Jeg har tidligere leget med at lave dagsbilleder til natbilleder – og det bliver stadig ved med at være sjovt. Denne gang har jeg ændret et klippebillede – og ja, det er endnu engang en konkurrence fra worth1000.com. I dag tror jeg at jeg vil vise jer, hvordan jeg har gjort – så kan i jo selv komme igang med at lege med næste gang! Men først lidt historie og eksempler.
Lidt eksempler
Eksempel 1.
Her er et af de første billeder jeg forsøgte mig med – det er fra d. 20. januar. 2008, så det har en del år på bagen efterhånden. Jeg blev nr. 3 ud 67 deltagende – yeah!
[beforeafter]

[/beforeafter]
Jeg har endda fundet en gammel W.I.P (work in progress) gif, som jeg lavede den gang, den skal i dag ikke snydes for 🙂
Eksempel 2.
Her er et billede fra d. 10. januar 2010 – jeg har tidligere skrevet lidt om billedet, men tænkte at det var ok at tage det med her igen. Konceptet i denne konkurrence, havde dog det tvist at man skulle ændre billedet som man gerne ville – og herefter lave billedet til et natbillede. Igen fik jeg en 3. plads, denne gang med 20 deltagende photoshoppere.
(det er desværre ikke muligt at lave mere end 2 stk. before/after-slidere, så jeg gemmer lige den sidste til det sidste billede.)


Her kan du se en lidt større version
Eksempel 3.
Og i onsdags sad jeg så og legede med nyeste skud på stammen – som blev til “Skull Rock”. Opgaven lød på at ændre klippebilledet til hvad som helst – og jeg tænkte så det knagede og fandt ud af at det kunne være sjovt at lege med lyset.


Hvordan man gør
Jeg laver en gennemgang af det sidste billede, så i kan se, hvordan jeg har opnået resultatet. Håber i kan bruge lidt af det til lidt fredagshygge; så hent en kop kaffe og sæt dig godt til rette, og vær parat til 14. minutters vrøvl og mumlen 😉









