Hvad kan grejet klare?

af Brian - fotomalia.dk

Som det gode gamle husråd siger, så er der ikke noget der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning! Men hvordan med grejet, hvad kan det egentligt klare? Kan din D800 klare lidt regn, din flash en dukkert og dit flashkort en tur i vaskemaskinen?

Tja, idag vil jeg dele et par af mine dyrt tjente erfaringer. 

REGN OG SLUD-FOTOGRAFEN MÅ UD

Producenterne flotter sig med betegnelser som “weather-sealed”, “ultra rugged” og “eXtra durable”, men trods det, oplever jeg ofte, at folk er meget påpasselige med hensyn til deres grej, og det er jo forståeligt nok, for det er jo ikke ligefrem billigt – og det skal jo gerne virke når man skal bruge det!

Jeg syntes selv jeg passer på mit grej (andre vil nok være uenige), men trods det, har det efterhånden været ude for lidt af hvert og det virker faktisk stadig – det meste af det!

KAMERAET

VAND

14 timer på bunden af den Ecuadorianske regnskov midt i en trope storm – Min D300 har efterhånden været udsat for en hel del. Efter jeg opgraderede til Full Frame i august 2009 har min D300 været mit backup og “det tror jeg ikke lige mit nye kamera skal udsættes for”-kamera. Dette har betydet, at mit D300  flere gange har overlevet mine skøre påfund!

 

På en travbane i Odense har mit D300 siddet fastspændt få cm over jorden, mens travheste drønede forbi, og regnen silede ned. Kasper havde som altid glemt hans del af aftalen, så vores snedige vejrsikring lå i Århus. Efter ca. 2,5 sekunder var kameraet fuldstændig gennemblødt, men vi satsede og regnede med, at det Danske vejr for en gang skyld ville vise sig fra sin gode side og skifte til sol. Det gjorde det bare ikke, og efter 8 løb (vi måtte nemlig ikke gå på banen imellem løbene) var jeg lidt nervøs for, hvordan kameraet havde det!

Trods enorme mængder vand, mudder og splat, virkede kameraet upåklageligt, og alle billeder var optaget uden nogen problemer – præcis som da samme kamera måtte tilbringe hele natten på skovbunden af en MEGET våd regnskov i Ecuador. Her havde jeg vores egen patenterede vejrsikring med og den hjalp helt sikkert også på at holde vandet inde! Da jeg efter et lille døgn hentede kameraet kunne man næsten hælde vand ud af posen.

Efter den lange nat i regnskoven var der faktisk gevinst, og jeg havde fanget hele tre forskellige arter af pattedyr – heldigvis holdt grejet til den våde nat, og alle billeder kom sikkert med hjem!

VARME

Den eneste gang jeg har oplevet problemer med et kamera var det faktisk varme der var problemet. Mit gode gamle Nikon D70 var i 2005 med på en længere rundrejse på Borneo, her var der en enkelt dag, hvor solen virkede varmere end nogensinde, og her måtte den gamle klassiker gå i knæ et par gange.

 

Kameraet stoppede simpelthen med at virke, og viste kun ERROR på LCD displayet – efter et par minutter uden batteriet i kameraet og lidt hvile i skyggen, var D70eren atter på toppen! Jeg har aldrig oplevet dette efterfølgende med andre kameraer, trods det, at de har været med på varmere ture!

OBJEKTIVET

Det siger jo næsten sig selv, men på alle ovenstående eksempler var der selvfølgelig også et objektiv på kameraet og på samme måde som med kameraerne så har jeg meget sjælendt oplevet fejl på et objektiv. Det er faktisk kun sket to gange at jeg har oplevet problemer med et objektiv.

Den ene gang tabte jeg min Nikon 24-70mm f/2.8 fra omkring en meters højde lige ned på et beton gulv. Objektivet landede på siden af fatningen, og fik en kæmpe bule – objektivet virkede efterfølgende upåklageligt – altså lige bortset fra at det kun tegnede skarpt fra f/6.3 og op! Reparationen kostede omkring 9000,-…. Så jeg valgte at købe et nyt objektiv i stedet!!

