Forfatter: Mads – fotomalia.dk

  • Lørdagsleg

    Lørdagsleg

    Sad lige og kiggede på nogle billeder, som min gode ven Jan har lavet. Han har fundet en superfed stil, og jeg kan ikke rigtig lure, hvad det er han gør. Jeg tror lige jeg snart skal have en tut af ham. Nå men jeg gav mig lidt i kast med at prøve “malestilen” af og fandt ud af, at jeg faktisk har skrevet lidt om det for et lille år siden. Jeg tror dog at Jan tilføjer en ordenlig omgang liqify til hans billeder, inden han maler løs (det er rent gætteri).

    Jans billede

    Mads’ billede

    Jeg har, tro det eller ej, ikke liquifyet mit ansigt, så effekten er der ikke endnu. Og jeg har svært ved at ramme Jans tegnede stil – jeg må i værkstedet igen.

    [beforeafter]
    [/beforeafter]

    Håber i nyder lørdagen!

     

     

  • Ipad + Adobe = Nyt værktøj

    Ipad + Adobe = Nyt værktøj

    Endelig kom de så – de tre programmer fra Adobe som kan køre på Ipad’en. Jeg har købt alle tre og har leget lidt med dem, men vil gerne vente lidt med at give min endelig dom. Jeg kan dog sige at jeg allerede har en klar favorit. De tre programmer hedder “Eazel”, “Color lava” og “Adobe Nav”. (Titlerne kan i jo også sagtens læse på mit SUPERSKARPE billede!)

    Hvad kan de så?

    Ifht. hvad hver enkelt app kan, synes jeg ikke der er nogen grund til, at jeg prøver at genopfinde den dybe tallerken; Adobe har en fed side, som forklarer, hvad hver enkelt app kan. Jeg kan kun anbefale at hoppe ind på deres site og kigge lidt omkring.

    Første indtryk

    Mit første indtryk er; at det er noget helt nyt. Et helt nyt værktøj, som man lige skal vænne sig til at bruge. Man bliver jo et vanedyr ifht. sin skrivebordsopstilling; keyboard forrest, så wacom-board, mus til højre og pen til venstre… osv. osv. og nu skal de så til at kæmpe om pladsen med Ipad’en. Jeg er endnu ikke sikker på om det bliver en del af mit workflow – men jeg vil give det en chance og jeg tror faktisk at jeg kommer til at bruge specielt én af de nye apps – nemlig “Adobe Nav” – de to andre, skal jeg lige lurer lidt på endnu.

    Her skulle der have været en fed video, hvor jeg villle fortælle omkring, hvordan mine første oplevelser med de 3 apps er – men da jeg ÅBENBART ikke kan finde ud af Adobe Premiere (Kasper jeg skal ha’ et kursus!) Så er der ingen video – for klokken er blevet langt over min sengetid, og jeg er blevet helt gråhåret af at have prøvet samtlige export-instillinger af – og har nu ca. 60 versioner af en video liggende på mit skrivebord – så nu giver jeg op!

    Men, hvis I har en Ipad – og elsker Photoshop lige så meget som mig, så vil jeg anbefale at starte med “Adobe Nav” og evt. “Color Lava”… men man skal jo næsten have dem alle tre, bare for at sige at man har dem.

    Adobe Nav i brug

    Jeg satser på at lave en dybere gennemgang, af hver enkelt app og hvordan jeg evt. ville bruge dem i min daglig dag – men jeg skal som sagt vist lige på videokursus først!

    Ha’ en dejlig weekend!

  • Photoshop-gennemgang: Brians profilbillede

    Photoshop-gennemgang: Brians profilbillede

    Hej med jer – håber i er kommet godt igennem ugen, som her på siden, har stået i profil-billedernes tegn …vi håber ikke vi har skræmt for mange af jer væk 🙂

    I dag hopper vi lidt bag kulisserne og ser på, hvordan billedet af Brian kom til at se ud, som det gør. Jeg går ikke så meget i dybden med teknikker bag, men tænder og slukker lagene i filen, så i kan se, hvad der gemmer sig psd-filen

    (mere…)

  • Profil: Ham der lever i skyggen

    Profil: Ham der lever i skyggen

    I dag er det faktisk første gang vi præsenterer dette fjerde medlem, men det er ikke fordi han er ny, han har det bare bedst med at stå i baggrunden, og har det ikke godt med at tage æren for det arbejde som han ligger bag bloggen.

