kvaliteten på det her objektiv. Det tager nogle rigtig flotte billeder, og billedkvaliteten er efter min mening rigtig, rigtig flot. Klart, hvis man vil fluekneppe, så er der helt sikkert mere kromatisk aberration, og mere barrel distortion end på andre objektiver, men det er efter min mening ret lige meget, og det er ikke i nærheden af at være i en grad hvor jeg ikke ville bruge billederne i mit arbejde.

Jeg ser på det her objektiv, lidt lige som jeg ser på en schweizerkniv – den kan løse en hel masse opgaver, lige fra at være en proptrækker til at være en skruetrækker, men den bliver aldrig helt lige så god som en “professionel” protrækker eller skruetrækker.

Lige som når man har fået en vasker, så kan det her objektiv også godt slå en lidt ud af kurs, for fleksibiliteten er bare så fed.. (Nikon D700 – 28-300mm – 145mm – f/:5.6 – 1/640sek)

Når jeg nu siger den er så god, hvorfor skal man så ikke bare sælge alle sine dyre objektiver også bare købe den. Det tror jeg faktisk også der er en del der kunne uden nogensinde at se forskellen. Men der hvor der er en klasse forskel i dette objektiv og de MEGET dyrere pro objektiver er selvfølgelig i blænden – hold op der er langt fra f/:5.6 til f/:2.8 – Resultatet er en mørk søger, dårligere autofokus og måske vigtigst af alt man mister en stor grad muligheden for at isolere sit motiv ved hjælp af en stor blænde åbning.

Min eneste egentlige rigtig anke ved 28-300mm er faktisk at jeg savner mere vidvinkel, ellers syntes jeg det fungere fremragende

Nå det store spørgsmål, for objektivet FotoMalias eftertragtede anbefaling:  JA som Schweizerkniv er der ingen tvivl, det er jo helt vildt hvad det objektiv kan – og jeg vil klart anbefale en masse begyndere at starte med dette objektiv for man kan jo have det med over alt.

Hvad så som seriøs entusiast eller pro – Tjaa hvis man kan leve med blænden og manglende vidvinkel så ja det vil jeg, men jeg har ikke selv planer om at anskaffe mig et.

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os