 

Den anden gang jeg har haft et problem, var med min Nikon 105mm makro VR. Objektivet ville pludseligt ikke fokusere mere, det kørte bare hvileløst frem og tilbage uden nogensinde at finde fokus. Dette kostede mig omkring 2800,- for en ny MR sensor – siden har objektivet fungeret uden problemer!

Ved nærmere eftertanke har jeg faktisk haft et par problemer mere, de har godt nok ikke noget med billedekvalitet eller mekanik at gøre, men på samtlige af mine tidligere Sigma objektiver har jeg haft problemer med, at malingen på selve objektivet faldt af. På min gamle 100-300mm f/4 begyndte det faktisk at falde af allerede få måneder efter jeg havde købt objektivet! – Siden har jeg udelukkende kørt med Nikons objektiver!

FLASHEN

Det stykke udstyr jeg er mest imponeret af, er nok mine trofaste SB800 – de har om noget været igennem lidt af hvert. Jeg ved ikke hvor mange gange de har været mast fast mellem klippeblokke og grene, eller hvor mange gange jeg har tabt dem fra alverdens højder.

Cirka sådan ser en Nikon SB800 ud når den er klar til at ligge til tørre!

 

Jeg har sågar to gange præsteret at drukne samme SB800 – første gang i tæt nærkamp med en 3 meter lang og 20kg tung grøn anakonda. Anden gang i en sø fyldt med røde piratfisk, hvor flashen faktisk gik af under vandet, så den nær havde futtet samtlige fisk af!

Både anakonda, fisk og flash overlevede episoderne uden mén!

Jeg har dog erfaret, at der findes en akilleshæl ved den tapre SB800 – der skal kun en møtrik på få gram, lidt præcision og cirka en halv meter til at flække displayet! Min ene SB800 er idag uden display, men virker stadig som gruppe B (det er dog lidt bøvlet når man kommer til at trykke på en knap, så den hopper ud af gruppen!)

HVAD KAN DIT GREJ

Det var et par af mine erfaringer, men hvad har dit grej været udsat for, har du tabt dit grej eller lignende så smid lige en kommentar – og hvis du ikke selv allerede har prøvet det af, så kan et CF kort godt klare en tur i vaskemaskinen!

Relateret indlæg

78 Kommentarer

Theis Poulsen december 6, 2012 - 10:50 am

Gal i er stive med de datoer 😛

Besvar
Kasper - fotomalia.dk december 6, 2012 - 10:53 am

Det er for at forvirre jer endnu mere!! 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 6, 2012 - 10:58 am

Havde jeg glemt at ændre datoen?? – ups!
.
Fokus var nok på at gemme lodder!

Besvar
Christian Rosenbæk december 6, 2012 - 11:13 am

Første link fundet, det andet driller!

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 6, 2012 - 3:03 pm

You can do it

Besvar
Christian Rosenbæk december 7, 2012 - 7:49 am

Endelig fandt jeg link nr. 2! 🙂

Besvar
Waseem december 6, 2012 - 11:20 am

Wow den er svær i dag. Jeg opgiver for i dag.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 6, 2012 - 3:07 pm

Hey Waseem… Hvis du læser indlægget igennem er du godt på vej!

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 6, 2012 - 11:31 am

Hmm er den for svær idag, jeg syntes ikke der kommer så mange lodder idag!?

Besvar
Kasper - fotomalia.dk december 6, 2012 - 11:48 am

Udover koderne, så er det altså et mega genialt indlæg Brian!
Det viser også hvorfor jeg ALDRIG låner dig grej!!!
.
Jeg vil forresten gerne have min manfrotto arm tilbage…. eller er der en tapir der har trådt på den?

