Så er det igen blevet tid til et spændende gæsteindlæg, og denne gang sætter vi fokus på biler – vi har nemlig fået besøg af, hvad vi mener er, en af Danmarks dygtigste bilfotografer Mads Dreier!
Mads svarer på 15 friske spørgsmål, og viser lidt af sin imponerende portfolio frem – så hvis du også har lidt benzin i blodet, så er dette helt sikkert noget for dig!
Så er der igen blevet tid til et spændende (T-DaG) indlæg, og denne gang har vi fået æren af at have selvskab af en meget dygtig herre ved navn Lars Holst Hansen, som har valgt at dele hans syn på naturfotogafiet.
Smut ind og læs hvordan han ser på emnet og se om smid meget gerne en kommentar med din mening.
I Jon Geriches gæsteblogindlæg kunne vi læse om det gode naturfoto. Jeg vil lige træde et skridt tilbage med dette indlæg og skrive lidt om hvad naturfoto i det hele taget er. Foto af natur ja, men hvad er så natur? Man kan vælge at se mennesket som bare én blandt andre arter og dermed ikke sondre mellem natur og kultur, men det er vist de færreste der gør det.
Nikon D200, 10.5/2.8, f/11, 1/400sek, ISO 200, fotofælde Moskusoksetyr med Zackenberg og Clavering Øs fjelde i baggrunden
I følge den danske ordbog (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=natur):
natur substantiv, fælleskøn
BØJNING -en, -er, -erne
UDTALE [naˈtuɐ̯ˀ]
fra latin natura egentlig ‘fødsel’, afledt af nasci ‘fødes’ beslægtet med naiv, nation
1. geografisk miljø under åben himmel der ikke er skabt af mennesker, og som omfatter bakker, dale, skove, søer, floder osv. samt den tilhørende dyre- og planteverden i modsætning til byer, parker, haver m.m.
…
4. produkt el.lign. som fremstår i (forholdsvis) ubearbejdet, oprindelig
form eller ikke er fremstillet kunstigt
Fremhævelserne er mine. Det rammer meget godt min egen definition.
Det er jo ingen regler for generel fotografi men de store naturfotokonkurrencer har naturligvis regler. Hos den mest prestigefyldte af dem alle; BBC/Veiola/Natural History Museum Nature Photographer of the Year hedder det blandt andet:
5. what NOT to enter
iv. Except when illustrating an issue for inclusion in the Gerald Durrell Award for Endangered Species, Wildlife Photojournalist Award or World in Our Hands Award:a. Images of restrained animals
b. Images of animal models or any other animals being exploited for profit c. Images of captive animalsv. Images created using live bait.
og under guidelines for billedredigering (http://www.nhm.ac.uk/visit-us/whats-on/ temporary-exhibitions/wpy/enter/guidelines.jsp):
4. Image adjustment guidelines
i. The image should be a faithful representation of the original scene. …
b. Adjustments that are NOT allowed
Lignende gælder for eksempelvis GDT European Wildlife Photographer of the Year og Nordic Nature Photo Competition
Man må altså ikke klippe og klistre – dvs. flytte elementer i fotoredigeringen. Men hvad med inden man trykker på udløseren? Hvad er i grunden den store forskel på at flytte et græstrå eller blad inden man tager billedet eller gøre det efterfølgende?
Og hvad med brug af lokkemidler? Med dem “flytter” (lokker) man jo også dyr hen til et sted de ikke nødvendigvis ville være “naturligt”. Det er blevet yderst populært at tage til Norge for at fotografere havørne der lokkes med fisk eller Finland for at fotografere bjørne, ulve, og rovfugle der lokkes med døde dyr. Principielt kan jeg ikke se nogen forskel. Begge dele strider mod min ide og forestilling om naturfotografi.
I min egen naturfoto søger jeg at stræbe efter at skildre naturen uden at iscenesætte den.
Nikon D700 200-400/4 + TC14EII, 550mm, f/8, 1/1000sek, ISO 200 Fjeldrype tæt på og naturel
Tja der er hverken nogen der dør eller bliver syge af det men hvis man manipulerer på den ene eller anden måde bliver naturen ikke afbildet som den er, men som vi kunne tænke os at den så ud. Bør aftagerne af billederne ikke have mulighed for at vide om det de får er manipuleret eller ikke? Den nu afdøde tyske naturfotograf Fritz Poelking foreslog en slags varedeklaration (http://www.poelking.com/wbuch/freude/index_e.htm) hvor fotos kunne have mærkaterne:
Hvis man skeler til definitionerne af natur i begyndelsen er det egentlig kun den første kategori der vil kunne klassificeres som sandt naturfoto.
