Anden del af vores store fotokonkurrence er afsluttet og afløses af tredje og sidste del: Menneskene
Fotokonkurrencens anden del havde temaet HAVNEN. Vi har nu fundet anden uges fem finalister, som alle får deres billede printet og udstillet i forbindelse med Hanstholm Havns 50-års jubilæum og er med i finalen om en plads på fotoworkshop med årets pressefotograf Asger Ladefoged
Anden uges finalister
STORT tillykke til anden uges fem vindere.
Ud over at de får printet og udstillet deres bilede, går alle fem finalister videre til hovedkonkurrencen, hvor præmien er en workshop med årets pressefotograf Asger Ladefoged, som man kan læse mere om her.
Billederne printes hos CEWE Nordic og kan ses på Hanstholm Fyr fra først i september.
Finalisterne er: Harbour Lights af Kim Pedersen, Tåget Udsyn af Johnny Møller, Det Sidste Nummer af Niels Nørgaard, Afdækning i Bevægelse af Hyldig og I Dok af Niels Kudsk Christensen.
Konkurrencens sidste uge
Temaet i uge 34, konkurrencens sidste uge, handler om Menneskene. Så opgaven er at finde billeder frem, som på en eller anden måde fortæller en historie om de mennesker der færdes på Hanstholm Havn.
Hanstholm Havn er med sine 50 år en forholdsvis ung havn. Hanstholm er en by, som er opstået omkring opbygningen af havnen. Før den tid bestod Hanstholm af et mindre fiskerleje, mens det nu er en moderne industrihavn fyldt med liv.
Havnen er i dag mange ting. Turisme, fiskeri, industri, service, innovation og meget andet. Så det er bare ud med kameraet og fange den gode historie og så uploade op til ti billeder igen i denne uge. Det vil sige, at du altså kan have 30 chancer for at vinde konkurrencen, hvis du deltager med 10 billeder under hvert tema.
Konkurrencen kører videre her.
Læs i øvrigt oplægget til konkurrencen her.
God fotojagt fra os på FotoMalia.