Hvad siger i til en fotoweekend, tæt pakket med fototeknik, photoshop og masser af fede oplevelser?
Vi overvejer lige nu at lave en sådan weekend, men har brug for at høre om der er interesse og opbakning fra jer –
Lyder det som noget for dig?
FotoWeekend med FotoMalia
Vi har i Fotomalia.dk nu mulighed for at byde på en oplevelsesrig weekend i natur skønne Skanderborg.
Temaet for weekenden er, Gode billeder – hvordan opnår man gode resultater. Weekenden vil blive tilrettelagt så Brian står for fototeknik og behandling af RAW billeder, Mads står for at føre deltagerne dybt ind i Photoshoppens spændende univers, og Kasper står for at skabe spændende fotomuligheder som kan give fede oplevelser og spændende billeder.
Programmet vil være tæt pakket, så alle er sikre på at få ny viden med hjem.
Har du helt styr på hvad der egentlig gemmer sig i dit Kamerahus?
Få det maximale ud af dine billede filer ved hjælp af god billedeoptimering
I Photoshop bliver fantasi til virkelighed
Vi kigger b.la. på hvad der skal til for at tage billeder som dette
Hviken kompositionsteori ligger der bag dette billede?
Praktik:
Pyha det var en ordenlig slat, men der er mere, for alt det teoretiske skal også afprøves i praksis. Derfor vil der imellem teorien være fototure ud i naturen, arbejde med modeller og ikke mindst så skal der arbejdes i Photoshop ved computeren.
Området omkring Skanderborg er utroligt fotogent, og vi vil tage på ture ud i naturen for at finde de helt rigtige motiver, og de rigtige steder at fotografere vores modeller.
Kasper sørger for at der er modeller, røg og andet lir, så vi kan få udnyttet de sene timer inden vi på hyggelig vis slutter dagen af med en lille overraskelse og til sidst går til ro.
Instruktøre:
Ja det er hele Fotomalia teamet, som er samlet, så der er mulighed for at få gode råd fra os alle tre, på hver vores felt
Mads Bo Pedersen (Mediegrafiker)
Mads er uddannet Mediegrafiker og fik medalje for sin svendeprøve. For ham er Photoshop ikke bare et arbejdsværktøj, men nærmere en legeplads hvor fantasien kan få frit spil. Mads arbejder til dagligt som grafiker for en af Danmarks største tøj virksomheder, han kender programmerne Illustrator, InDesign, Acrobat og Photoshop som sin egen bukselomme.
Kasper “jeg har en idé Dunvad (Altmuligt mand)
Kasper har arbejdet med næsten alt hvad man kan forestille sig. Af uddannelse er han plastmager og dyrepasser og har arbejdet i dyreparker, jernstøberier, børneinstititioner, som falkoner, som klippebygger, som bartender og meget andet. I sin fritid er Kasper ivrig faldskærmsspringer, dykker og amatørfotograf og også her springer de mange ”gode” ideer frem.
Brian Rasmussen (Fotograf Randers Regnskov)
Brian arbejder til dagligt som fotograf i Randers Regnskov, og igennem dette arbejde kommer han vidt omkring i forhold til motiver. På en enkelt uge er det ikke unormalt at han har fotograferet alt fra parrende kongekobra og flyvende kæmpe flagermus til portrætter af børn, produkt billeder eller dele af dyrepassernes spændende hverdag.
Det praktiske:
Tidspunkt:
Weekenden ligger snart, faktisk allerede den 3-4 juli, og det er som sagt i Skanderborg på Danhostel.
Fotoweekenden strækker sig fra kl 9.00 Lørdag morgen til kl. 16. Søndag eftermiddag
Indlogering:
Overnatning vil være i lækre hytter hvor man bor sammen tre og tre, men med hver sit værelse, der er bad og toilet i alle hytter, og det er pæne forhold (tjek dem ud her).
Der er fuld forplejning både Lørdag og Søndag
Tilmelding send os en mail på br(a)fotomalia.dk
20 Kommentarer
Jeg synes det lyder som en fremragende ide.. Har lige nogle logistiske vanskeligheder som jeg skal have ryddet af vejen for at deltage.. Men glimrende initativ…
Jeg synes det lyder som en super tur – må dog erkende at tiden ikke er der til det i juli men en anden gang er jeg klart med på det.
Skidt weekend, super idé!
SUPER idé og du kan godt sætte mig på listen – jeg har reserveret weekenden til denne tur. 🙂
[…] læs mere her og smid en kommentar eller send en mail til Fotomalia.dk hvis du har tid lyst. Jeg har meddelt at […]
Fedt! Skriv mig på listen, Brian. Glæder mig helt vildt og hvad gør man ikke for at fruen slipper for en hele weekenden (hun fandt jeres blog) 😉
Mega fed idé og kunne været utrolig spændende. Vil rigtig gerne med en anden gang, hvis I holder noget tilsvarende, men jeg skal til bryllup den lørdag…
Det lyder helt vildt spændende og jeg vil meget gerne med på et af jeres kurser, men kan ikke deltage den weekend.
[…] med den gode respons på vores workshop-oplæg. Hvis du endnu ikke har læst om idéen kan du se det her Andre har også læst disse indlæg:Photoshop for begyndereAdobe Photoshop CS5 – aka. […]
Super godt initiativ.. 🙂 Ærgerligt jeg er forhindret denne dag, ellers ville jeg gerne have deltaget.. 🙂
Håber på i får godt vejr, og nogle super fede timer.
Så omtalen af jeres fotoweekend henne hos Catarina – og jo, jeg vil også gerne være med (selv om jeg skal med toget kl. 4.58 fra Frederikssund for at nå det 😉 ).
Er det et must, at man har Photoshop på sin pc? – jeg bruger kun Photoshop Elements.
[…] finder mere information om kurset her: https://fotomalia.dk/blog/?p=1908 This entry was posted on Saturday, May 22nd, 2010 at 09:31and is filed under Nyheder. You can […]
Fedt program, har dog ikke mulighed for at deltage.
Hold da op,
Jeg bliver helt overvældet af al den opbakning der er omkring idéen… Det er sku super fedt..
super fed ide, desværre super skidt weekend da den falder sammen Roskilde festivalen…
hold gerne en weekend senere på året
Ja tak, jeg vil meget gerne deltage.
Mvh,
Inge
Så er logistikken på plads – jeg kommer 🙂
Har endelig fået taget mig sammen til at læse udkastet til programmet og jeg må sige at det frister i stor stil! Indholdet er virkelig kanon og med jer tre som selskab skal det nok sjovt og lærerigt. Jeg vender det lige på hjemmefronten og hører om der er frirum til at komme afsted en hel weekend.
[…] med den gode respons på vores workshop-oplæg. Hvis du endnu ikke har læst om idéen kan du se det her May 22nd, 2010 | Mads – fotomalia.dk | 1 Kommentar | Tags: begynder, move, Photoshop/Lightroom, […]
[…] læs mere her og smid en kommentar eller send en mail til Fotomalia.dk hvis lysten og tiden er til det. Jeg har […]