Så er jeg blevet klar med opfølgningen på vores store autofokustest, og jeg glæder mig til at høre, hvad I syntes om resultaterne, så husk lige at smide en kommentar!
Resultaterne
Nu har jeg haft god tid til at kigge alle billederne igennem, og jeg må sku´ indrømme, at jeg er ret imponeret. Dermed ikke sagt, at der ikke er fejlskud, for det er der, men der er flere skarpe end der er uskarpe billeder.
Autofokussystemet er efterhånden ret avanceret og det kræver næsten sin egen manual for, at man forstår hvordan man skal fintune det til at virke bedst muligt i en given situation. Men når man har fået systemet ind på rygraden og har en forståelse for, hvordan systemet “tænker”, så er det nemt og hurtigt at justere og man får fuld valuta for sin indsats – så hvis du ikke er 100% fortrolig med dit kameras autofokussystem, så er det et godt sted at lægge lidt kræfter i, da dette vil forøge kvaliteten af dine billeder betragteligt!
Nå, lad os kigge lidt på lidt resultater.
“Topatleterne”
Med en topfart på omkring 11 km/t var Kasper og Mads ikke det store problem. Selv på de gennemløb, hvor de skubbede til hinanden havde kameraet faktisk ikke problemer med at følge dem, hvilket jeg syntes er ret imponerende, da de på nogle tidspunkter var helt ude af billedet.
Nikon D3s – 400mm – f2.8 – 1/6400sek – ISO 2500
Så vidt jeg husker, så havde jeg aktiveret 21 AF-punkter og selvfølgelig sat AF til continuesly, og ellers klarer kameraet faktisk resten selv. Prøv at lægge mærke til exif-data – der er ikke overvældende med lys – men det er ikke et problem her.
En af de ting der er en udfordring for alle autofokussystemer er, når motivet kommer tæt på. Dette skyldes dels, at den relative dybdeskarphed bliver mindre, og at linseelementerne i objektivet skal flytte sig længere for at regulere på fokus, når motivet bevæger sig. Dette var også tydeligt, da vi lavede vores test, men på “topatleterne” var det imponerende, hvor godt kamera og objektiv præsterede.
Nikon D3s – 400mm – f2.8 – 1/6400sek – ISO 3200
Som I kunne se i videoen, så må man i den grad sige, at autofokus´en har bestået prøven i første fase af vores store test – jeg vil vove den påstand, at det er svært at løbe fra autofokus´en på et D3s og en 400mm – selv hvis men hedder Usain Bolt
Trav
Jeg havde faktisk ikke de store bekymringer omkring travhestene, de løber/traver ikke så hurtigt og de bevæger sig meget forudsigeligt. Det viste sig da også at være en meget nem opgave for kameraet, og stort set samtlige billeder var lige i øjet – udover det ene gennemløb, hvor jeg nyste – det kunne autofokussen ikke helt finde ude af – måske ikke en detalje som du umidelbart syntes relevant, men det er jo de små ting der tæller (det siger Kaspers kæreste ihvertfald)…
Okay tilbage til testen.. trav var på ingen måde en udfordring for vores setup!
Nikon D3s – 400mm – f2.8 – 1/1000sek – ISO 800
En enkelt hest med rytter er selvfølgelig ret nemt, her er der god afstand til motivet, og motivet er relativt stort, her er jeg placeret næsten vinkelret på motivet, hvilket gør det langt nemmere for kameraet at følge fokus, da motivet bevæger sig plant med kameraet. Dette giver dog større udfordringer for fotografen, da man er nødt til at panorere for at følge motivet – denne panorering kan komplicere opgaven for kameraet, men det var ingen problemer for vores testoffer!
Nikon D3s – 400mm – f2.8 – 1/1000sek – ISO 800
En hel gruppe ryttere giver en større udfordring for autofokus, da en stor del af billedfladen har nuancer der ligger meget tæt og derfor havde jeg en bekymring for, om systemet ville blive forvirret og derfor miste fokus, men dette viste sig igen at være uden grund, da kamera og objektiv igen fulgte med uden problemer!
Prøv at læg mærke til rytteren i højre side af billedet herover – han har styr på løbet og holder lige øje med sin nærmeste konkurrent!
Gallop
Ved gallop havde vi igen en mere spids vinkel, det, kombineret med den øgede fart fra galophestene, forhøjede vi igen sværhedsgraden for autofokussystemet. Ved gallop begyndet jeg for første gang at mærke, at autofokus´en havde en lille smule problemer – ikke fordi den havde problemer med at følge motivets hastighed, men fordi at mine små fejl virkelig begyndte at blive straffet!
Nikon D3s – 400mm – f2.8 – 1/1250sek – ISO 1600
Jeg tror det der gjorde det sværere for autofokussystemet at følge gallophestene var, at det var rigtig svært at holde den samme rytter i de samme fokusfelter hele løbet igennem – sådan nogle galopheste løber ret hurtigt, og fordi det går så sygt stærkt, er det virkelig svært at holde dem kontrolleret i søgeren. Autofokussystemet kunne stort set følge med, og jeg tror, at hvis jeg havde haft et par løb mere, så jeg havde lidt mere erfaring med at læse løbet, og så ville succesraten være meget tæt på 100% i forhold til min nuværende på omkring 90%
Nikon D3s – 400mm – f2.8 – 1/2000sek – ISO 1000
Hestenes størrelse og afstanden til dem, tror jeg stadig har en stor indvirkning på, at det er muligt for autofokussystemet at have en så stor succesrate, men der er ingen tvivl om, at autofokus er kommet rigtig langt, og at den er blevet rigtig “klog”. Tænk at den kan følge et motiv som bogstaveligt flyver rundt i søgeren, fordi fotografen ikke evner at holde ro på tingene, det er da ret sejt.
