I dag tager vi igen et kig på en go gammel klassiker, fra før FotoMalia blev FotoMalia –
Vi skal kigge lidt på pøller!

I dag tager vi igen et kig på en go gammel klassiker, fra før FotoMalia blev FotoMalia –
Vi skal kigge lidt på pøller!

I dag tager jeg jer med bagom Photoshop, og viser hvordan jeg skabte Bradsper. Kig med her.

Ja du tror det er løgn. Men det er det ikke – jeg har faktisk fået lavet et indlæg. Så i dag handler det om Photoshop! Kom med, så skal du se noget sjovt!

Fotografering af fyrværkeri kan være rigtig sjovt, og med lidt “know how” så er det faktisk ikke så svært, at få nogle fede billeder.
Jeg har lavet en lille 4-trins-raket, så man kan komme godt fra start, hvis man vil forsøge sig med det.
Sørg for at dine batterier ar ladet godt op (altså dem til kameraet!), da det ofte er koldt nytårsaften, og derfor holder de ikke så lang tid som ved normale temperaturer. Tjek dine objektiver og dit kamera efter så det hele fungerer som du forventer, så du er 100% klar når kl. slår 00.00.
Hvis vejr udsigten siger overskyet, skal du overveje, om det kan betale sig at gennemføre de efterfølgende trin. En overskyet aften giver nemlig ikke de bedste fotomuligheder og det kan være en bedre idé, at spare lidt op på kone-kontoen i stedet for at bruge dyrebare point på en dårlig aften!
Trin 3 er det mest kritiske trin, og her gælder det virkelig om at være snu (hvis du er single, eller ønsker at blive det, kan du se bort fra dette trin).
Trin 3 handler om at overbevise konen/manden om, at det er en god idé at tage ud at fotografere kl. 00.00 på en højhellig nytårsaften? Nu tænker du sikkert: “Jeg spørger hende da bare”, men det er rookie mistake number one!. Folk der ikke fotograferer kan på ingen måde forstå dine lyster, og du er derfor nødt til at ty til list i stedet for.
I løbet af dagen skruer jeg lige så stille alle urene i huset frem, bare en lille smule af gangen, ellers opdager konen det bare og så er der for alvor ballade! Det en kæmpe fordel, hvis man får “vundet” omkring en time, det giver nemlig god tid til at skåle klokken “00.00”, komme ud, , få sat op, og få alt klar!
Der er også andre muligheder som sovepiller og masser af sprut, men konsekvenserne af at blive opdaget ved disse er langt større end ved, at man har pillet lidt ved urene – det er jo bare nytårsløjer!
Du kan vinde lidt ekstra tid ved at have styr på din lokation inden du tager afsted, så en rekognosceringstur tur midt på dagen kan være godt givet ud!
For at dit fyrværkeri-fotografering skal virke, så kræver det at du har et stativ, eller at du kan stabilisere dit kamera på en anden måde – du skal nemlig lege med lidt med lukkertider der er længere end de fleste kan håndholde kameraet!
Nu tænker du måske, at det svært at fange fyrværkeriet, men nej, for det er her den “lange” lukkertid kommer ind i billedet! Med en lukkertid på mellem 1-3 sekunder har dit kamera masser af tid til at fange det flotte lysshow.
For at få de bedste resultater kan det være en god idé at eksperimentere sig lidt frem – så sæt dit kamera på Manuelt (M), find en lukkertid på mellem 1 og 3 sekunder (eller BULB), vælg en moderat blænde på mellem f/5.6 og f/10 og forsøg dig herefter lidt frem med din ISO – men start i den lave ende (ISO 100-400). Du kan også vælge at lege lidt med BULB (tjek din manual hvis du ikke lige kan huske, hvad dette går ud på), for på denne måde, lettere at kunne time, at du rammer den rigtige raket – med BULB trykker du bare udlæseren ned og holder den nede til raketten er færdig.
Jeg syntes det fedeste er, hvis man kan fotografere fyrværkeriet i et større sammenhæng – altså så man får lidt omgivelser med, men dette kan også give flere udfordringer, så det kan være en god idé at starte med bare at fange de flotte farver.
Nu er det faktisk bare at pege kameraet mod himlen, fokusere på “uendeligt” og så skyde løs!
FotoMalia ønsker alle et RIGTIG GODT NYTÅR!

Ja, det er nok de færeste der kan prale af det, men det var ikke mindre end hvad min gode kollega Kristian kunne forleden dag…. Nogle dage er det bare fedt at være fotograf, og andre dage er det bare mega, kolo-enormt, psyko-kodylt, klap-i-hænderne og hop-på-stedet, mega-fedt at være fotograf – denne dag var en af de sidste…

For et par uger siden havde jeg fornøjelsen af at bruge en lille times tid sammen med en giftig lille fætter – heldigvis opførte både slange og grej sig som den/det skulle, så jeg fik taget et par billeder – idag tager jeg jer med et smut med “bag om billedet” og kigger på, hvordan jeg lavede billederne!

Hver uge laver jeg billeder til regnskovens interne nyhedsmail, nogen uger bliver det flere end andre, men det er faktisk en opgave jeg elsker, specielt når jeg har tid til at lege bare en lille smule!
I denne uge skulle jeg lave et par billeder af noget byggearbejde der er i gang i den sydamerikanske kuppel. Det er egentlig ikke fordi jeg havde specielt meget tid, eller fordi billederne er prisvindende, men jeg syntes de er blevet meget gode, og tænkte det måske var sjovt at læse om, hvordan jeg arbejder i en sådan situation.

For noget tid siden præsenterede vi et par lidt anderledes portrætter (husk at tjekke videon!), der er flere der har ytret ønske om, at vi kiggede lidt nærmere på dem, så i dag tager vi et kig på fototeknikken!

Nogle gange er det meget lidt der skal til for at man opnår helt fantastiske resultater, og man har ofte hørt at GAFFA-tape er en vigtig del af en fotografs grej, men hvad med helt almindelig tape – det er faktisk ret overset…