     

    (mere…)

  • Nye profilbilleder

    Nye profilbilleder

    Vores første profilbilleder til bloggen, blev taget lidt spontant hjemme i Brians stue den aften, hvor Kasper og jeg blev en del af fotoMalia. De blev brugt på siden det første års tid. Jeg tror egentlig gerne at vi ville have noget lidt mere sjovt på og da vi havde vores “Spring-ting-i-stykker-aften” lavede vi hurtigt nogle, hvor vi ser lidt spøjse ud, fordi billederne er taget i samme sekund som vi sprænger en ballon mellem hænderne. Billederne er super sjove – men var mere tiltænkt som en midlertidig løsning.

    Nu har vi så endelig fået taget os sammen til at skyde nogle fede billeder og de er blevet pimpet godt op. Vi vil i den kommende uges tid, præsenterer jer for de nye billeder. Og i dag skal vi starte med Kaspers – mest fordi vi har et sjovt videoklip og hvis i kan se det uden at trække på smilebåndet, så er det godt gået.

    Lad os ikke trække spændingen længere – tjek videoen

  • Inspiration aka. online-kaffe

    Inspiration aka. online-kaffe

    Først vil jeg lige sige: Jeg HADER skoldkopper!

    Havde tænkt mig, at lave en photoshop-tutorial. Men da min yngste søn har skoldkopper, og jeg de sidste par dage har været i København på fotoshoot, så bliver dagens post, som I kan se, ikke en tutorial!

    Jeg skal sige jer; det er nemlig umuligt at lave en video på mere end 2 minutter, når man render til og fra computeren, da der skal trøstes, fordi de fandens skoldkopper kløer!

    Pyha, så fik jeg da lige det af vejen 🙂

    I dag vil jeg istedet fortælle lidt om; hvor jeg finder min inspiration online. Jeg besøger mange sider for at få gang i hjernen. Alt fra nyheder, troldspejlet, beep, break, newz osv. osv… til blogs, hvor nogle idioter døber et kamera, bliver besøgt.

    Alle disse sider giver mig inspiration på den eller eller anden måde og sætter min hjerne i gang. Jeg synes det er rigtig lækkert at se, på andre folks arbejde, når jeg skal have kick-startet kreativiteten. Jeg elsker at blive inspireret af alle de dygtige fotografer, kunstnere, filmmager, animatorere, grafikere, autodidakte mennesker, der findes og deler deres hobby og arbejde med alle os andre.

    Her får i lige en kort beskrivelse af et par af de sider, som jeg dagligt kigger forbi.

    Abduzeedo.com


    Kreativites-blog. Her bliver ikke skrevet så meget, men er mere en samling af billeder, kunst, grafik, gadgets samlet af brugerene og bloggerne på sitet. Deres Daily inspiration er det første jeg kigger igennem om morgenen, for lige at se, hvad der rører sig i den digitale verden.

    Planetphotoshop.com


    Tutorials når det er bedst. Corey “the laddy” Barker, blev opdaget af gutterne fra Photoshoptv for en del år siden efterhånden, hvor han lige fik lov til at vise, hvordan man kan trylle med photoshop og har i dag fået en fast værtsrolle ved Photoshoptv og er også at finde på Layerstv.com sammen med RC Conception.
    Corey er mega dygtig til at beskrive, hvad han gør og hvorfor han gør det. Jeg har købt flere dvd’er med ham, og det er alle pengene værd. Men jeg vil dog sige at de fleste vil finde MERE end rigelig information i hans gratis ugentlige tutorials. Han blogger også på siden med information omkring software og Adobe-events osv.