Kommer en sådan frivillig deklarationsordning nogensinde til at vinde indpas? Sikkert ikke og de fleste billedaftagere er nok i grunden også ligeglade. Det er naturligvis heller ikke sådan at kontrollere som det er med de digitale manipulationer, hvor man kan udbede sig at se den originale råfil.
HDR billeder, sammensatte panoramer og fokusstacking ville falde ind under Poelkings sidste mærkat, men det kan skyldes at han kom med dette forslag for en god del år siden, hvor disse teknikker måske knapt var kendt. Jeg mener selv at de adskiller sig ved ikke at ændre på indholdet (men nok på formen eller udtrykket) og derfor ikke bør høre til dér, men måske i en helt særskilt kategori.
Hvad så med kunstlys? Hmm! Er det dobbeltmoralsk på den ene side ikke at ville ændre ved indholdet i et motiv men på den anden side ikke insistere på kun at bruge naturligt lys? Af og til kan det fotografiske medie ikke fange alle de nuancer man faktisk kan se med øjet. Vores øje har meget større dynamisk omfang end sensorerne.Det kan afhjælpes ved udfyldningslys i form af reflektorer eller flash.
Ved makrofoto kan flash være en nødvendighed for at få tilstrækkeligt med lys Det er på ingen måde naturligt. Tilsætning af lyskilder kan i den grad gøre et billede mere seværdigt. Skal det så også deklareres? Hvis man ikke stripper sine exif data fra fotos lavet med digitale kameraer vil brug af flash oftest være simpelt at se, hvis det da er dedikeret hotshoe monteret flash.
Nikon D300, 200-400/4, 400mm, f/5.6, 1/400sek, ISO 400
Rævesøvn. Den unge fjeldræv har vænnet sig til mine besøg ved graven men letter af til på et øjenlåg for at se om jeg stadig ligger der et par meter fra den.
Personligt synes jeg er der er forskel på at “fifle med” indhold og form/udtryk. I forvejen er fotografi en fortolkning i 2D af noget i 3D. Som fotografer vælger vi beskæring, øjeblikket for lukkerudløsningen, hvad der skal stilles skarpt på, hvor stor dybdeskarpheden skal være. Det meneskelige øje har egentlig ikke så stor dybdeskarphed men vi refokuserer så hurtigt at vi kan opleve et helt sceneri som skarpt. Indtil for ganske myligt kunne man ikke refokusere et billede men det kan man nu med teknologien bag Lytro. Lukkertiden bestemmer graden af bevægelsesuskarphed.
Farvetemperatur og mætning er også noget vi som fotografer kan kontrollere og det kan kraftigt påvirke et billedes stemning. Men det er stadigvæk mest form og ikke rigtigt indhold.
En af årsagerne til at der “klippes og klistres” (før eller efter lukkerudløsningen) i forbindelse med dyrefotos er sikkert tit at det kan være svært at komme tæt nok på.
Hvis man ikke har tid nok til at vænne dyrene til sin tilstedeværelse eller arbejde med skjul bliver der ofte taget smutveje. Folk har sågar fanget vilde dyr, holdt dem og plantet dem senere i passende omgivelser eller fotograferet dem i studiet i et terrarie. Vær i denne forbindelse opmærksom på at det i følge dansk lov er forbudt at fange vilde danske pattedyrarter og holde dem i fangenskab.
Nikon D200, 400/3.5, f/5.6, 1/320sek, ISO 100
Fjeldræveunger på graven. Gennem en måneds tid har gentagne besøg vænnet rævene til mig og her i juli ænser de mig stort set ikke.
Af og til kan man komme til at lokke uden hensigt. Nedenfor kommer 3 eksempler. Det er alle billeder jeg synes er blevet meget vellykkede, men dyrenes adfærd er i den grad påvirket af mennesker. Skulle jeg smide billederne væk, undlade at bruge dem eller bare give dem mærkatet Wild and controlled fordi der er brugt “lokkemidler”?
Nikon D200, 17-35/2.8, 17mm, f/11, 1/160sek, ISO 200
Nysgerrig ræv. Jeg forsøgte ikke at lokke denne ræv med hverken lyd eller godbidder men den var alligevel nysgerrig og kom helt hen for at checke mig ud.
Nikon D300, 200-400/4, 330mm, f/5.6, 1/200sek, ISO 200
Moskusoksetyr tæt på en bygning hvor den spiser græs der er ekstra næringsberiget af bygningens indbyggere. De tisser her udenfor!
