Førstehånds indtrykket af Panasonic S1 og S1R Full Frame spejlløse kamera

af Jakob Kjøller

Allerførst var der Sony, og de sad på den mirrorless FF trone i lang tid, så kom Nikon og Canon, nu har Panasonic meldt sig på banen, med en storebror til deres Micro four thirds system. 

Jeg har tilbragt en torsdag eftermiddag med Panasonics nye flagskib S1 og S1R, her er mine tanker.

Panasonic S1 og S1R

Lige som hos Nikons Z-serie, har Panasonic valgt at sende to kamerahuse på banen, et S1 og et S1R. Rent opbygnings mæssigt er husene, set udefra altså, helt ens. Men det er jo som bekendt det inde i, der virkeligheden tæller.

 

Der er altså endnu en gang tale om, at du som forbruger, skal vælge mellem megapixel og ISO + Video. Hvad vil det så sige?

Jo, S1R har 47,3 mpix og en max ISO på 25.600 op imod S1 med 24,2  mpix, en max ISO på 51.200 samt muligheden for Pro-res og log format i video, dog er dette tilkøb i en firmware opdatering.

Disclamer 🙂

Inden jeg kommer for lagt, skal jeg huske at sige, alle billederne er taget med såkaldte “Pre release” firmware, så de er ved at lægge sidste hånd på Raw konverteringen. Det vil sige at alle billederne er skudt direkte i til JPG, og jeg må ikke kommentere på kvaliteten.

Derudover så kommer jeg rundt om alt, men fokusere på det jeg personligt mener er interessant.

Video

Panasonic har en lang fortid inden for video, og det er selvfølgelig også noget de har lagt vægt på. For at være 100% ærlig, så er jeg ikke video mand, så det jeg kan sige er de kan optage 4K 60p/50p, og S1 kan internt optage Pro-res via et L-log med 10 bit 4:2:2 (dette er tilkøb). Nå ja, så er der heller ikke noget max minut antal, på hvor længe S1 (Kun S1) kan optage video, så ingen grænse på 30 minutter, som vi ser mange andre steder.

Er du video interesseret, så vil jeg anbefale dig, at besøg Panasonics egen spec side for S1 da de har styr på alle formaterne.

EVF

Der er kommet en ny Oled EVF, med 5760 dots, hvor du kan sætte opdaterings hastigheden til henholdsvis 60 eller 120 fps. Der er en forstørrelse på 0.78, og du har yderligere muligheden, for at skalere indholdet i EVF’en ned, hvis dit øje ikke lige harmonere med standart setuppet.

Skærmen

Der blev gjort meget ud af skærmen, og hvorfor den ikke har et “swirl” mode, så det kan bruges som “blogger” kamera.

Det er der to grunde til, for det første, så går de skærme ofte i stykker, de siger det er at meget svagt led, og de har valgt at fokusere på holdbarhed, og hun viste hvordan hun kunne hive (og jeg mener hive) skærmen rundt, uden at den gik i stykker.

Den anden grund var, at skulle de have et rotations led på, så ville det tage plads fra andet, og de har valgt at bruge pladsen, til bla. et fuld HDMI stik, samt to kort slots et SD + XQD (CF-fast understøttelse er på vej) og et stort batteri istedet.

Autofokus

Eye-AF er jo som sådan blevet en de facto standart, og der er der også med her, sammen med AF-Tracking og 5 andre fokus muligheder. Det hele kan også styres og justeres via touchskærmen på kameraet.

Da jeg lige fandt rundt om joysticket, hvor jeg kan vælge hvilket øje, eller hvilket sæt øjene (ved flere mennesker) jeg vil fokusere på, så virkede det også.

 

Her vendte hun hovedet, jeg skyndte mig at hive kameraet op, og trykkede på knappen.

 

Her var det ansigtet kameraet genkendte.

Selv solbriller var intet problem.

 

De kan både genkende dyre og menneske øjene, dog skal du aktivere “dyr”, da det som jeg forstod det, ikke er aktiveret som standart. Den kan også skelne diverse former, både mennesker og forskellige dyre typer. F.eks, kan den se foreskel på katte, hunde og selvfølgelig fugle. Kort sagt så har kunstig intelligens, eller Deep learning indtaget autofokus verden.

Der var nogle små bugs rundt omkring, men alt i alt, så virkede det bare, og jeg har valgt at tilskrive de bugs at det er pre-release firmware, eller jeg simpelthen bare er vand til et andet kamera.

Dynamisk omfang

Det dynamiske omfang (detaljerne fra sort til hvidt), virker også ret interessant, dog vil jeg vente med at udtale mig for meget, indtil at jeg har haft en RAW fil i hånden, da den kan noget helt andet end en JPG.

ISO

Højeste ISO på S1 var heller ikke helt tabt bag en vogn, faktisk var jeg meget imponeret over grynene. Igen, så vil jeg gerne have fat i en RAW fil..

Billede stabilisering

Der er indbygget 5 axel billedestabilisator, der kan arbejde sammen med evt. Stabilisator i objektivet og derved give dual billede stabilisering.

Jeg lavede lidt video, med S1 i 50 mm f/1.4, og jeg kan kun sige at det virkede meget overbevisende.

High definition

Begge huse har det de kalder High Definition, hvor kameraet flytter billede stabilisatoren rundt, alt imens det optager otte billeder, der efterfølgende bliver sat sammen til et billede.

Det gør at S1R kan lave HD billeder på op til 187 megapixel, og S1 kan lave dem op til 96 megapixel. Dette kræver dog at kameraet er på stativ, da det ellers potentielt kan give slør. De havde eksempler på, at en af deres ambassadør havde testet det i hånden, og det virkede fint. Men de understreger at det skal være på stativ.