    Behance.net


    Behance er et site, hvor kreative sjæle deler deres projekter, billeder og andet guf. Der er virkelig noget superfedt arbejde og masser af inspiration af finde herinde. Jeg har en god kammerat som har en masse fede projekter derinde, lad dette være jeres indgang til Behance.net og så skal i hurtigt få brugt et par timer derinde

    Adobe TV


    AdobeTV er spækket med tutorials og vi snakker ikke kun Photoshop, her er alle deres programmer dækket ind. Så, hvis du sidder med noget der driller, så er jeg næsten sikker på at du kan finde svaret herinde. Og ja deres videoer virker også på Ipad’en, så man kan falde i søvn til en dejlig video om Flex-programmering, hvis man er til sådan noget…

    Håber i får en dejlig (og skoldkoppefri ) weekend!

    PS: Smid endelig links og andet godt i kommentarfeltet, så vi andre kan få glæde af nogle af jeres ynglingssider!

    – Mads

  • Gravatar

    Gravatar

    Nej det har ikke noget med blå mænd på en fjern planet at gøre. Jeg ved ikke, hvor mange af jer der kender til Gravatar – når jeg kigger på kommentarene her på sitet, så ser det ikke ud som om, at alle lige ved, hvad det er… eller lige som mig, bare ikke gad at bruge de to minutter, det tager at lave et Avatar-billede.

    Jeg har lige lavet en hurtig “video-guide”, men jeg vil tro at de fleste af jer, selv ville kunne gøre det i blinde. Nå man først har lave sig en Gravatar, så bliver ens foto koblet til ens e-mail-adresse. Herefter vil billedet knytte sig til mailen, når man kommenterer rundt omkring på nettet – smart! Man kan efterfølgende ændre sin Gravatar, og så vil alle de steder man har kommenteret opdatere til det nye billede.

    Fotomalias gravatars

    Her kan i se fotomalias gravatars – så når i ser de tre små mænd, som sprænger balloner og ser virkelig dumme ud, ja så ved i det er os, der er på spil. Jeg synes det er supersmart lavet – og supernemt.

    Den lille guide

    Kig med, hvis du skulle få lyst til at få dit eget billeder, istedet for de kedelige standard-ikoner.

    God fornøjelse – vi glæder os til at se, hvordan i ser ud 😉

  • Photoshop Honning

    Photoshop Honning

    Hey folkens

    Håber i nyder det gode vejr? Jeg har leget lidt i photoshop og det kom der lidt honning ud af. Eller dvs. ikke god nok honning. Billedet var til en konkurrence og endte på en 6. plads – øv. Jeg kan godt se at det måske ligner lidt for meget “peter plys-honning” eller æggeblomme (eller fadøl, som en af mine kollegaer sagde til mig) – men jeg synes bare det så, så lækkert ud og det ville være synd, hvis jeg skulle trække den lækre gule farve ud.
    I kan få lov at se lidt close ups af detaljerne. Alt honning, highlights osv. er håndtegnet! Kun grankoglen er orginal – den kan hentes her, hvis nu skulle få lyst til at lege.


    Før og efter – træk i slideren

    [beforeafter][/beforeafter]

    Close Ups – Kom med tæt på

    Op på hesten igen

    Jeg var selvfølgelig lidt skuffet over at jeg ikke kom i top 5 – som gør at man stiger på ranglisten på worth1000.com. Men jeg er selv tilfreds med min håndarbejde, så det gør ikke så meget. Håber i får en dejlig weekend.

     

  • Ipad2 – ja tak!

    Ipad2 – ja tak!

    Dette bliver ikke et Ipad-review, jeg har knapt nok haft den i 9 timer, så det ville ikke være fair at skrive om, hvor god og dårlig den er. Hvis du vil vide en masse om de tekniske specs, ja så kan du kigge forbi Apples site og, hvis du vil læse om alle de fede ting den kan, så kig forbi her

    Maskinen/dyret/apparatet/tableten har været på gade et par dage, og allerede vrimler det med guides, gennemgange og jeg skal komme efter dig. Men det vil jeg ikke komme ind på her. Jeg vil blot fortælle, jer om, hvordan jeg fik fat i en og mine første indtryk af maskinen.