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 6, 2012 - 12:24 pm

Hvilken arm?

Besvar
Jesper Elgaard december 6, 2012 - 12:54 pm

Jeg har det første link, men har ikke sendt endnu. 🙂 Det andet må lige vente til i aften.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 6, 2012 - 3:08 pm

Vi holder øje med indbakken!

Besvar
Kim Sørensen december 6, 2012 - 1:59 pm

jeg går ikke ud fra at hjemmesiden epicboobs.me tæller som lod – selvom at den er fundet via et bitly skabt af bider fundet i indlægget…

Besvar
Mads - fotomalia.dk december 6, 2012 - 3:11 pm

Hahahahhahaha! Fantastisk kommentar. Jeg er lige ved at synes at den tæller! 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 6, 2012 - 3:12 pm

Jo jo… Det er også vores side, eller Kasper bruger den ihvertfald så meget at man skulle tro det!

Besvar
Kim Sørensen december 6, 2012 - 3:35 pm

Javel ja – jamen så må kæresten jo bare finde sig i undskyldningen om at jeg jo bare leder efter bitly-links og derfor er nødt til at gennemgå alle billederne…

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 6, 2012 - 5:29 pm

ha ha ha.. ja men det er da også en helt fin undskyldning!

Besvar
Anja Robanke december 7, 2012 - 4:21 pm

HAHAHA… der ramte jeg også Epic Boobs 😀

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 9:12 pm

Hmmm det er vist et Bonus link som er sneget sig ind… Jeg vidste at jeg ikke skulle have brugt Kaspers computer..

Besvar
Anja Robanke december 6, 2012 - 2:35 pm

Brian, du har skrevet så godt et indlæg, at jeg slet ikke kan se de lodder… 😀

Mit hjerte ville græde, hvis mit udstyr kom “til skade” 😉

Jeg tager en tjekker senere om jeg kan se de stumper til et link 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 6, 2012 - 3:26 pm

Mange tak Anja… Fedt at vide at der rent faktisk også er nogen der læser det man skriver!
.
Og jjeg har også grædt hver eneste gang Tro mig!
.
Når du har læst det er du jo godt på vej!

Besvar
Anja Robanke december 6, 2012 - 6:02 pm

Nu har jeg ledt efter stumper og jeg har fundet lidt, men det giver mig ikke noget i dag 😉 Jeg kommer ind på: http://www.cafepress.com/mf/29964717/paladin-80_plus-size

– Men nu er lodder ikke det vigtigste i heeeele verden (læs: jeg er mega skuffet over jeg er en spade til det her ;))

Så jeg takker bare for en hyggelig gennemgang af dit indlæg. Der er ikke mange blogge, der kan prale af at holde deres læser SÅ længe på samme indlæg af gangen 😀

Besvar
Mads - fotomalia.dk december 6, 2012 - 6:53 pm

Du har helt ret. Vi er så stolte. Det er ikke alle der kan holde på deres læsere optaget i ca. 4 1/2 time pr. indlæg 🙂

Besvar
Lars Holmgaard december 7, 2012 - 9:05 am

Besøgstiden per side er en rigtig god pointe i forhold til søgemaskineoptimering. 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 9:29 am

Takker igen! Det varmer med rosende ord, det gør det altid sjovere at skrive!

Besvar
Max Emil december 6, 2012 - 2:46 pm

Puha den er svær idag da! Første link er fundet, men det andet er stadig en uløst gåde!

Må tage et kig på det igen engang i aften 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 6, 2012 - 3:28 pm

Ja men NEO kan du ikke bare læse det i de grønne tal der køre over det hele..
.
Dejligt at se at du trods alt kan rystes lidt!

Besvar
Jacob Almtoft december 6, 2012 - 4:14 pm

Fantastisk indlæg!

Har selv en Sigma 70-200 f/2.8 der smider både maling of gummigrip, derudover har den alt for ringe kontakter og så kan den ikke bruges til FX selvom den optisk set har “hele” billedet med.