Når man skyder i HD, så har optager funktionen to modes, mode 1 og mode 2 (meget opfindsomt ;)):

  • Mode 1, den optager bare billederne og sætter dem sammen til den mange megapixel.
  • Mode 2, den er lidt mere intelligent. Sætter du den til mode 2, vil kameraet optage billederne og sætte dem sammen, men det er ikke alt (Nu har jeg lige en tv-shop kommentar i hovedet, men det spare jeg dig for) når den har sat billedet sammen, så arbejder den ud fra nogle algoritmer, og vurdere om der er slør/uskarphed i billedet.  Finder den noget der ikke er helt skarpt, det kunne komme af at vinden blæser lidt for meget og der derfor er bevægelse i billedet, så går den ind og tager et af de otte billeder, hvorefter den skifter det slørende område ud, med det valgte billedet, og selvfølgelig sætte det pænt sammen. Sker dette så få man reduceret megapixel, og ikke enten 96 eller 187 megapixel til rådighed, de skyndte sig at sige, at man kan selvfølgelig ikke gå ned under kameraets megapixel.

Resultatet kommer selvfølgelig som en raw fil.

Ergonomien

Overordnet så sidder tingene hvor de skal, men når det er sagt, så skal du ikke have små hænder. Kameraet fylder godt i hænderne, og jeg tror der er mange der ville blive glade, når de få kameraet i hånden. I min hånd der passede det fint, om end lidt for stort.

Det eneste der VIRKELIG frustrerede mig, var ON/OFF knappen. På mine huse, der sidder den lige under udløser knappen, så jeg kan slå det til og fra hurtigt, her sidder den i toppen.

Panasonic har også lavet et greb til kameraet, dette fungere ligesom der almindelige greb, med knapper og alt.

Huset passede også ret godt sammen med objektiverne, og der var en god balance når jeg havde de store objektiver på.

Objektiverne

Det er her det begynder at blive rigtigt sjovt. Panasonic kommer selvfølgelig med en række objektiver selv, i første omgang tre styks:

  • LUMIX S PRO 50mm F1.4
  • LUMIX S PRO 70-200mm F4 O.I.S.
  • LUMIX S 24-105mm F4 MACRO O.I.S.

Begge “pro” objektiver, de er i forbindelse med det nye Leica, Sigma og Panasonic samarbejde om deres L-mount, blevet Leica certificeret, så det er glas Leica har sagt “ok” til, og de glas kan derfor også bruges på et Leica. Det fortæller lidt om den potentielle billede kvalitet, vi kan få ud af de glas.

Jeg prøvede begge PRO glas, og jeg var meget fornøjet, især med 50 mm f/1.4, ordet mums, var noget jeg tænkte et par gange.

Skulle de tre objektiver, der kommer her i første omgang, være nok, så frygt ikke, for både Leica og Sigma, står klar med et lineup, du kan smide direkte på dit L-Mount. Jeg tør godt at sætte penge på at L-mountet, er det mount der har flest glas på kortest tid.

Pro

Hele setuppet er tiltænkt pro-kunder, derfor har Panasonic også åbner en pro-service, der skal være med til at støtte op om dig og kameraet. Hvornår den rammer Danmark, det meldte de ikke noget om.

Derudover har de lancerer en række tilbehørs produkter, som ekstern flash, mikrofon mm..

De har også lanceret en lille “dims” der kan sikre, at dine kabler ikke falder ud af kameraet, hvis du f.eks. skyder tethered eller optager video på en ekstern rekorder. Det er for at sige det lige ud skide smart.

Og huset er selvfølgelig vejr forseglet.

Test billeder

Diverse

Der er selvfølgelig diverse trådløse muligheder (bluetooth og WiFi), og de er på vej med en app, så du kan hente billeder på over på mobilen.

Er du mere til en video gennemgang, så har jeg rablet lidt her, der er også et enkelt video klip optage med S1.

 

Pris

Men alting har en pris, pt. ser det ud som om, at den er lige over konkurrenternes.

Huse DC-S1E-K S1 Body 19.999,00 DKK
DC-S1ME-K S1 Body + 24-105mm Lens 26.999,00 DKK
DC-S1RE-K S1R Body 28.999,00 DKK
DC-S1RME-K S1R Body + 24-105mm Lens 35.999,00 DKK
Objektiver S-X50E 50mm f1,4 19.999,00 DKK
S-R24105E 24-105mm f4 (included in KIT) 10.999,00 DKK
S-R70200E 70-200mm f4 14.999,00 DKK
Udstyr DMW-BGS1E Batteri greb 2.999,00 DKK
DMW-BLJ31E Batteri 750,00 DKK

Konklusion

Ja, hvad kan jeg sige, det er et kamera, og der er kommet et kompetent kamera fra dem jeg egentlig troede var lidt på sidelinien. Det nye samarbejde omkring L-mounten mellem Leica, Sigma og Panasonic, det er heller ikke at kimse af. Bare tanken om at tre kamera systemer, kan dele objektiver, ja det er med til at gøre mig til en glad mand.

Det er som sagt nogle småting, men jeg tror det meste er software, og bliver de fikset, er der uden tvivl et kamera jeg godt kunne lokkes til at skyde med. Nå jo, det kommer jeg også til, da vi få det til test snarest 🙂

Jeg er meget spændt på, hvad Sony kommer med næste gang, for som jeg ser det, så må de kunne mærke ånden i nakken 🙂

 

 

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os