    Først en lille sjov historie. – ja det har noget med, hvordan jeg fik min Ipad, at gøre 🙂

    Fødselsdagsbif
    I fredags – d. 25 marts, var jeg i Bruun’s galleri, da jeg skulle i biffen med min familie, da min søn Jonas fyldte 6 år. Jeps vi skulle se Rango, som helt tilfældigt gik i Skanderborg biograf fra d. 20.-24. og 26.-28. marts! Altså ikke d. 25. marts – tsk tsk!. Anyway – Jeg var godt klar over at landet blev ramt kl. 17, af Ipad2. Men da jeg har set de hardcore fans ligge i telt udenfor enhver butik som sælger Apple-produkter, så havde jeg opgivet tanket om at få fingre i én, og jeg ville egentlig også heller koncentrerer mig om at Jonas skulle have en god fødselsdag.

    Hemmeligt bryllup
    Så møder vi helt tilfældigt et vennepar, som fortæller at de faktisk skulle giftes dagen efter – altså lørdag d. 26. Så min kone og jeg beslutter at vi ville wedding-chrase deres bryllup. Så vi drager mod Århus igen lørdag og vi kom da også ind og til vielsen på rådhuset! Efter den ca. 10 minutter lange cermoni, smutter min kone og jeg så rundt i Århus og shopper lidt. Alle steder, hvor jeg stikker hovedet ind, er beskeden den samme: “Udsolgt – men vi har 1’eren…” Øv. Nå men sidste chance, er en tur forbi “Humac”. Jeg går ind og beskeden fra pigen bag disken er – “vi har ikke flere, men jeg kan skrive dig op til én?” Jeg siger, “at jeg bare kan bestille den over nettet, så det behøver hun ikke”.

    Den hemmlige mand
    I samme sekunder kommer en fyr ud fra baglokalet og kigger lidt suspekt rundt i lokaet, som om ingen må høre ham
    – “hvad model er du på udkig efter?”
    – “En 32gb 3g”
    – “Hvilken farve; sort eller hvid?”
    – “Det er fuldstændig ligemeget”
    Jeg ved ikke rigtig, hvad han vil, men han hvisker lidt sammen med pigen og de siger så, at de har én liggende i baglokalet, som ikke er blevet afhentet! Men da klokken på det tidspunkt var ca. 13.02 og sidste frist for afhentning var kl. 13, beslutter vi at give ham 5. min. Den hemmelig mand fra baglokalet, går herefter ud og ringer til manden, som må meddele at han desværre ikke kan hente Ipad’en!!!

    Kø dagen inden
    Pigen bag disken, fortæller mig, imens alle papirene på 3g-abbonoment, bliver klargjort, at dagen inden havde der været kø hele dagen og folk havde stået rundt om bygningen, da hun mødte ind! Hun fortæller mig, at jeg skal være rigtig glad for at jeg var kommet ind lige på det tidspunkt. Hvis jeg var kommet bare 15. min inden, så havde de blot sagt at de ikke havde flere!

    Skæbnen
    Når jeg nu tænker tilbage, så er det jo ret sjovt at kæde tingene sammen – jeg opsummerer lige:
    1. Jonas film gik lige præcist ikke i biografen den ene dag, hvor han har fødselsdag, så derfor måtte vi til Århus.
    2. Fordi vi er i Århus, møder vi vores venner, som fortæller de skulle giftes dagen efter.
    3. Fordi de skulle giftes, kører vi igen til Århus, hvilket eller ikke var planen.
    4. Hvis vi ikke, havde været i Århus, så ville jeg ikke have opsøgt en Ipad
    5. Alle steder var den udsolgt
    6. Vi forsøger et sidste sted, helt tilfældigt er det kl. 13. som er sidste afhentningsfrist, for bestilte varer.
    7. Og lige præcis den model som jeg søgte efter, lå der én i baglokalet, som jeg kunne købe.
    Det er da sjovt, så mange hændelser, som kan kædes sammen til, hvorfor jeg i dag, kan sidde med dette vidunderlige produkt!