Greyhound
Hunde i løb er noget af det mest krævende jeg har fotograferet, og derfor valgte vi selvfølgelig at prøve kræfter med den hurtigste af alle hunde, nemlig greyhound-hunden. Nu er en enkelt hund jo ikke nok, så derfor valgte vi et helt hundeløb – nu skal jeg love for at vores testoffer blev presset helt til grænsen.
Som jeg har været inde på tidligere, så bliver det mere og mere krævende for et autofokussystem at følge fokus jo tættere et motiv kommer på filmplanet, og på grund af hundenes relativt lille størrelse, er man nødt til at være markant tættere på dem, end på en hest eller et menneske, for at lave et billede, hvor hunden fylder en fornuftig del af billedet. Hundens størrelse har altså stor betydning for autofokussystemet, og dette kombineret med hundenes hastighed og meget “kaotiske” løb, gjorde denne del af testen til den absolut sværeste opgave.
Nikon D3s – 400mm – f2.8 – 1/6400sek – ISO 1100
I denne fase var der markant flere fejlskud, og det var markant sværere at få billederne i kassen, dette skyldes faktisk ikke kun, at kamera og objektiv ikke kunne følge med, men nærmere at det næsten var umuligt at holde de fokusfelter jeg havde valgt at aktivere over hundene. Nu kunne man jo argumentere for at jeg kunne vælge at køre med alle 51 AF-punkter, men det prøvede jeg faktisk og dette gjorde det slet ikke bedre, faktisk snød det ofte systemet, og det forsøgte at fokusere på hunde bag ved dem jeg ville fokusere på og dette fik systemet til at søge frem og tilbage – hvilket tager cirka 3 gange så lang tid som det tager hundene at løbe igennem de 5-6 meter hvor det er relevant/muligt at fotografere dem.
Nikon D3s – 400mm – f2.8 – 1/6400sek – ISO 1100
Når det lykkedes mig at holde et af de 21 valgte fokusfelter nogenlunde stabile over hundene, så gjorde systemet faktisk et helt fantastisk arbejde, og det fulgte fint hundene igennem de 5-6 meter, hvor det passede med at de fyldte fornuftigt på billedefladen. Der var dog stor forskel på, om jeg valgte at bruge de midterste fokusfelter i forhold til dem i siderne, de 15 krydstypepunkter der sidder i midten var markant mere præcise og hurtige end resten. De fem billeder i denne serie er optaget med 9 billeder i sekundet, og der er altså kun omkring et halvt sekund i mellem det første og det sidste billede i serien – det giver et indtryk af hvor hurtigt det går og hvor meget data kameraet skal nå at bearbejde for at kunne fokusere – det er i mine øjne ret imponerende!
Nikon D3s – 400mm – f2.8 – 1/6400sek – ISO 1400
Som jeg var inde på før, så har jeg ingen kritik til hastigheden af objektiv og kamera, jeg tror praktisk talt at det kan følge stort set alt hvad man kunne finde på at skyde med det, men i selve autofokussystemet er der stadig plads til forbedringer, da det stadig kræver en del af fotografen at holde motiverne rimeligt centreret i billedefladen. Det ville også være praktisk, at man kunne bruge yderpunkterne selv i ekstreme situationer som denne (under de andre tests var der ingen problemer med at bruge yderpunkterne) da det ville øge mulighederne for, hvordan man kunne komponere sit billede.
Til denne kritik skal det selvfølgelig siges, at jeg her går i meget små sko, og at fejlskuddene helt sikkert ville komme med en mindre frekvens, hvis jeg havde haft mere erfaring med at skyde hundeløb, men med det optimale autofokussystem skulle selv en uerfaren abe som Kasper kunne levere billeder med en meget lille fejlrate og det er her jeg mener at der er plads til forbedringer. På den anden side, hvis det var så nemt, så ville det jo ikke være lige så sjovt!
Nikon D3s – 400mm – f2.8 – 1/6400sek – ISO 1250
Alt i alt, så er det næsten kun fair at lade autofokussystemet bestå denne test, og konklusionen må derfor være at: Jeg er vanvittigt imponeret – jeg havde virkelig ikke troet at grejet ville levere så imponerende et resultat, jeg er specielt imponeret over at det rent faktisk kunne følge hundene, for med en gennemsnitsfart på over 70km/t på så lille et objekt, skal der virkelig noget til at følge med – det syntes jeg sku´ er ret flot.
Det imponerede mig også at autofokussystemet kunne følge med til trods for at alle tests blev lavet med 9 billeder i sekundet – tænk på at hver gang kameraet tager et billede, (9 gange på et sek) mister autofokussystemet muligheden for at se motivet (spejlet er jo i vejen), så kameraet kan kun samle informationer i den tid der ligger mellem hver billede – der skal virkelig tænkes hurtigt..
Kort sagt – Autofokus sparker røv, og ja, det kan man stole på!
Nikon D3s – 400mm – f2.8 – 1/6400sek – ISO 1400
Nikon D3s og Nikkor 400mm f/:2.8 VR II
Nu er jeg jo næsten nødt til at knytte et par kommentarer til vores lille setup, for jeg ved at der er flere, inklusiv mig selv, der har haft mere end en enkelt våd drøm om at lege med det, så det ville jo næsten være synd ikke lige at smide lidt brænde på det bål.
Hold nu op det er et dejligt kamera og om muligt et dejligere objektiv – det er en fornøjelse at arbejde med og det leverer virkelig varen. MEEEEN, det er fandeme også mange penge, og hvis man ikke arbejder med det professionelt, så udstyret kan betale sig selv hjem, så er det efter min mening lige i overkanten (i hvert fald til min økonomi).
Men hvis jeg havde pengene så købte jeg det!