Bruger selv en D300 som stuntkamera, og indtil videre har den modstået silende regn, mudder og en mountainbike der snittede den…

SB900 og SB800 har jeg ligeledes haft med i silende regn uden problemer, de var klar efter en tur under håndtøreren på badeværelset (til bryllup). SB800 er 3 gange væltet på stativ hvor paraplyen har taget skraldet… paraplyen ser dog ikke fantastisk ud længere. Begge flash har modstået æggehvide i rå mængder under high-speed fotoforsøg.

Min kære SB900 har dog en lillebitte blå plet midt på glasset, da en blå gel blev lidt varm efter længere tid skyden med maksimal hastighed.

Mit undervandshus til mit gamle coolpix valgte at smide en gummipakning til DM i fridykning for et par år siden, men da kameraet blev tørret grundigt bagefter, kunne selv heller ikke klorvand tage livet af det. De nederste 1.5 cm af kameraet var under vand.

Nu må jeg vidst hellere få fundet lidt links også.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 6, 2012 - 4:42 pm

Tak for kommentaren, og dejligt du lige deler lidt ud af dine erfaringer!!
Det er faktisk lidt imponerende hvad det kan tage sådan noget godt grej.

Sigma har lige lanceret en ny række opjektiver med en ny type maling, så det bliver spændende at se hvad de kan!

Besvar
Janni december 6, 2012 - 5:27 pm

Godt der er længe til jul…

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 6, 2012 - 8:04 pm

He he… Den blev også lidt mere slem end det først var planen..
.
Vi skal nok lave nogle dage der er nemmere, så i også kan nå at holde jul!

Besvar
Søren Skovsgaard december 6, 2012 - 7:19 pm

Begge links fundet og sendt. Dejligt med en opgave der i dag kunne løses på 5 minutter.
.
Tilgengæld indrømmer jeg gerne at jeg ikke har fundet løsningen på Kaspers 2 savante opgaver fra i går (faktisk kun noget til den første af de savante).
.
Men min kæreste har nok ret, da hun i går sagde at jeg nok bare tænkte for meget over dem, og det passer jo helt perfekt – så er det jo klart jeg ikke kan løse en opgave lavet efter Kasper’s tankegang. Må se om jeg kan finde et tidspunkt med 1 liter hjemmebrænd, så kan det være jeg kigger på den igen…

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 9:31 am

Ha ha Ha… Ja det skal nok hjælpe…!
.
Held og lykke med det, og hvor er det sjovt hvordan nogen gemmesteder er nemmere for nogen end andre!

Besvar
kim december 6, 2012 - 8:45 pm

Jeg har samlet en del stumper – det tager for lang tid, bare så i ved det.

Og hvad værre er, så kommer jeg ind på en mærkelig hjemmeside der intet har med Goecker at gøre.
Far er ikke vred – Far er skuffet…

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 9:33 am

Hej Kim… Håber ikke vi stjæler alt din tid, men den idag var faktisk slet ikke ment som skulle værende så svær… Jeg syntes Kaspers igår var langt værre…
.
Men jeg har fuld tillid til at dig og konen nok skal komme op på HESTEN igen og finde dem begge to!

Besvar
Brian Bannerskjold december 6, 2012 - 8:46 pm

Indlægget er læst og der er enkelte ting der springer i øjnene ,fik afprøvet lidt ,men intet at finde.

det må være nok for idag ,nu vil jeg holde weekend og gå ud og brygge et shot til en cappu 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 9:34 am

Det var en tidlig weekend, og hvad er en Cappu?

Besvar
Brian Bannerskjold december 7, 2012 - 9:49 am

ja men arbejder også fra søndag til torsdag 🙂

cappu = Cappuccino (læs: kaffenørd slang)

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 10:00 am

Nååå.. jeg er ikke blevet voksen nok til kaffe endnu!

