Billeder af intet og alt

af Jon Detlefsen

Om at fotografere noget helt andet end det åbenlyse. Hvilket egentlig er ret åbenlyst. Og så  er det også lidt et antigrej-indlæg…

Vi var til Norsk Naturfotofestival i sidste måned. Det er en virkelig fin festival. Stor, velarrangeret, velgennemført. Og med masser af spændende foredrag – både med kendte og med mindre kendte. Jeg skal selvfølgelig med igen til næste år, og jeg vil bestemt anbefale festivalen til alle.

Men nu over til noget helt andet…

Istanbul i Sydnorge. Jeg er meget stor fan af multietnicitet! Gad vide, hvad den pukkelryggede har taget væk?Istanbul i Sydnorge. Jeg er meget stor fan af multietnicitet! Gad vide, hvad den pukkelryggede har taget væk?

SKYD PÅ ALT

Jeg havde kameraet fastmonteret i hånden, så jeg skulle rigtig fotografere… Ja, hvad skulle jeg egentlig fotografere? Foredragene? Nej, man må ikke fotografere i foredragssalen. Naturen? Jo, det gjorde vi da også en smule i den sparsomme tid mellem de forskellige events i festivalen.

Men hvad så med alt det kedelige, hverdagsagtige, der findes lige – overalt? Norsk Naturfotofestival foregår i Ski, som er en lille by beliggende lige syd for Oslo. Nærmest en Oslo-forstad. Og der er både gader, fortove, et indkøbscenter og det hele. Og mennesker.

Så alt det fotograferede jeg, som det ses her på billederne. Og det er sjovt med sjovt på at forsøge at lave interessante billeder af alt det fuldstændigt almindelige, der foregår hver dag. Nu skal jeg ikke spille smart og påstå, at det her er noget, jeg har opfundet.

Det kan vel nærmest puttes ind under kategorien, streetfoto, som udøves af MANGE. Men det forstår jeg udmærket, at det gør af flere årsager. For det første er det let tilgængeligt på alle niveauer. Det kræver ingredienser som by, byliv, gader, mennesker. Og medmindre man er fast residerende i en ødemark et eller andet sted, burde der være let adgang til disse ingredienser.

Der er noget lidt perverst forbrugsmæssigt og menneskeligt dovent over et indkøbscenter, har jeg altid syntes. Du kan parkere, æde, drikke, handle, købe alt det, du ikke har brug for. Du er næsten fri for at skulle bevæge dig, og du er lykkeligt skærmet mod vind og vejr og risikerer ikke at skulle indånde frisk luft...Der er noget lidt perverst forbrugsmæssigt og menneskeligt dovent over et indkøbscenter, har jeg altid syntes. Du kan parkere, æde, drikke, handle, købe alt det, du ikke har brug for. Du er næsten fri for at skulle bevæge dig, og du er lykkeligt skærmet mod vind og vejr og risikerer ikke at skulle indånde frisk luft…

Jeg ventede og ventede, men der kom ingen gående lige netop der, hvor jeg ville have nogen til at komme gående. I stedet måtte Carsten ud at springe. Han sad alligevel på bagsædet og lavede ingenting.Jeg ventede og ventede, men der kom ingen gående lige netop der, hvor jeg ville have nogen til at komme gående. I stedet måtte Carsten ud at springe. Han sad alligevel på bagsædet og lavede ingenting.

NUL GREJ – NÆSTEN

Og så kræver det IKKE en masse latterligt dyrt supergrej uopnåeligt, og ikke mindst unødvendigt, for de fleste. Ja, Ard og Brian, man kan faktisk overleve relativt uskadt her i verden, selvom man ikke har et Nikon D5…

Faktisk kan man nøjes med sin smartphone. Eller et idiotkamera. Eller et tudsegammelt analogt kamera (ret cool faktisk). Eller et Nikon D5, hvis man absolut vil bruge en masse penge og slæbe rundt på en kæmpe, uhåndterlig klods. Eller hvad som helst, der kan fotografere.

Vi misser let det åbenlyse. Lige for vores fødder venter en hel verden. Vi misser let det åbenlyse. Lige for vores fødder venter en hel verden.

HVAD SKER DER MON?

Skal du udøve streetfoto, er det bare med at give den gas. Der er nul regler. Nå ja, undtagen de uskrevne, der dikterer, hvornår man overtræder folks grænser og risikerer at få nogen på hatten. Eller de juridiske, der dikterer, hvornår man må, og især ikke må, fotografere folk på gaden.

Men fotografisk er der ingen grænser. DU bestemmer. Grumsede billeder. Uskarpe billeder. Super skarpe billeder. Slørede billeder. Portrætter af tilfældige mennesker på gaden. Billeder af alt og intet.

I billederne her har jeg mest leget med antydningen. Der sker noget i billederne, og jeg håber, det vækker nysgerrigheden hos beskueren. Dig. Hvad laver de? Hvor er han på vej hen? Hvad mon hun tænker på? Tanken om at alle mennesker rummer fantastiske historier, finder jeg voldsomt fascinerende, og her kan man selv digte historierne.

Nordmænd er regelrette mennesker, der altid følger den i forvejen udstukne kurs... Men hvilken retning dikterer kursen?Nordmænd er regelrette mennesker, der altid følger den i forvejen udstukne kurs… Men hvilken retning dikterer kursen?

Til sidst så husk lige på noget meget vigtigt fotomæssigt: ALT kan fotograferes og kan potentielt blive til fede billeder. Det er blot din fantasi eller eventuelle forudindtagelser, der sætter grænserne.

Bryd barrieren ned og giv den kreativt fotogas!

Relateret indlæg

6 Kommentarer

Jakob Kjøller april 18, 2016 - 7:28 am

Hey Jon

Super indlæg, tror alt for mange af os, gerne vil lave noget “stort og flot” hver enest gang.

Nogle gange kan man sagens lave noget lækkert, bare ved at tænke sig bare lidt om 🙂

.. Man (læs mig) burde nok gør det noget lidt mere…

Besvar
Jon Detlefsen april 18, 2016 - 10:36 pm

Tak for det Jakob:) Ja, jeg gør det også selv. Og det kan være lidt af en show stopper, hvis man skal arrangere en større ekspedition, hver gang man skal ud at lege med kameraet. Keep it simple!

Besvar
Anja Robanke maj 2, 2016 - 1:32 pm

Fedt indlæg! Det er et område, jeg ville have vildt svært ved, da jeg godt kan lide at se hvor jeg vil hen og sætte ting i kasser 😉 Men måske man bare skulle hoppe ud i det en dag 🙂

Besvar
Jon Detlefsen maj 2, 2016 - 11:06 pm

Hej Anja – Tak:) Ja, det er bare med at få kastet dig ud i det. Det er ok nogle gange at bevæge sig ud af sin komfortzone. Her presses du til at tænke nyt, og selv når man ikke kommer hjem med fantastiske billeder, har man lært noget. Og det er sjovt, hvilket også er en ret god grund:)

Besvar
Streetfoto- og video med smartphone - FotoMalia juni 6, 2016 - 7:56 pm

[…] et par indlæg siden var jeg så letsindig at påstå, at det ikke kræver nævneværdigt grej at lave fede streetfotos. […]

Besvar
Claus Jepsen juli 21, 2016 - 11:14 am

Super artikel.

En af mine helte på disse hverdags-malerier er Bryan Peterson – hans billeder er (også) meget inspirerende: http://www.bryanfpeterson.com/

Besvar

Smid en kommentar til os