Billeder af mennesker, der ikke laver noget særligt. Og også et par billeder, hvor der trods alt sker lidt. Men ikke meget. Og noget om at favne det at leve et sted, hvor stort set intet sker…
Er du klar over, hvor heldig du er? Du bor sandsynligvis i en dansk by, som ikke er København. Og der sker absolut intet som helst. Altså i en dansk by, som ikke er København. Bevares, hvis du aldrig har besøgt en større by end Tappernøje, så kan det da godt være, at det virker som om, der sker en masse.
Men har du været i Berlin? Barcelona? Paris? New York? Så, hånden på hjertet, må du da indrømme, at der ikke er vanvittigt begivenhedsrigt omkring gadekæret i din bys centrum. Og det er en god ting. Det giver dig helt utrolige udfordringer som fotograf, og du har derfor en enestående mulighed for at blive virkelig god.
Nogen steder sker der så lidt, at man bliver nødt til at køre fast i sandet på stranden for at få tiden til at gå.
Jeg er personligt glad for ikke at bo i en pulserende metropol, hvor den ene mere utrolige begivenhed efter den anden konstant finder sted, hvor mennesker fra alle kulturer og alle sociale lag færdes i en kaotisk pærevælling, hvor absurditeter og skøre mennesketyper, der overgår alt fantasi, er lige så normal hverdag, som en leverpostejmad i den danske provins.
Tænk lige på, hvor meget man ville få foræret som fotograf!? På, hvor let og kedeligt det ville være!? Godt, at jeg bor i en jysk provinsby, hvor der aldrig sker en dyt…
Et af de steder, hvor der sker aller mest intet som helst er på en færge. Jeg elsker det!
Når det går rigtigt vildt for sig i Randers, hvor jeg bor, holder der gamle biler i midtbyen til frit skue. Mest røde åbenbart.
New York vs Tokyo vs Randers
Sidste sommer talte jeg med en japansk fyr, som er bosiddende i New York. Nøj manner, sagde jeg misundeligt og formodede, at han delte min begejstring for den vanvittige metropol, den ufattelige smeltedigel af liv og kulturer, der mødes på kryds og tværs i en af de mest ikoniske af alle verdens byer. Hans begejstring var dog noget mere lunken, end min.
Nu har han jo boet og arbejdet i NY i 25 år, og han synes egentlig, der er ret kedeligt, konstaterede han tørt med et skuldertræk. Næ hvis jeg skal opleve en spændende by, så skal jeg tage til Tokyo, tilføjede han. Gennem mit stivnede grin fik jeg skudt en eller anden fjollet kommentar af om, at han da skulle komme til Randers, hvis han gerne ville opleve en by med gang i. Det grinede vi ikke af.
Men hvor er jeg dog glad for, at jeg ikke bor et sted, hvor der sker en masse. Jeg har langt bedre forudsætninger for at blive god til at fotografere, end hvis jeg boede i Tokyo, New York eller et hvilket som helst andet sted, hvor fantastiske motiver står i kø for at blive foreviget på hukommelseskortet eller filmrullen. Og så er jeg meget nemmere at imponere også. Og jeg bruger det bl.a. i et langvarigt fotoprojekt.
Som barn lever man med den konstante trussel, at ens voksne kan finde på at tvinge en med på “ud-i-det-blå”-ture, når der ikke rigtig sker noget hjemme i nærmiljøet.
Et forårs-højdepunkt: gamle biler i midtbyen. Ja okay, de er sgu fine:)
Nothing to see here…
Der sker ikke en dyt i en jysk provinsby. Når eftermiddagstrafikken dør ud, og alle er hjemme fra arbejde, er gaderne mere eller mindre tomme. Som fotograf får man ikke tingene foræret her, og der skal virkelig arbejdes for at lave interessante billeder.
Det samme gælder i øvrigt for en sjællandsk provinsby. Men som jyde er Sjælland jo lig med København, og der sker alt for meget og derfor begrebet ”en jysk provinsby”. Nå ja, der sker naturligvis heller intet i en fynsk provinsby (pokkers besværligt, når alle skal huskes og ingen glemmes).
Så husk det nu lige, før du næste gang rammes af depression over at læse din lokale ”Det Sker” med pensionistbanko, Classic Car-show og ‘Pigegarden spiller dansktop-hits’ som højdepunkterne. Der sker i virkeligheden en masse, når der intet sker. Favn det. Det er både hamrende lærerigt som fotograf, og så er det faktisk smadder sjovt.
På færgen mellem Danmark og Norge sker der så vidunderligt lidt, at man må løbe en tur på helikopter-landingspladsen for at holde kroppen i gang.