Besvar
Kasper december 6, 2012 - 8:58 pm

Haha, tror aldrig nogensinde jeg har været inde på så mange forskellige sider ud fra en kombination af bit.ly links! Har dog ikke ramt epicboobs.me endnu :/ – Ej heller en Goecker side, the show must go on!

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 9:35 am

Thats the spirit.. Husk nu at stykkerne kan ligge alle mulige steder – altså ikke kun i teksten!

Besvar
Brian december 6, 2012 - 9:01 pm

Husk i skal starte HELT fra starten!!!!

Besvar
Søren Skovsgaard december 6, 2012 - 9:53 pm

Kryptisk, men sandt

Besvar
Brian Bannerskjold december 6, 2012 - 10:30 pm

Ahhhh det var da næsten for meget hjælp 🙂

så fandt jeg den første med det samme jo IHHHHHHHHH

Besvar
Kasper december 7, 2012 - 8:26 am

Helt tilbage fra d. 1 December? :O

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 9:36 am

Nej nej… du skal ikke helt tilbage til 1. december… Men helt i starten af af bloggen, og dagens indlæg!

Besvar
Søren Skovsgaard december 6, 2012 - 10:06 pm

Fik jeg nævnt at jeg nok kan overtales til at sælge et lod fra i dag, mod at få et af de savante lodder fra i går 🙂

Besvar
Kim Sørensen december 6, 2012 - 10:26 pm

i’m jeg lytter

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 9:40 am

Hmm ja sådan kan man jo også handle!!

Besvar
Johannes Dahl december 6, 2012 - 10:21 pm

Hvis den dog bare var så nem som de tre fra i går.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 9:41 am

He He.. Du skal nok finde det hele!!

Besvar
Jacob Almtoft december 7, 2012 - 12:01 am

Jeg er helt lost idag… mangler et eller andet brudstykke til det ene link og har ikke fundet det andet endnu… lorte lorte lort…

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 9:42 am

Aaagrh kom nu Jacob op på hesten igen og så forfra!!! 😉

Besvar
Jesper Videbæk december 7, 2012 - 8:18 am

Jeg var til foredrag med Casper Tybjerg i går. For at fotografere nogle sæler lå han 10 timer i fygesand. Det kostede en 500 mm og et D800.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 9:44 am

Ja Casper har godt fortalt mig historien… De lyder også som et hårdt miljø! Men billederne var jo det værd!
.
Fede billeder han har lavet fra vadehavet…

Besvar
Lars Holmgaard december 7, 2012 - 9:18 am

En overgang havde jeg en skidt vane med jævnligt at løfte mit kamera i det nederste af Speedlite’n der sad oven på. Det gav en god fordeling af vægten og dermed en fin balance, men det fik ende da jeg lige snuppede kameraet ud fra bagsædet af bilen og flashens lås ikke helt kunne bremse vægten af 2 kg kamera+objektiv, så det gled simpelthen ud af hotshoen.
.
Det resulterede i at kameraet skred ned på småstenene i indkørslen, med et 24-105mm f/4L forrest. Modlysblænden var ikke til meget hjælp for den skar bare ned mellem stenene. Det, der bremsede kameraet var frontglasset på objektivet.
.
Av.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 9:46 am

Jeg ville ha stavet en hvinende lyd der stoppede i et slags suk, men jeg ved ikke lige hvorden det staves.. 🙂
.
Overlevede grejet??

Besvar
Lars Holmgaard december 7, 2012 - 9:51 am

Der røg et par splinter af frontglasset på objektivet, som jeg endnu ikke har fået fixet. Men, resten overlevede. For fa’en jeg kogte – skulle have sønikke og alt muligt andet ud af bilen, vi havde travlt, var trætte og skulle bare hjem. Og så smadrer jeg et objektiv. Ku’ godt lige have brugt Kaspers sandsæk lige dér. Eller en sparringspartner! :-))

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 9:59 am

He he.. Ja det lyder som en situation der krævede selvbeherskelse…
.
er objektivet så helt fucked?

