7.2 – Fokus typer

af Jakob Kjøller

Autofokus er ikke bare autofokus. Der er flere forskellige typer, og det er godt at vide hvornår man skal bruge dem.

Fokustyper

Der findes forskellige typer. Dem, vi bruger, er Auto Focus Single (AF-S) og Auto Focus Continuous (AF-C). Navnene kan variere fra mærke til mærke. Her er Nikons betegnelser.

For information om indstilling og navn af typerne skal du have fat i din manual.

Note: Jeg er Nikon mand, derfor er forkortelserne til Nikon, men alle de andre mærker har de samme muligheder.

Fuldautomatisk Auto Focus

Ja, det er som det lyder, kameraet bestemmer alt for dig. Du er ude af kontrol, og må acceptere det kameraet bestemmer er vigtigt for billedet.

Nej, det gider vi ikke rigtigt vel?!

Nogle mærker, feks. Canon har “[AI Focus AF] for Automatic Switching of AF Mode”, der prøver at vælge den rigtige fokus type for dig. Jeg har hørt at folk fraråder denne måde, da den ikke er hverken fugl eller fisk.

Auto Fokus Punkt

Nu kan jeg personligt godt lide at vide, hvor mit kamera fokusere, derfor bruger jeg som oftest muligheden for at flytte mit autofokus punkt rundt.

Måske har du set, at der inde i dit kamera er et lille grid, der måske lyser/blinker når du fokusere. Det er dine autofokus punkter du ser her.

Køre du fuldautomatisk auto, bestemmer kameraet 100% hvor du fokusere. Men det kan du nemt overtage kontrollen over. Stort set alle kamera, kan overrule kontrollen af autofokuspunkter, så du selv kan bestemme hvor du skal fokusere.

På den måde har du 100% kontrol over, hvor kameraet lægger fokus.

Focus-selection-punkt

Her skulle jeg fange en lille kyssemund, og det nemmeste er at sætte den på det øverste/midterste punkt, så ved jeg at fokus ligger der.

Bemærk, du kan sætte dit kamera til, om det skal være det ene punkt, eller om du vil have den til at bruge f.eks., 9 eller 21 punkter, der ligger omkring det fokuspunkt du har valgt.

Auto Fokus Single

AF-S (Nikon) / One-Shot AF (Canon) er den autofokus du bruger, når du skal tage et billede af et stillestående motiv eller et motiv, der bevæger sig fra side til side i en konstant afstand til dig.

Når du trykker på udløseren, fokuserer den, og så er den klar til at tage billedet. Derfor er det ikke en god type autofokus til motiver, der bevæger sig, for den fokuserer kun én gang pr. billede.

Men hvorfor så ikke bare bruge AF-C? Jo, fordi AF-C refokuserer hele tiden, og derfor kan den let løbe fra dig. Så hvis du har et stillestående motiv, er det en klar fordel at bruge AF-S, da kameraet ikke skal tænke så meget, og du hurtigere får billedet i kassen.

Typisk bruger jeg AF-S til portrætter, og i hverdagen.

fotograf_jakob_kjoller_20130712-06-21-11_Web

Her bevæger motivet sig fra side til side, og AF-S kommer til sin ret.

Auto Fokus Continuous

AF-C (Nikon)/AI Servo AF b(Canon) bruger du ved f.eks. sport eller motiver, der bevæger sig frem og tilbage eller fra side til side.

AF-C kigger på motivet og refokuserer hele tiden. Det gør, at du kan få skarpe billeder med hurtige bevægelser. Det kan være legende børn eller sport.

I de situationer er det meget svært at bruge AF-S eller manuelt fokus.

Det kan desværre også resultere i uskarpe billeder, men det er den eneste måde, du kan være sikker på, at der er et eller flere skarpe billeder i et burst (du holder knappen nede, og kameraet tager x billeder i træk).

 

DSC_5840

Det er stort set umuligt at få fanget to Muay Thai kæmpere, hvis ikke man har et dedikeret fokus punkt, og køre i Continuous mode

 

Opgave

Gå ud på et marked eller lignede. Der er mange forskellige motiver, lige til at plukke. Prøv at lege med autofokus og den manuelle fokus. Find ud af hvornår du skal bruge hvilken type

Relateret indlæg

6 Kommentarer

Søren Hauge Carlsen maj 20, 2016 - 10:24 pm

Der mangler en væsentlig forklaring på Cont. autofocus, idet f eks Nikon 800/810 kan indstilles så autocus skal “flytte sig omgående ved forandringer af afstanden, eller om den skal “forsinkes”( i flere grader) inden ny autofocus skal “gå i gang”

Besvar
Jakob Kjøller maj 20, 2016 - 10:39 pm

Hej Søren

Jeg kender ikke til den funktion du henviser til, men jeg må kigge lidt på den.

I bund og grund, kunne man gå meget mere i dybden, med f.eks. 3D focus tracking. Dog har jeg valgt at holde det så mærke neutralt som muligt.

Besvar
Søren Hauge Carlsen maj 21, 2016 - 5:52 pm

Forklaring kan læses i D 800 brugsanvisningen på side 283 ( focus-tracking med lock on)

Besvar
jramskov maj 24, 2016 - 10:07 am

Jeg bruger “back button focus”, bla. forklaret her: https://www.youtube.com/watch?v=8PN9R0D3pF0
Det gør det nemt og hurtigt at skifte mellem AF-S og AF-C. Det tager lidt tid at vænne sig til, men jeg har bestemt ikke fortrudt skiftet.

Besvar
Theis maj 24, 2016 - 7:23 pm

Det er simpelthen også den eneste rigtige måde at bruge fokus på 🙂

Da jeg først fik prøvet det gik det op for mig at det var en kæmpe fejl jeg ikke var gået over til det for længe længe siden.

Kan MEGET KRAFTIGT anbefale folk at lave det skifte.

Besvar
Anja Robanke maj 25, 2016 - 9:34 am

Spændende… den funktion må jeg hellere få kigget noget mere på. Så lige YouTube videoen og kan godt se det smart i det. Tak for fif 🙂

Besvar

Smid en kommentar til os