    Første indtryk
    Nu ved faste læsere af denne blog, at jeg har drillet fanboys tidligere, fordi de skamroser Apples produkter til skyeren. Men nu må vi se om jeg har noget at have det i? Dette er mit første nyindkøbte Apple-produkt, og jeg må bøje mig i støvet, på mine grædende knæ… eller hvad det nu er man siger. Det er en FANTASTISK oplevelse; fra man pakker produktet ud til man sidder med det i hånden. Emballagen er stor en del af denne oplevelse. Det hele er så gennemført og lækkert at man først ved, hvor fedt det er, når man selv har prøvet det.

    Selve Ipad’en er svær at forklarer. Det er ikke en bærbar computer, det er ikke en mobiltelefon… det er bare noget helt nyt. Jeg har installeret et par Apps og har ellers bare surfet en masse sider igennem for at se, hvordan de ser ud på Ipad’en – det er en ret fed fornemmelse at kunne rører ved det man surfer rundt efter, det lyder sgu lidt underligt; men man føler man styrer internettet på en hel ny måde. Ja jeg kan hermed afslutte dagens indlæg med at erklærer: jeg er fra dags dato fanboy!

    Et billede
    Nå jeg I skal da lige se et par billeder. Jeg har valgt at være lidt selvpromoverende og har fanget fotomalia.dk som siden ser ud på en Ipad!

  • Ny mus

    Ny mus

    Aaahh mere nyt grej. Jeg har desværre måtte sige farvel til min elskede Logitech MX1000, som har været en god og trofast mus i en del år efterhånden, den kunne desværre ikke lade op længere, så den mistede kontakten til sin dock, ca. hver 5. minut – ret belastende!

    Så jeg har været ude og finde mig en ny makker. Valget faldt på Logitech Preformance Mouse MX.

    Kriterier
    Jeg gik efter en mus, som ligger godt i hånden, ikke skal have skiftet batteri og sidst men ikke mindst, den skulle kunne virke, så mit bord fungerer som underlag – det kunne MX1000 nemlig ikke. Overfladen på mit arbejdsbord, har en “glas-hinde” og af en eller anden grund registrerede min gamle mus intet på dette underlag. Så da jeg så på pakken at der stod “…even on glass”, jeg så var den jo næsten købt.

    Unboxing
    I selve pakken er der selve musen, driver-cd (som jeg ikke aner, hvad jeg skal bruge til) en lækker lille “rejse-taske” til de to medfølgende usb-forlængere/oplader-ledninger, og en lille modtager. Det hele er præsenteret pænt og nydeligt.

    I brug

    Jeg var lidt spændt på om musen nu også ville virke på bordet, eller om jeg igen ville være fortrængt til den snævre plads, som musemåtten tillader…

    …og minsandten om det ikke virker!

    Det er virkelig fedt at have så meget bevægelsesfrihed, og ja den er virkelig lækker.

    Musen ligger pissegodt i hånden og har en masse knapper (som jeg ikke gider fortælle om… frem og tilbage, skift mellem åbne vinduer og scroll osv. osv).

    Jeg ved ikke om hemmeligheden bag, at den kan registere bevægelsen på bordet, er det lille “dark field”. Jeg tror måske det har lidt at sige, siden de gjort plads til at skrive det to steder på musen; både bagpå musen og under, ved selve laseren. Jeg vil tro at “The Dark Field” på en eller anden måde, gør det muligt at isolere lyset i det lille rum, som laseren er gemt oppe i…hvad ved jeg – det virker og jeg er glad!

    Opladning
    Når musen er ved at være tør for strøm, sætter man bare det lille kabel til i snuden af musen og så lader den. Det er ret smart, for så kan man bruge den som en mus med ledning, imens den lader. Jeg ville ellers gerne have haft en docking-station, ligesom til den gamle – men nu kan jeg egentlig godt se, at det er smart at man kan benytte musen imens den lader.

    Konklusion
    Logitech Preformance Mouse MX får mine varmste anbefalinger med herfra! Den lever i hvert faldt op til min forventninger!