Nikon D700, 17-35/2.8, 17mm, f/11, 1/15sek, ISO 3200, fotofælde
Nysgerrig moskusokseko tiltrukket af selve fotofælden der rager lidt op på tundraen
Da jeg for halvandet år siden fandt et friskt moskuskadaver ærgrede jeg mig lidt over den vej denne gamle tyr havde valgt at lægge sig til at dø. Jeg ville gerne have de fine fjeldtoppe i baggrunden og stillede da også fotofælden op efter dette.
Man kunne bare ikke rigtig se hvad den store uldklump var (især ikke når sneen bag dens horn forsvandt). Jeg kunne da godt lige have drejet det døde dyr en halv omgang og lagt den på en lidt mere fotogen måde, men nej. Det strider mod min holdning til ikke (med vilje) at iscenesætte naturen. Istedet valgte jeg så den for baggrunden lidt mindre fotogene vinkel. Jeg endte alligevel med nogle billeder jeg er ganske godt tilfreds med. Ikke mindst fordi de skildrer naturen som den er.
Hvad synes du? Er manipulation med naturfoto bare i orden? Er det en god ide med en mærkninsgordning?
Nikon D300, 1o.5/2.8, f/11, 1/640sek, ISO 200, fotofælde
Ravne med moskuskadaver med Clavering Øs fjeldtoppe i baggrunden
Nikon D700, 17-35/2.8, 17mm, f/8, 1/100sek, ISO 450, fotofælde Fjeldræv og ravn ved moskuskadaver med knap så imponerede baggrund
Jeg er feltbiolog, rejselder, foredragsholder og naturfotograf tilknyttet bureauet ARC- PIC.com, der specialiserer sig i fotos fra Grønland. Siden 2007 har jeg som biolog hvert år tilbragt op til 3.5 måned med feltarbejde ved Forskningsstation Zackenberg i Nationalparken i Nord- og Østgrønland – verdens største.
I år vil jeg fortsætte mit naturfotoprojekt Vildt tæt på – i verdens størte nationalpark bl.a. vha. fotofælder og fjernstyrede kameraer. Jeg blogger om naturfoto, udstyr og mine oplevelser i felten på http://kratlusk.blogspot.dk
Den 11. juni blev panoramaet med moskusoksen udgivet som frimærke i Grønland. Det er så vidt jeg ved verdens første fotofældebillede der laves som frimærke – og det er lavet helt uden manipulation.
FotoMalia takker mange gange for Lars’ bidrag, og vil meget gerne ligge op til debat, så hvad siger du om emnet, hvor står du, og hvor langt vil du gå for at få det gode billede?
Så er det igen blevet tid til en spændende omgang (T-DaG) – og i denne omgang har vi noget dejligt nørded på programmet, vi har nemlig fået besøg af Thomas Hupfeldt, fra togbilleder.dk
Hop videre og læs mere om hans passion for tog fotografering
“En lille canadisk by bliver hvert år fra juni til november overrendt af sultne isbjørne. Tidligere skød man bjørnene – i dag bliver de smidt i fængsel”
I denne uge er vi stolte over at kunne præsentere endnu et super spændende indlæg, og denne gang fra en af danmarks ægte eventyrer, Henrik Egede-Lassen
Så er det vist godt og grundigt blevet torsdag – og i virkeligheden lidt til, og det betyder selvfølgelig at det igen er blevet blevet tid til et gæste indlæg, og i dag har vi fint besøg af den prisvindende fotograf Ard Jongsma.
Ard er en meget kvalitetsbevidst fotograf, og i dag tager han et grundigt kig på kvaliteten af din RAW-konverter!
Så er det bliver T-DaG og i denne uge er vi stolte af, at have fået endnu super cool fyr til at fortælle lidt om, hvad han render og laver – og især fordi han kan noget som vi ikke kan… nemlig 3D!
Vi giver hermed ordet til Lars Holmgaard – jeps, ham der vinder alle de konkurrencer han deltager i! (og nej han vil ikke af med næste uges lottotal!)
Without futher ado, god fornøjelse:
Så er der igen blevet (T-DaG), og det betyder selvfølgelig at vi er klar med endnu et spændende gæsteindlæg. I denne uge har vi fået fint besøg af den prisvindene fotograf Jon Detlefsen. Han vil i dette indlæg filosofere lidt over, hvad der skal til for at lave naturbilleder som skiller sig ud fra mængden.
I dagens indlæg lægger Jon ikke fingrene imellem, når han snakker om, hvad han ser i de fleste naturbilleder, der popper op rundt omkring på nettet!.