Tag: piper

  • Preflight check!

    Preflight check!

    Ja vi (Brian og Kasper) er taget ud for at forberede flyveturen som Catarina skal med på, da hun jo vandt vores “streetcredit” konkurrence her i julen.

    Nu hvor det hele er blevet lidt grønnere og mere lækkert at se på, var det på tide at få fundet nogle rigtig gode “spots” som kunne være fede at overflyve og skyde nogle billeder.
    Armeret til tænderne med grej, ankom vi til flyvepladsen… Se vores “Preflight” video og få det hele med!

    Preflight!

    Jeg tror liiiige jeg skal have støvsuget den sensor….

    Ja nogenlunde sådan kommer det til at se ud når Catarina skal med os ud og flyve. Turen er delvis planlagt, men Catarina kan give piloten ordre til at overflyve et sted flere gange og krænge flyvere hårdere for at få den helt rigtige vinkel. Brian tager også med op sammen med Catarina, så kan kan hjælpe til med grej hvis det bliver nødvendigt. Mads eller Kasper skulle egentlig også have været med, da det er en 4 personers flyver, men på grund af den rå mængde grej der også skal være plads til, er vi – som sædvanligt når der sker noget sjovt, sat på ventebænken (Brian er virkelig god til at albue sig frem..).

    Fede billeder. . eller. . ?

    Brian skulle jo havde vist nogle kodylt fede skud fra vores flyvetur i dette indlæg, men som i nok ved, så har han ikke adgang til hans prisvindende billedrække lige nu…. Så kan man selvfølgelig godt spørge sig selv hvad Brians eksistensberettigelse er her på fotomalia nu alle hans billeder er væk?.. Tja.. Han kan jo stadig hente pizza når jeg og Mads mødes, så han er vel meget handy at beholde…

    Det blir spændende!

    Nå men vi glæder os allesammen til at give Catarina den oplevelse og hvem ved, det er nok ikke sidste gang vi udlodder en tur i vores lille flyver.
    Vi håber at du er mere søstærk end Brian… Et par piller ville nok ikke skade hvis der er meget turbulens.. 😉