Besvar
Lars Holmgaard december 7, 2012 - 10:02 am

Nej, heldigvis kan jeg stadig bruge det, så længe fokus ikke sker lige i skaden i glasset. Der er intet at se på billederne. Det er selvfølgelig ikke holdbart i længden med den usikre fokus, men jeg har bare ikke lige fået det repareret endnu. :-/

Besvar
Kim Sørensen december 7, 2012 - 10:20 am

Jeg har godt nok været igennem mange kombinationer efterhånden for at finde link nummer to, og også igennem mange bitly, men selv ikke jeres konstante fokus på at man skal helt tilbage i starten af indlægget hjælper mig… det

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 10:35 am

Har du fundet et link eller er du helt på bar bund??

Besvar
Kim Sørensen december 7, 2012 - 11:03 am

Jeg har fundet det ene af dem, det som jeg vil mene gemmer sig ret åbenlyst og adskilt, men jeg kan slet ikke finde det andet

Besvar
Kim Sørensen december 7, 2012 - 11:06 am

Jeg har så at sige været oppe på hesten…

Besvar
Brian Bannerskjold december 7, 2012 - 12:05 pm

hmm ja så højt oppe havde jeg ikke været 😛

Besvar
Kasper december 7, 2012 - 2:43 pm

Har også været gennem rigtigt mange kombinationer, stadig uden held, tror dog også jeg har fundet alle de hints der nu skulle være gemt rundt omkring…

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 7, 2012 - 9:14 pm

kom du i mål?

Besvar
Jacob Almtoft december 8, 2012 - 2:08 pm

JADDAAAAAAAA! nu mangler jeg kun én… når ja og Kaspers kode fra den anden dag… men den kommer nok til mig pludseligt.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 8, 2012 - 4:41 pm

Godt gået !

Besvar
Thomas Henning december 11, 2012 - 10:31 am

Jeg er helt lost på nr. 2 kode fra denne dag, kan man få et lille tip? Har den hvor jeg startede helt forfra og kom op på hesten..

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 11, 2012 - 10:36 am

He he he.. det er faktisk lidt hits til hvert sit lod… så hvilken en af dem har du mon fundet…
.
Den med hesten, eller den med forfra?

Besvar
Thomas Henning december 12, 2012 - 11:42 pm

hmm, den med hesten har jeg, og forbandt helt forfra med keyword tagg…, den anden har jeg stadigt ikke fundet, den sidste fra den 5 driller mig også endnu.. :/

Besvar
Thomas Henning december 14, 2012 - 11:16 am

Hmm, jeg ender vist med at opgive den her, kan skisme ikke lure den :/

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 14, 2012 - 11:29 am

He he.. Husk at indlægget starter helt ude på selve blog”væggen” altså der hvor du kan se et lille Feature billede fra indlægget…
.
Måske det hjælper!?

Besvar
Thomas henning december 16, 2012 - 11:25 pm

Hmm, synes jeg har kigget og kigget og klikket og kigget lidt mere, finder bare ik den skide bit.ly.
Men hva’, der er jo stadigt en uge til jul, så kan da nå det endnu. Må hellere begynde at indhente lidt af de andre jeg heller ikke har fundet endnu. Skal jo helst forhøje mine chancer så meget som muligt til den vanvittigt super LABRE hovedpræmie i stiller med i år.

Besvar
Lars Holmgaard december 22, 2012 - 12:02 pm

Muahhahaha!! Got it.

Besvar
DJI Phantom - Jungle test! - FotoMalia januar 2, 2017 - 7:52 pm

[…] har før skrevet om, at grej kan holde til mere end man lige regner med, men jeg må indrømme, at jeg blev ret overrasket over, hvad min drone rent faktisk overlevede på […]

Besvar

Smid en kommentar til os